Dankortet og følelser er et stort miskmask i hele december, når vi køber gaver ind, og når indkøbsvognen fyldes op til flere gange for at have det hele til julefesten.

Fornuften er sjældent med på juleindkøb.

Det vedstår de fleste af os vist. For det er jo kun jul én gang om året ... lyder den floskel, som mange af os læner os op ad.

Men at vi også resten af året hellere tager følelser end hovedet med på indkøb, er vist ikke helt så erkendt en tilstand.

For hvem af os synes, det er sjovt at indrømme, at det ikke er forstanden, vi bruger, når vi taster den firecifrede kode ind på kortet. Men sådan er det.

Det afslører en række undersøgelser af forbrugeradfærd, som Politiken skrev om i går. Tilbud gør os blinde og får os til at træffe beslutninger, der skader vores pengepung.

LÆS OGSÅ Forbrugerne snyder sig selv i tilbudsjagten

»Som mennesker er vi ufattelig irrationelle, og det rammer os på pengepungen. Vi er flyttet over i det, der hedder adfærdsøkonomi, hvor følelsen, oplevelsen og fornemmelsen er årsagen til et køb mere end selve produktet eller prisen«, sagde Keld Jensen, som er forfatter til 19 bøger om forbrugerpsykologi og forhandlingsteknik.

I en af hans forbrugeradfærds-undersøgelser blev 2.000 danskere præsenteret for valget mellem to gavekort til kontanter. Det første havde en værdi på 100 kroner og var gratis. Det andet gavekort havde en værdi på 200 kroner, men kostede til gengæld 70 kroner. 78 procent valgte det første ’gratis’ gavekort, selvom de dermed gik glip af 30 kroner.

Det er ordet gratis, der trigger os. Vi vil angiveligt næsten altid vælge noget, der er gratis, også selvom vi ville få flere penge ud af et andet valg.

Vi er for nemme at narre. Og for dårlige til at prioritere.

Det beviser vi også hver eneste måned med vores tilbudsjageri, når vi bruger mere tid på SuperBrugsens, Føtex’ og Nettos tilbudsaviser end på at følge med i vores egen privatøkonomi.

Vi bruger i gennemsnit en time om måneden til at gennemgå vores privatøkonomi, mens aviser med tilbud på smør, leverpostej og hakket kød stjæler halvanden time af vores tid om måneden. Det viser en undersøgelse fra Forsikring & Pension.

Det er fuldstændig irrationelt, for vi ville slet ikke kunne tåle at spise alle de supermarkedsvarer, der skal til for at nå i nærheden af de gevinster, som et ændret privatøkonomisk fokus ville give på vores private bundlinje.

De privatøkonomiske gevinster ligger i at tjekke sine vilkår i banken, sine forsikringer, mobilabonnementet og pensionsordningen. Men det er der jo ikke ligefrem følelse og oplevelse i at gøre.

Kicket og følelsen af at have gjort en god forretning får vi hellere, når vi f.eks. lillejuleaften sparede en tier på en halv liter fløde i Brugsen og endnu mere, hvis fløden blev købt i Bilka.

Supermarkederne faldt over hinanden med at falbyde fløden, sodavanden eller herregårdsrødkålen for at lokke de tilbudshungrende danskere ind i netop deres supermarked.

LÆS OGSÅ Styrelse vil granske kædernes 'fødselsdagstilbud'

Og tricket virker – bare vi har sparet en tier på én af varerne, så glemmer vi prisen på alt det andet, der røg i indkøbsvognen.

Så lidt lokkemad skal der til.

Indkøb handler om cool cash og så lade os øve os i at være cool.

Vi ville få luft på det privatøkonomiske 2012-budget, hvis vi nøjedes med at tage følelserne med på juleindkøb og så bare var kolde og kontante forbrugere resten af året.

Der ville være penge i at gøre det til et nytårsforsæt på lørdag.