Gå aldrig tilbage til en fuser.

De sidste ti års vækstpolitik har været så fragmenteret, at det vil kræve mere end efterlønsreform at løfte dansk økonomi i gang igen. Hvis der skal skabes nye private job kræver det mod til at satse monumentalt.

Et bredt flertal i Folketinget må gå sammen om at lancere et nyt historisk ambitiøst investeringsprojekt – en version af præsident J.F. Kennedys opdagelsesrejse til Månen: et Apolloprojekt.

Danmark har brug for et nyt himmelstræbende projekt, der har potentiale til at genskabe nogle af de op mod 200.000 private arbejdspladser, der er forsvundet under nedturen – for slet ikke at nævne de ekstra hundredtusindvis af ufaglærte job, der forventes at forsvinde her i 10’erne.

Rundt om i verden findes der dog ikke mange eksempler på, at det rent faktisk er lykkedes at skabe nye private job ved at investere målrettet i højteknologisk forskning, især ikke i små, dyre og kolde områder.

Men der findes heldigvis ét: Massachusetts Institute of Technology i Boston.

LÆS OGSÅNy rangliste sender kendte universiteter på rutsjetur

I det nordøstlige hjørne af USA, hvor klimaet ikke er afgørende forskelligt fra Danmarks, ligger klodens førende ingeniøruniversitet: Massachusetts Institute of Technology er et globalt vækstlokomotiv af en anden verden.

Gennem årene har kandidater fra MIT etableret virksomheder, der i dag har en omsætning på over 2.000 mia. kr. om året – eller mere end det danske bruttonationalprodukt, BNP, altså den samlede værdiskabelse i Danmark.

Potentialet er astronomisk. Hvis MIT-kandidaternes alumniforening og deres mange succesfulde iværksætterfirmaer blev opfattet som en nation, ville de i dag være verdens 11.-rigeste land.

Blot en halv eller kvart dansk pendant til Massachusetts Institute of Technology ville – kombineret med mere liberale regler for iværksættere – kunne skabe de fleste af de private job, som vi desperat mangler i dag.

En analyse fra Kauffman Foundation viser, at MIT-kandidaternes firmaer placerer uforholdsmæssig mange job i nærområdet: I og omkring Boston er der op mod en million arbejdspladser, der er direkte knyttet til MIT-kandidaternes firmaer – skønt mindre end 10 procent af de studerende oprindelig kom fra nærområdet.

Hvis kongerigets bedst bedømte universitet på Times Higher Education-ranglisten – Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby, der ligger på 122.-pladsen foran Københavns Universitet på 177.-pladsen – blev opgraderet fyrsteligt, ville det have vækstpotentiale til at stimulere dansk økonomi med flere gange investeringen.

LÆS OGSÅDanske universiteter er de bedste i Norden

Hvis man forestiller sig, at DTU fremover fik tilført et tocifret milliardbeløb i årlige driftsbevillinger, og det rent faktisk kunne lade sig gøre at tiltrække verdens absolut bedste forskere og studerende inden for f.eks. 3-4 fagområder, herunder vedvarende energi, ja, så ville det over tid kunne skabe flere hundredtusinde job.

Paradoksalt nok er driftsbudgettet på MIT ikke meget mere end dobbelt så stort som på DTU.

Men Lyngbyvejen er alligevel langt fra Route 128, der omkranser Boston: Hvis Danmark skal have et universitet, der kan konkurrere med MIT og de mange nye asiatiske eliteuniversiteter, er det ikke længere nok med småpenge.

Desværre har VK-regeringen op gennem 00’erne stillet sig tilfreds med blot at investere middelmådigt i forskning og opfindelser. Bevillingerne til universiteterne er ganske vist steget i kroner og øre, men målt i forhold til udlandet er Danmark rullet baglæns.

Selv om statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) drømmer om, at et dansk universitet skal helt op i den europæiske superliga, er bundlinjen i dag, at danske universiteter ligger under de bedste læreanstalter i flere ulande.

LÆS SIGNATURDanske universiteter ligger i røven af 4. division

Ambitionsniveauet skal løftes flere luftlag højere op, hvis vi fremover skal kunne skabe privat velstand nok til at finansiere den høje offentlige velfærd i Danmark.

Markedet kommer aldrig til at løse udfordringen af sig selv, da det under alle omstændigheder vil være billigere at placere forskning og produktion andre steder i verden. Eneste udvej er et gigantisk offentligt investeringsprojekt, der overfører et beløb, der mindst svarer til efterlønsordningen, til elitær frontforskning.

Produktionsjobbene kommer kun tilbage, hvis vi evner at tiltrække verdens bedste ingeniører, designere og opfindere inden for få, men lukrative, områder. Nye iværksættere er vores eneste redning.

I løbet af 2011 må politikerne finde sammen og samle krudt, så de kan fyre en ordentlig rumraket af sted til næste nytår.