Annonce
Annonce
Annonce
Debattører

Er X Factor vigtigere end klimaforandringerne?

Lad klimaaktionen Earth Hour blive et wake up call - også til medierne.

18
Gem til liste

Ifølge WWF Verdensnaturfondens seneste månedsmagasin optrådte ordet ’klimaforandringer’ 278 gange i de danske medier i 2012. Programmet X Factor blev derimod omtalt hele 8.723 gange.

Det er mere end 30 gange så ofte.

Hvad er årsagen til denne glasklare asymmetri mellem væsentlighed og omtale?

Hvorfor figurerede ordet klimaforandringer ikke 30 gange så ofte som X Factor, ja, 100 eller 200 gange så ofte i medierne?

X Factor er med al despekt underholdning og ballade. Intet andet.

LÆS MERE Landskamp vs. X Factor-finale: TV-kanal kræver talentshow flyttet

Klimaforandringerne derimod angår selve den gren, som vi sidder på. Fundamentet, som alt levende er afhængigt af. Intet er ret beset vigtigere end dette.

Derfor kan man ikke komme uden om, at medierne har svigtet deres ansvar. Big time.

Imens stiger den globale opvarmning »med alarmerende hast og følger kurven for forskernes værste scenarier«, som WWF Verdensnaturfonden skriver.

Det er altafgørende, at der indtræffer en både almen og markant forøget bevidstgørelse om klimaforandringernes konsekvenser

Jens-André Herbener

Dette kunne man sagtens løbende sætte spot på, ligesom man kunne komme med løsningsforslag til kalamiteterne. Uge efter uge efter uge.

Men nej. Hellere zoome ind på intrige nr. 771 fra Blachman og Co. Hellere kæle for skænderi nr. 357.971 fra den politiske andegård.

Man kommer næsten til at tænke på Bibelens undergangsprofetier:

»De spiste og drak, giftede sig og blev bortgiftet lige til den dag, da Noa gik ind i arken, og syndfloden kom og udslettede dem alle« (Lukas 17,27).

Denne gang er det imidlertid ikke udtryk for hysterisk dommedagsalarmisme. Det har de fleste øjensynligt ikke forstået.

Mange klimaeksperter understreger behovet for akut handling. Ifølge Det Internationale Energiagentur skal vi inden 2018 have knækket »kurven over det globale udslip af drivhusgasser«.

Ellers kan verdenshavene i løbet af dette og det næste århundrede stige med kataklysmiske konsekvenser til følge.

Fremtrædende topfolk pakker heller ikke længere advarslerne ind i uld.

LÆS DEBATINDLÆG Har den globale miljøkrise rødder i kristendommen?

I slutningen af 2012 indledte præsidenten for Verdensbanken en ny klimarapport på denne vis: »Det er mit håb, at denne rapport vil chokere os til at handle«.

Ifølge FNs tidligere klimachef Yvo de Boer vil FNs kommende tilstandsrapport komme til at »skræmme alle fra vid og sans«.

Ifølge en spritny rapport af WWF Verdensnaturfonden og Codan skal borgere, virksomheder og politikere løfte i fællesskab, hvis vi skal »undgå de store naturkatastrofer, vi har udsigt til allerede i dette århundrede.«

Selv den nye pave Frans er fra begyndelsen gået på de grønne barrikader. Og da han repræsenterer en af de mest træge og konservative institutioner i verden, er der grund til at tage hans opfordringer alvorligt.

I sin indsættelsesprædiken i tirsdags understregede paven gentagne gange, at menneskene bør beskytte ’Guds gaver’, naturen og miljøet.

Det flugtede i øvrigt fint med, at han som tidligere nævnt er opkaldt efter økologernes skytshelgen Frans af Assisi.

Lørdag fra kl. 20.30 til 21.30 kulminerer ’verdens største klimakampagne’, den såkaldte Earth Hour, der er arrangeret af WWF Verdensnaturfondens internationale netværk.

Dens opfordring til at slukke lyset en enkelt time har naturligvis ingen praktisk betydning.

Det egentlige formål er at bryde gennem mediemuren: Skabe opmærksomhed om klimaforandringerne og opildne verdens ledere og befolkninger til handling. Nu.

Hvad kan vi selv gøre?

Ud over at følge de almindelige og velkendte klimaråd kommer vi næppe uden om at foretage dyberegående ændringer af vores liv.

