Annonce
Annonce
Annonce

Henrik Marstal

Når straffesparksskytten står på mål for kulturen

Debattører

Lad os tale lidt om rock, Jens Christian Grøndahl

Hvorfor udtaler forfatteren sig dog med stor autoritet om rock, når han vurderer den ud fra 35 år gamle præmisser?

3
Gem til liste

Ak, hvor er det irriterende at skulle bruge tid på at skrive det allermest selvindlysende man nærmest kan komme i tanker om. Men nogle gange er det nødvendigt for at forhindre misopfattelserne og usandhederne i at udbrede sig alt for meget. Det handler om rock, og det handler om forfatteren Jens Christian Grøndahls netop udkomne essaysamling Den sibiriske måne, der i øvrigt rummer flere meget fascinerende essays.

På mange måder er rockkulturen for længst anerkendt som en seriøs kulturbærer (i Danmark kan det eksempelvis ses via de legater og anden støtte, som Statens Kunstfond og Statens Kunstråds Musikudvalg uddeler til rockmusikere). Alligevel er det som om, at den, 50 år efter at The Beatles og Rolling Stones brød igennem, fortsat skal trækkes med vrangforestillinger fra personer, der som Grøndahl ser det som en reel mulighed at afskrive den som ren og skær tant og fjas - hvad motivet for at gøre netop det så end måtte være.

Grøndahls åbningsessay, skrevet sidste forår på bestilling til Neue Zürcher Zeitung, handler om den purunge Grøndahls opfattelse af en tid, hvor rockmusikken blev dyrket som en dionysisk musik. Den gjorde ham forlegen, skriver han, når han var til fester og skulle følge de sociale koder, som blandt andet tilsagde, at man skulle danse til rockmusikken.

Det er ikke til at gennemskue, om Grøndahl med begrebet rock også tænker på andre former for populærmusik. Men lad nu det ligge, så lad os bare holde fast i at tale om rock forstået som en paraplybetegnelse for en lang række populærmusikalske genrer.

I Grøndahls optik var rock i hans teenageår i 1970'erne "vendt mod samfundets opbyggelige vision om det gode liv, socialiseringens ensretning og middelklassens åndløse utilitarisme", og den var en protest mod "udsigten til at blive ældre og modnes". Også for de, der for længst burde være blevet voksne. Derfor er rock mere oprør end musik, ræsonnerer han. Og han tilføjer, at han vel ikke fornærmer nogen ved at hævde, at der aldrig har været så meget at komme efter rent kvalitetsmæssigt inden for rocken i forhold til eksempel Johannes Brahms' kompositioner, som Grøndahl allerede som helt ung satte mere pris på. Han skriver direkte, at han i trods mod rockkulturen ligefrem fik travlt med at blive voksen. Og, skal man selvfølgelig forstå mellem linjerne, han har ikke haft grund til at fortryde sin snusfornuftige, gammelkloge beslutning.

Situationen er altså denne: Grøndahl ser rockkulturen som en udtryksform, der udelukkende er knyttet til ungdommen og forestillingen om evig ungdom. Han ser den desuden som en protest mod alt, der minder om noget konformt. Endelig afviser han, at den skulle kunne være af kvalitet i sig selv.

Desværre tager Grøndahl noget så grueligt fejl i sin vurdering, der lader til at høre hjemme i en verden omkring 35 år tilbage i tiden, dengang hvor punken netop var brudt igennem. For det er en vurdering, som mange traditionelt dannede kulturforbrugere i 1970'erne utvivlsomt kunne have skrevet under på, og som også involverede et generationsaspekt: De voksne anså de unges musik for at være larmende, fordummende, hedonistisk og af tvivlsom kvalitet. Selvom man allerede dengang med god ret kunne stille spørgsmål ved denne holdning, som i bedste fald kun passede på en begrænset del af rockmusikken, var den ganske givet udbredt.

Siden 1970'erne har denne opfattelse dog givet mindre og mindre mening, efterhånden som rockkulturen har ændret status og funktion. For det første er rock i stigende grad blevet en førende kulturbærer i samfundet, der sammen med pop, hip hop og electronica delvist (nogle vil sige nærmest totalt) har afløst klassisk musik, nationale sangtraditioner og jazz som de musikalske kulturbærere, der netop i dette årti begyndte at udvise de første tegn på, at en afhegemonisering var begyndt at indtræffe.

