Uanset hvor man bor, så er det rart at have adgang til gode rekreative områder.

Enten en have, en strand eller måske bare en god park.

I København er vi så heldige at have et helt bælte af parker, hvor man både kan drikke kaffe, spille bold og nyde solen, og bor man i nærheden af søerne, er det også skønt at opholde sig der enten som løber eller gående.

Cyklerne har også vundet indpas langs med søerne, men netop fordi cyklerne er kommet, er det blevet mere trangt med pladsen, og det er blevet endnu mere åbenbart, at søerne som rekreativt område i det indre København godt kunne trænge til en gentænkning.

I øjeblikket er det sådan, at på den ene side af søerne – altså tættest på indre by – brager trafikken af sted, mens der på den modsatte side kun er adgang for de bløde trafikanter.

Søerne tipper således og er reelt kun interessante på den del, der løber langs med brokvartererne. Den modsatte side er alt for trafikeret. Som løber skynder man sig væk for ikke at blive kvalt i trafikos (groft sagt), og som gående er det alt andet end en fornøjelse at gå langs flere af søgaderne.

LÆS OGSÅBiltrængslen stiger markant i København

Københavns Kommune vil jo gerne gøre byen grønnere og sænke trafikniveauet, og jeg synes, man skal overveje at give søerne et løft og udvide deres rekreative værdi.

Måske fjerne al trafik på indersiden af søerne og lave en stor grøn og blå stribe gennem byen, hvor man ikke kun tænker i cykelstier, men også i gode miljøer for gående, løbere, børn og hunde.

Søernes historie går tilbage til middelalderen, og i perioder har de været anvendt som vandreservoirer, men siden 1959 har de kun været til rekreativ brug.

I 1960’erne diskuterede man, om man skulle inddrage dele af søerne til en omfartsvej, og på et tidspunkt foreslog arkitekten Jørn Utzon, at man rev Søpavillonen ned og erstattede den med en svømmehal.

Det blev desværre ikke til noget – af en eller anden grund ville vi bare ikke have noget Utzon-byggeri i det centrale København – og Klamydiaslottet er i dag et diskotek, som ikke gør noget for sine omgivelser. Klamydiaslottet er den daglige omtale af Søpavillonen, for efter sigende kan man hurtigt samle en date op på stedets diskotek, og efter sigende kan det let få fysiske eftervirkninger.

Egentlig har jeg ikke noget problem med Søpavillonen, men lige nu er den bare lukket og kedelig på de fleste dage. Akkurat som hele siden langs med indre by, hvor man ikke kan opdrive en kop kaffe, som man kan nyde, mens man kigger ud på vandet og nyder eftermiddagssolen.

På Planetariets restaurant sætter man sig kun, hvis man er turist, for stedet er nogenlunde lige så charmerende som et venteværelse hos en praktiserende læge.

Der mangler seriøst nogle steder langs med søerne, hvor man kan sidde og slappe af, spise en middag eller få en øl, og hver dag undrer jeg mig over, at det er en Punkt 1-butik, der ligger i en af byens smukkeste bygninger på Søtorvet, og ikke en cafe.

Tænk hvis de lokaler blev ledige – man ville kunne lave et lille Paris der ved Dronning Louises Bro, hvor de unge hænger ud i forvejen, og hvor der er masser af sol fra klokken to om eftermiddagen.

Københavns kommune skal ikke bestemme, hvilke butikker og spisesteder der skal ligge langs med søerne, men kunne kommunen og regeringen ikke genoverveje sin trafikpolitik? Var det så dumt med det betalingsring rundt om byen?

LÆS DEBATKøbenhavn bør planlægge trafikken bedre

Kunne man ikke fjerne trafikken langs med søerne og finde de mange penge, det vil koste at fjerne trafikken på H.C. Andersens Boulevard og Åboulevard? Ja, måske lave det åprojekt, som vi skrev om for nylig, og som rigtig mange københavnere har givet udtryk for, at de støtter helhjertet.

Hovedstaden skal ikke ligge hen som en dødssyg provinsby, og der skal selvfølgelig være både trafik og larm. Men efter en tur til Amsterdam i foråret slog det mig, hvor meget larm der er i København, og hvor meget bilerne fylder.

Sådan behøver det ikke at være, men med den laden stå til-holdning, som regeringen har udvist på trafikområdet, så går der vist lang tid, før der reelt sker noget med trafikken i hovedstaden.

Imens må vi drømme om den dag, hvor søerne ligger omgivet af et grønt bælte, hvor der er pontoner ude på vandet, så man får udnyttet sørummet, hvor Søpavillonen er jævnet med jorden og erstattet af noget tidssvarende.

Den dag, hvor det ikke kun er den ene side af søerne, der summer af liv, men begge sider – til glæde for os, der bor i byen, naturen og for alle de gæster, der kommer til København for at opleve en ægte grøn hovedstad.