Bogen om den nu forhenværende generaldirektør i DR, Kenneth Plummer, er leveringsdygtig i artige sager – også om andre end Plummer.

Venstres tidligere politiske ordfører Jens Rohde indrømmer i samme bog, at han i 2006 overskred en grænse, da han forsøgte at blande sig i DR’s programlægning. Programmet, det drejede sig om, var Christoffer Guldbrandsens film ’Den hemmelige krig’, som handler om danske soldaters udleveringer af afghanske krigsfanger til amerikansk militær.

LÆS ARTIKELJens Rohde erkender pres på Plummer

Ifølge Jens Rohde forsøgte regeringen gennem ham at miskreditere dokumentarfilmen, allerede inden den blev vist. Ved et personligt møde med Plummer gjorde han, hvad han kunne for at få Plummer til ikke at vise filmen.

Det kommer ikke som nogen overraskelse, at regeringen spillede med musklerne bag kulisserne. Især ikke hvis man husker, hvordan regeringen opererede i fuld offentlighed.

Dels gik hele regeringstoppen med statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) til angreb på filmen med så stort held, at det lykkedes at flytte al fokus fra filmen til DR og institutionens påståede utroværdighed. Dels har det tidligere været fremme, at Rohde sendte trusler per sms til DR’s tidligere nyhedsdirektør Lisbeth Knudsen.

LÆS ARTIKELJens Rohde under anklage for at presse DR

Kritikken af Guldbrandsens film stod ikke alene. Den kom efter flere års massiv kritik fra regeringen af DR’s generelle dækning af Irakkrigen. Allerede i 2003 sendte daværende kulturminister Brian Mikkelsen (K) en mail til Jørgen Kleener, som dengang var formand for DR’s bestyrelse.

LÆS ARTIKELBrian Mikkelsen offentliggør alle henvendelser til DR

I mailen refererede kulturministeren fra et regeringsmøde og kunne fortælle sin bestyrelsesformand, at regeringen var utilfreds med den måde, stationen dækkede Irakkrigen på. Og han fik også lige plads til at nævne, at et forslag om at privatisere DR havde været oppe at vende i regeringen.

Den mail kender vi til, fordi Christian Nissen, der var generaldirektør dengang, fortalte om den i en erindringsbog for et par år siden.

Da regeringens kritik af DR i forbindelse med ’Den hemmelige krig’ nåede et nyt leje i 2007, foretog Syddansk Universitet og fagbladet Journalisten initiativ til at undersøge DR’s Irak-dækning.

De fem uafhængige medieforskere, der stod bag undersøgelsen, endte med at konkludere, at DR’s dækning havde været velafbalanceret. Undersøgelsen blev selvfølgelig forkastet som bestilt arbejde.

De seneste ugers WikiLeaks-afsløringer har vist, at Guldbrandsens film var tættere på sandheden om fangeudleveringer, end nogen anede. Eller rettere: Regeringen anede det tydeligvis og indså, at filmen måtte bekæmpes med alle midler.

I det lys er Jens Rohdes tilståelse af, at han gik over stregen en enkelt gang, nærmest latterlig. For sagen er, at ikke blot Jens Rohde, men adskillige topministre, inklusive statsministeren, gik langt over stregen – gang på gang. Og ville i øvrigt gøre det igen.

Som Rohde sagde her i avisen i går: »I mine øjne er armslængden aldrig længere, end hvis der er noget under opsejling, som går ud ad en tangent, så vil jeg ringe«. Med det vi kender til historien, er der ingen grund til at tro, at Rohde står alene med det synspunkt.

I kølvandet på bogen om Plummer har flere ønsket sig, at DR’s bestyrelse blev mindre politisk og mere fagligt funderet. Det er ikke nogen dårlig idé, men forslaget rammer lidt skævt i forhold til den udvikling, vi har set. For de sidste ti års politiske intimidering af DR har ikke primært været drevet af DR’s bestyrelse, men af folketingspolitikerne selv. De har end ikke gjort sig den ulejlighed at gå gennem de bestyrelsesmedlemmer, de har udpeget.

En ny DR-generaldirektør skal derfor gøre sig helt klart, at han eller hun i hvert fald indtil videre kommer til at arbejde i en institution, hvor armslængdeprincippet reelt er ikkeeksisterende.