For det andet er kvaliteten af numrene (musik, tekst, produktion, arrangement) ikke helt sjældent høj, blandt andet fordi mange af de mest vedkommende sangskrivere i verden - der i princippet kunne have fundet vej gennem alle tænkelige genrer - har valgt rockformatet (eller pop/singersongwriter-formater) som udtryksform.

For det tredje er generationsaspektet blevet udvisket og protestaspektet dermed mindre udtalt. Ganske vist har det altid været de unge, der hovedsageligt drev kulturen fremad - mange af de største nyskabelser i og mest originale bidrag til rockhistorien er lavet af personer i tyverne - men blandt lytterne ser det anderledes ud. Meget tyder på, at den musik, der medvirkede til at danne én (i flere betydninger af ordet), da man var teenager eller ung, følger én livet igennem. Derfor er der i dag masser af seriøse rockfans, der er højt oppe i halvfjerdserne eller måske endda firserne. Med andre ord: Det er meget længe siden, at rock udelukkende var en ungdomskultur. Nu er den i stedet børne-, ungdoms-, voksen- og ældrekultur på én og samme tid.

For det fjerde har rock altid været en kunstnerisk seismograf for samtiden, og den har i ikke så få tilfælde formået at gøre os alle - heriblandt et efterhånden stort antal populærmusikforskere verden over - klogere på hvad det egentlig er for tendenser og strømninger, samfundet på givne tidspunkter har været præget af og funderet på. Ligesom litteraturen, for resten. Men ikke mindre vigtigt.

Derfor føler jeg mig rent ud sagt stærkt generet af, at en toneangivende forfatter i 2013 kan indlede en essaysamling med at give en vurdering af rockkulturens status som om intet var hændt siden de 1970'ere, han på dette område har formet sin verdensopfattelse efter. Det er ganske enkelt arrogant af ham at negligere millionvis af seriøse lytteres værditilskrivelse af rocken som redskab til identitetstilegnelse og som genstand for markante, vedvarende kunstneriske oplevelser ved koncerter og på indspilninger, hvad enten man har lyttet til musikken alene, i tosomhed eller i større fællesskaber. Hvis arrogance bygger på uvidenhed, er det i hvert fald tilfældet her.

Grøndahl indleder sit essay med en ultrakort redegørelse for en rockkoncert med Iggy Pop, som han oplevede i Odd Fellow Palæet tilbage i 1981 (og man må under læsningen spørge sig selv om det mon for resten ikke også var den sidste, han nogensinde gik til). Deraf følger ikke, at rocken ikke ændrede sig siden. Men derimod skulle Grøndahls snusfornuftige, gammelkloge tilgang til rocken desværre aldrig ændre sig. Måske fordi han selv forstod så lidt af dens klangverdener, betydningslag og ikonografi.

NB: Denne tekst er skrevet med tre svenske, engelske og amerikanske rockalbums fra 2013 i hovedtelefonerne: 1) Miriam The Believer: Blood Donation (der udkom i mandags), 2) Everything Everything: Arc (der ligeledes udkom i mandags) samt 3) Hollywood Undead: Notes From The Underground (der udkom i forrige uge). Dertil kommer en demo-EP med det aarhusianske band Ulvetimen, som end ikke er udkommet endnu. Så rocken lever skam i bedste velgående, og den formår fortsat at generere solid betydningstilskrivning for lyttere i alle aldre. Uanset hvad Grøndahl mener om den.

PolitikenPlus
  • Kunstner Arne Ungermann Dansk Plakatkunst relancerer og genudgiver de bedste danske plakater fra 1900-1965. Her finder du plakatkunstens perler - skønne motiver, der stadig har et moderne grafisk udtryk.

    Pluspris 1.100 kr. Alm. pris 1.295 kr. Køb
  • Mandolin Mandolin fra Microplane med to skær og justerbart skær så du kan skære grøntsager i papirtynde skiver eller ensartede ?sticks?, afhængigt af hvad du skal bruge dem til.

    Pluspris 249 kr. Alm. pris 299 kr. Køb
  • Digitalt stegetermometer Funktionelt stegetermometer i flot design i stål og BPA-fri plast og med ekstra hurtigt visning af temperatur (4-10 sek.) på LCD displayet. Kan måle temperaturer mellem -45 og +200°C.

    Pluspris 199 kr. Alm. pris 249 kr. Køb
  • Isflager Man kan næsten høre det. Hvordan de klirrer mod hinanden, isflagerne. Og mærke kulden.

    Pluspris 800 kr. Alm. pris 920 kr. Køb
  • Julepynt Unik og anderledes julepynt

    Pluspris 25 kr. Alm. pris 30 kr. Køb