Der er mange fejl i vores avis.

Nogle få har herlighedsværdi, men de fleste er bare irriterende. En ny undersøgelse viser, hvor vi med fordel kunne sætte ind for at få færre af dem: Det vil være en god ide at høre kilderne en ekstra gang, for at kontrollere at vi har forstået dem rigtigt, og at fakta er i orden.

Som nogle læsere utvivlsomt husker, bragte vi 14. maj en analyse skrevet af medieforskerne Anker Brink Lund, Mark Blach-Ørsten og Rasmus Burkal på baggrund af en stor undersøgelse, de foretog i uge 46 sidste år blandt kilderne til tophistorierne på DR og TV 2, i de tre store morgenaviser og i de regionale dagblade Nordvestnyt og Lolland-Falsters Folketidende.

Befolkningen er stærkt skeptisk over for medierne, viser det sig, hver gang nogen undersøger sagen. Heldigvis, vil jeg tilføje, for hvis befolkningen bare labbede alt i sig, ville jeg være bekymret.

Men spørger man kilderne, får man et helt andet billede, som forskerne kunne påvise: Samlet ser erklærede næsten 85 procent af kilderne i undersøgelsen, at der ikke er faktuelle fejl i de artikler og indslag, de har medvirket i.

Politiken ligger oven i købet pænere: 88,5 procent af de adspurgte kilder svarede, at der ikke var konkrete, faktuelle fejl i den Politikenartikel, de medvirkede i. Det tilsvarende tal for Berlingske og Jyllands-Posten under et var 85,5 procent.

Det kan være en statistisk tilfældighed – det håber jeg ikke. Når jeg i øvrigt er en smule skeptisk over for resultatet, er det, fordi ingen – 0,0 procent – af Politikenkilderne oplyste, at vi havde stavet deres navn forkert. Det var i givet fald en atypisk uge ...

LÆS OGSÅDet er sundt, at Pressenævnet viser tænder

Der skal ikke være tvivl om, at det bør være et succeskriterium for os, at de faktuelle oplysninger er rigtige. Derimod kan man sagtens diskutere, om de subjektive fejl skal gøre os lige så bekymrede.

Det er den type fejl, som bygger på kildens personlige vurdering. 14 procent af vores kilder mener, at vi har udeladt vigtig information eller citater – det tal er kun på 8 procent hos vores to konkurrenter.

Det kan skyldes, at Politiken i højere grad udelader vigtig information, men det kan også skyldes, at vi er mere kritiske over for kilderne og deres oplysninger. Det giver undersøgelsen ikke svar på.

Efter min mening vil en avis med så markante meninger som Politiken altid blive beskyldt for at lade sine holdninger præge journalistikken. Ofte hører jeg fra læsere, som mener, at en fejl er placeret i avisen bevidst, fordi den passer ind i Politikens kram. Enkelte læsere er umulige at overbevise om, at fejl kan optræde ved en trist tilfældighed.

Selv om en meget stor andel af kilderne i undersøgelsen altså svarede, at der ikke var faktuelle fejl i den Politikenartikel, de medvirkede i, og selv om de 88,5 procent placerer os pænt, er der stadig for mange dumme fejl i avisen.

Mange af dem kunne vi komme til livs ved at skærpe os sprogligt og ikke mindst ved at tjekke vores oplysninger grundigere.

Journalister arbejder forskelligt. Nogle lader gerne kilderne se, hvad de bliver citeret for, og beder dem tjekke faktuelle oplysninger – andre afviser ideen. Lad det være fuldstændig klart: Det er redaktionen alene, der afgør vinkel, prioritering og placering af stoffet. Det skal kilderne ikke blande sig i.

Men den nye undersøgelse viser efter min mening, at der er en forbavsende stor mængde fornuft i at lade kilderne tjekke citater og fakta – gerne helt enkelt ved at slutte samtalen med at løbe igennem, hvad der er sagt, og kontrollere de vigtigste fakta.

Man kan argumentere med, at vores fejlrate er forholdsvis lav generelt – som bekendt sagde 88,5 procent af kilderne, at vores artikler var uden faktuelle fejl, men det ville stå betydelig værre til, hvis ikke det var, fordi mange af vores journalister lader kilderne tjekke citater og fakta før offentliggørelsen. Der var fejl eller misforståelser i 6 ud af 10 artikler, kilderne fik til gennemsyn!

LÆS OGSÅ Læserne: Medierne skal straffes hårdere

Det er vigtigt at understrege, at det er kildernes subjektive vurdering, der afspejles, og at enkelte fejl formentlig er rene bagateller. Alligevel er tallet så højt, at chefredaktionen har sat emnet på dagsordenen på redaktionen, og der lægges op til fælles regler på området.

Jeg ser meget gerne, at det bliver normalsituationen på Politiken, at vi udfører citattjek med kilderne – så kan vi forhåbentlig få fejlraten endnu længere ned.

Mange af avisens journalister lader allerede helt rutinemæssigt kilderne høre, hvad de citeres for – andre mener, at det bare tager ekstra tid, og at det i forvejen er tidspresset, der er årsag til de fleste fejl. Derfor vil regler på området ikke nedbringe, men tværtimod øge antallet af fejl, lyder det.

Jeg er helt uenig – men ser frem til sommerens debat.