En rynket aubergine, en gulgrøn broccoli, to slatne røde pebre, to kedelige økocitroner, tre plettede klementiner og et grimt æble røg ved søndagens oprydning i køkkenet direkte i skraldeposen hjemme hos mig.

Indkøb for omkring 60 kroner.

Dermed bidrog jeg aktivt til de netop offentliggjorte tal, der viser, at vi danskere i december smider mad ud for den nette sum af 1,5 milliarder kroner.

LÆS MEREVi smider mad ud for 1,5 mia. kr. i december

December, som jo på alle måder byder på overophedede dankort, er den måned, hvor vi køber flest fødevarer ind – tæt på 20 procent mere end andre måneder. Det er samtidig den måned, vi smider klart mest ud.

Hver gang vi køber et kilo mad, ryger hele 200 gram i skraldespanden, viser beregninger fra erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer.

Vi er åbenbart bange for ikke at få nok. Vi propper indkøbsvognene uden mæthedsfilter. For vi skulle jo nødigt mangle noget…

Mit slatne og rynkede frugt- og grøntaffald vejede tæt på halvandet kilo og udgør bare en lillebitte brøkdel af de 340.000 ton, de danske husholdninger smider ud om året. Hver eneste af os smider omkring 89 kilo fødevarer ud på årsbasis – og i december går vi ekstra mange ture ud med skraldeposen.

De ekstreme mængder placerer os danskere på en lidet smuk førsteplads som det folk i Europa, der smider flest fødevarer ud. Det viser tal fra den europæiske udgave af Danmarks Statistik, Eurostat.

Én ting er, at vi i julemåneden smider 1.500.000 tusindkronssedler i affaldsposer – det er i sig selv ret meningsløst. Men hvad der er værre, er, at vi gør det på et tidspunkt, hvor nærmest hele verden har erkendt, at vi skal gå i en grøn retning.

Med vores overindkøb overbelaster de private husholdninger miljøet til ingen verdens nytte.

LÆS OGSÅPeters julefrokost endte i skraldespanden

Det er et miljøsvineri, det ikke kræver enighed på et topmøde i FN at lave om på. Det er såmænd bare os selv, der skal ændre adfærd i supermarkedet og i køkkenet. Vi kunne overveje at konvertere en lille bid af den tid, vi bruger på at skælde ud på antigrønne aktører og politikere, til lidt selvjustits i samtalekøkkenet.

Efter Landbrug & Fødevarer har været i gang med lommeregneren og fået lagt alle de mange affaldstal sammen, får man i hvert fald lyst til at tage sig lidt sammen. For det ligner ukontrollabelt fråseri, vi alle deltager i.

Og som det lidt underspillet lyder fra landbrugsorganisationen:

»For os er det utilfredsstillende at producere mad til skraldespanden. Vi vil gerne producere til folks maver«.

Et sympatisk synspunkt fra en gruppe, der i virkeligheden kunne se en interesse i forkøbelsen, for de tjener penge på vores manglende evne til at begrænse os.

Miljøministeren Karen Ellemann ærgrer sig også over smide ud-rekorden, fordi det udgør en betydelig miljøbelastning både i produktionen af maden, som kræver store mængder energi- og vandressourcer og senere selve afskaffelsen af affaldet.

Derfor har hun sat en kampagne i gang i et forsøg på at opdrage os til at spilde mindre, udnytte madrester i højere grad og lade være med at købe mere, end vi har brug for.

LÆS OGSÅ Miljøministeren vil lære danskerne at spise rester

Budskabet er enkelt, men kræver disciplin og evnen til at modstå fristelsen i at købe 3 eller 10 af alting, fordi det umiddelbart ligner en hurtig gevinst i supermarkedet. Vi bliver ikke ligefrem hjulpet til mådehold af supermarkeders slagtilbud – flæskesteg koster f.eks. i denne uge 14,95 pr halvkilo.

Men der er ikke købetvang.

LÆS GUIDESådan undgår du at spilde maden

Heldigvis taler nogle fremtidsforskere om en ny tendens, de kalder opbrug, at det er ved at blive smart at bruge ting helt op, slide møblerne helt op og undgå madspild ved at udnytte resterne. En modreaktion mod storforbrug. De fremsynede er angiveligt trætte af frås og dyrker nøjsomheden, siger fremtidsforskerne.

Fødevareaffald for 1,5 milliarder kroner tyder dog på, at opbrug er langt ude i fremtiden. Men hvorfor egentlig også vente på, at det bliver trendy ikke at smide ud. Måske skulle det være argument nok, at det er meningsløst miljøgriseri.

For da slet ikke at nævne, at der ikke er mad nok til alle i verden.