I morgen er det nøjagtig tre år siden, at finanskrisen brød ud i lys lue. Det var 9. august 2007, at den franske storbank BNP Paribas rystede finansverdenen med meddelelsen om, at banken ikke anede, hvad den havde tabt på at låne penge ud til amerikanske boligejere.

BNP Paribas var ikke alene. Mange andre banker måtte erkende, at de heller ikke havde nogen idé om, hvad de havde tabt på spekulation i boligobligationer.

I kraft af at verdens centralbanker allerede i august 2007 begyndte at pumpe voldsomme pengemængder ind i banksystemet, lykkedes det at undgå et decideret kollaps. Men det kunne ikke dække over, at bankerne var i en sølle forfatning efter en årrække, hvor de i kollektivt vanvid havde smidt al forsigtighed over bord.

LÆS OGSÅ Finansrådet kritiserer regulering af bankbonusser

Centralbankernes mange milliarder var derfor ikke nok til at forhindre en stribe bankkrak. Havde det ikke været for en række markante statsindgreb, kunne det være endt i en decideret nedsmeltning.

Også i Danmark tog staten over. I efteråret 2008 måtte staten garantere for samtlige indlån og indskud i danske banker for at forhindre, at kunderne løb storm på bankerne.

Men heller ikke det var nok. I begyndelsen af 2009 måtte staten stille ny kapital til rådighed for bankerne, fordi mange af dem ikke selv var tilstrækkeligt polstrede til at modstå krisen. I alt stillede staten 100 mia. kr. til rådighed for bankerne.

Statshjælpen virkede. Bankerne kom på ret køl og tjener nu lige så mange penge som før finanskrisen. Det seneste år er aktiekurserne pisket op. En aktie i Danske Bank kostede fredag 138 kr. Det er fire gange så meget som i marts 2009. I forhold til 6. marts 2009 er værdien af Danske Bank steget med 73 mia. kr.

Hvordan sikrer vi os?
Siden finanskrisens udbrud har det store spørgsmål været: Hvordan sikrer vi os imod en gentagelse, så vi slipper for, at skatteyderne på ny skal redde bankerne?

Arbejdet med at besvare spørgsmålet er først og fremmest foregået i Basel Komiteen, som består af repræsentanter fra de største landes finansielle myndigheder. Komiteen offentliggjorde 26. juli sine anbefalinger. Og set med bankernes øjne var det en festdag.

I forhold til de første udkast havde Basel Komiteen blødt op på de væsentligste stramninger. Blandt andet undlod Basel Komiteen en række krav til bankernes kapitalberedskab.

Slutresultatet betyder, at bankerne stort set kan operere, som de hele tiden har gjort. Et resultat, som også kunne aflæses på aktiekurserne. Da Basel Komiteen offentliggjorde sine forslag, steg bankaktierne umiddelbart med 5-10 procent.

Den skånsomme behandling af bankerne slog også igennem i de såkaldte stresstest af de europæiske banker, som blev gennemført i juli. 91 banker blev testet for at vurdere deres modstandskraft i forhold til et nyt økonomisk tilbageslag. Blot syv af bankerne fik at vide, at de skulle have tilført mere kapital. Resten bestod, herunder de tre danske deltagere, Danske Bank, Jyske Bank og Sydbank.

LÆS OGSÅ EU strammer grebet om risikovillige banker

Man forstår, hvorfor de bestod, når man ser det ’stressscenario’, Finanstilsynet brugte i Danmark. Det negative scenarie for 2011 er en BNP-vækst på 0,2 procent. Til sammenligning var BNP-væksten i 2009 minus 4,9 pct.

Tror pokker, at de tre banker havde let ved at bestå stresstesten.

Overvældende lobbystyrke
At det er endt med en så mild kurs over for bankerne, skyldes en formidabel lobbyindsats fra bankerne. De har presset både embedsværket og politikerne hårdt. Blandt andet med slet skjulte trusler om, at hårdere regulering ville betyde, at virksomheder og forbrugere ville få sværere ved at låne penge.

Bankernes lobbystyrke er overvældende. Både internationalt og nationalt. Herhjemme er bankernes forening, Finansrådet, blandt de allerstørste ydere af partistøtte. Både Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de radikale modtager støtte fra bankerne.

Resultatet er, at bankerne har vundet kampen mod reguleringen stort. Om det er en sejr for samfundet, er en anden sag.