Pas på. Her kommer et surt opstød.

En af dagens større nyhedshistorier er en artikel i Jyllands-Posten under overskriften ”S varsler velfærdsopgør”.

Historien handler om, at Socialdemokratiet har sat gang i et internt debat-projekt frem mod partikongressen i september. Med tre forskellige temaer vil Socialdemokratiet forsøge at inddrage sine medlemmer i diskussionen om, hvordan vi løser fremtidens udfordringer.

Det er altså udfordringer for samfundet frem til år 2032, vi skal diskutere her. Temaerne 1) Danmark i Europa, 2) Vækst og beskæftigelse i fremtiden, og 3) Fremtidens velfærdssamfund. De tre oplæg er sendt ud som inspiration til at kickstarte debatten i det lokale partiapparatet.

Jeg skal være den første til at sige højt, at det i dén grad har været tiltrængt, at almindelige S-medlemmer, og for den sags skyld den almindelige dansker, kan få mulighed for at deltage og få indflydelse på, hvilken politik Socialdemokratiet fører i dag og skal føre i fremtiden. Herligt.

Historien er dagen igennem blevet fulgt op af flere medier og organisationer. Det er blevet til ”CEPOS: Spændende med reformopgør fra S”, eller ”Erhvervslivet støtter S-opgør med velfærd”.

Men blandt de mange historier og kommentarer til denne ikke-nyhed overgår Berlingskes politiske kommentator sig selv: ”Thomas Larsen: S-top har sat en risikabel kurs”.

Jeg skal indrømme over for læserne, at den journalistiske vinkling på det her forsøg med at inddrage aktive engagerede partimedlemmer allerede har kostet mit gode humør, en gammel fastnet-telefon fra 90’erne livet, og damp ud af ørene.

Jeg ved ikke, hvad Thomas Larsen tjener som fast kommentator for Berlingske, men jeg vil gætte på, at det sikkert ikke er under 800.000 kroner om året. Til de penge skulle man forvente, at manden og hans journalistiske kollegaer rent faktisk har en lille smule politisk indsigt.

Der er ikke tale om et opgør med det universelle velfærdssamfund. Der er ikke tale om en ”risikabel kurs”.

Der er tale et forløb, hvor Socialdemokratiet vil inddrage sine medlemmer. Gud ske tak og lov for det.

Der er tale om at Socialdemokratiet forsøger at bryde med 10-15 års tendens i dansk politik, hvor det enkelte partimedlem, den enkelte tillidsvalgte og den jævne dansker har fået mindre og mindre indflydelse på, hvordan et politisk parti sammensætter sin politik.

Der er tale om et forsøg på at bryde med den topstyring af de politiske partier, som kvæler den fælles diskussion om vores udfordringer, mål og midler.

Thomas Larsen udtaler i sin vandede analyse, at

»I øjeblikket er mange socialdemokratiske parti- og tillidsfolk dybt desillusionerede over at se deres parti ligge med kun 20 procents opbakning fra vælgerne. Mange af dem er samtidig meget kede af den langvarige løftebruddiskussion, som har martret især Socialdemokratiet. Lige præcis i den situation kan det gøre meget ondt, hvis man begynder at lægge op til meget vidtgående velfærdsindgreb, som i realiteten vil kunne demontere dele af det velfærdssamfund, som vi kender i dag«.

Citatet taler for sig selv. Manden ved ikke, hvad han snakker om. Og har Thomas Larsen overhovedet læst de tre debatoplæg til Socialdemokratiets tillidsfolk? Næppe.

Pudsigt nok havde Politikens lederskribent, Kristian Madsen, en væsentlig anden kritik af det Socialdemokratiske debat-forløb. Forleden da skrev han i klummen ”Socialdemokratisk idékrise herfra til 2032”, at

»I et forsøg på at engagere medlemmerne har Socialdemokraterne ladet deres analyseafdeling udarbejde tre teknokratiske papirer, der ligner forstudierne til en eller anden finansredegørelse. Er det virkelig idépolitisk debat i Danmarks brede centrum-venstre-parti?«.

Madsens kritik var med andre ord, at debatoplæggene til S-medlemmernes diskussion var for intetsigende, og ikke stillede de rigtige spørgsmål.

Hvis man ser bort fra Thomas Larsen, så må jeg indrømme, at det er befriende, at S åbner op for en åben debat om partiets fremtidige politik.

Jeg har selv skubbet på, for at Socialdemokratiet brød med alt for mange års idépolitisk tomrum. Den sidste socialdemokratiske debatbog blev udgivet i 2002(!); for få aktive S-folk bidrager i den daglige såvel som langsigtede debat og politikformulering.

Hvis Socialdemokratiet de næste 20 år også vil være forandringens motorvej, så tror jeg fuldt og fast på, at det første rigtige skridt er at tilbyde alle med værdierne og hjertet på det rigtige sted, at de kan deltage åbent i debatten.

Første skridt væk fra de 18,5% i målingerne er at genåbne den idépolitiske debat.

Fri mig for mig for den omklamrende og kvælende analyse af dansk politik, Thomas Larsen.