LÆS OGSÅ Kristendommen har gjort det vestlige menneske hjemløs i naturen

Selv vil jeg foreslå følgende:

1) Hver familie bør, så vidt muligt, kun få ét barn. Over hele verden.

Ikke blot udøver de syv milliarder mennesker i dag et stort pres på Jordens ressourcer. I de sidste 50 år er verdens befolkning også blevet mere end fordoblet.

Det kan indlysende nok ikke fortsætte.

2) Vend ryggen til den herskende vækstideologi. Gør det, fordi den bærer et hovedansvar for klimaforandringerne.

3) Sæt klimaet før jagten på flere penge og materielle goder. Siden 2. Verdenskrig er vi i Vesten blevet rigere og rigere, men ikke lykkeligere.

Selv den nye pave Frans er fra begyndelsen gået på de grønne barrikader

Jens-André Herbener

Fattigdom er skidt, og vi skal have tag over hovedet og mad på bordet. Ja.

Men forestillingen om, at mere mammon vil gøre os lykkeligere, når de elementære behov er opfyldt, er en illusion. Det gør det ikke, som megen forskning dokumenterer.

4) Sæt klimaet før karrieren. Eller synes du, det er fint, at dine børnebørn og oldebørn skal betale med deres liv for dit egoistiske behov for prestige?

Altså: Prioriter andres liv og helbred før næste career move.

5) Meld dig ind i en miljøorganisation. Så vil du løbende få tilsendt materiale, der vil skærpe din bevidsthed om de livsfarlige konsekvenser af klimaforandringerne.

6) Er du religiøst anlagt, så meld dig ind i en religiøs organisation, der sætter naturen i centrum og opfatter den som hellig. Det gør frem for alt neopagane religioner. Men også flere repræsentanter for verdensreligionerne bevæger sig i specifikt klimavenlig retning.

Det sidste råd skal rettes særligt til medierne.

7) I har stor magt og af samme grund et stort ansvar. Derfor: Opprioriter stof om klimaforandringerne! Så længe det er nødvendigt.

Ganske vist vil klimaforandringerne ikke konstant kunne have nyhedsværdi. Men det er der ikke noget at gøre ved her.

Deres exceptionelle væsentlighed nødvendiggør og retfærdiggør helt elementært en mediemæssig undtagelsestilstand.

Kort sagt:

Det er altafgørende, at der indtræffer en både almen og markant forøget bevidstgørelse om klimaforandringernes konsekvenser. Utvivlsomt som betingelse for handling.

Skulle business as usual derimod fortsætte, og skulle den globale gennemsnitstemperatur derfor stige med 3-4 grader i løbet af dette århundrede, ja, så kan en betragtelig del af vore efterkommere komme til at betale en skæbnesvanger pris.

Og så er spørgsmålet, om de vil dømme os mildere, end vi dømmer nazisterne i dag?

PolitikenPlus
  • Fingerring Fingerring i forgyldt sølv med ferskvandsperle. Ringen er enkelt i sit udtryk med perler som giver den et eksklusivt præg. Ringen er justérbar og passer derfor de fleste, på den ene eller anden finger

    Pluspris 359 kr. Alm. pris 449 kr. Køb
  • Champagnekassen 6 fl. Oplev hvor godt den ægte Champagne kan smage, og hvor mange smagsnuancer den kan byde på.

    Pluspris 1.500 kr. Alm. pris 1.774 kr. Køb
  • Coco de mer Coco de mer er en nød. Verdens største. Op til en halv meter lang kan den blive ? og når den er tungest, vejer den 30 kg.

    Pluspris 1.300 kr. Alm. pris 1.500 kr. Køb
  • Bamser Alle Én Gry & Sif produkter er håndlavet i Nepal af meget dygtige medarbejdere som hovedsagligt er kvinder. Ulden kommer fra New Zealandske får. Alt forarbejdningen af den rå uld bliver udført i Nepal

    Pluspris 279 kr. Alm. pris 349 kr. Køb
  • Bezzerwizzer Mini - Året der gik 2014 Årets mandelgavehit med 600 spørgsmål om store og små begivenheder fra året der gik - fra kultur til politik og fra sport til sladder.

    Pluspris 99 kr. Alm. pris 130 kr. Køb