Dansk Folkepartis EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth er kommet i kraftig modvind. Og det med rette. Han har udtalt, at man skal »beskyde« flygtninge, der er på vej mod Europa, hvis de ikke stopper op.
Nu er udtalelsen så modificeret. Berth har præciseret, at han skam ikke vil skyde direkte på flygtninge, men at man skal bruge varselsskud.


























