Dagens Signatur er skrevet af

Poul Aarøe Pedersen, analyseredaktør

Kort før sommerferien kunne man rundt om i landets børnehaver finde en pjece fra Sundhedsstyrelsen – ’En lettere barndom’ – med gode råd om børn og overvægt.

Timingen af kampagnen kunne nu nok være valgt med bedre omhu. Det er næppe, når forældre og børn tager på ferie, at de grundlægger de gode vaner.

Men nuvel, skulle kampagnen vise sig at være uden effekt, vil det da heller ikke overraske. Det er ikke første gang, Sundhedsstyrelsen fører kampagne mod overvægt, og det bliver heller ikke sidste. Alle statistikker over fedme og dårlig livsstil viser, at udviklingen fortsat går i den helt forkerte retning – i hele den vestlige verden.

Herhjemme er mere end 1,3 millioner voksne danskere overvægtige. Af dem er hele 400.000 svært overvægtige – altså fede. Det er en eksplosiv udvikling. Hele 75 pct. flere overvægtige på blot 20 år.

Egentlig er denne stigning blandt de voksne bekymrende nok i sig selv. Men det er faktisk vores børn, vi for alvor bør være bekymrede for: Hvert femte danske barn er i dag overvægtigt. Hvert femte! Og er man først blevet for tyk som lille, er chancen for, at man senere i livet slipper af med kiloene, minimal.

Overset samfundsproblem
Det er gruopvækkende tal. Alligevel er det, som om livet bare går videre, som om intet er galt.

Bevares, Sundhedsstyrelsen stabler beredvilligt en kampagne på benene, men for de forældre, der bruger børnehaven til at hente og bringe deres unger – og ikke til at finde nyttige pjecer og brochurer – er kampagnen formentlig uden betydning. Og ellers skal den i hvert fald nok blive glemt i løbet af ferien.

Det er på mange måder et interessant fænomen, hvordan et samfundsproblem af den karakter og størrelse bare kan glide i glemmebogen – både blandt borgere og politikere. Der er jo solid viden om, at katastrofen lurer lige om hjørnet, så hvorfor skrider politikerne ikke til handling?

Det minder unægtelig en hel del om politikernes forhold til de klimaforandringer, der ligeledes var solid viden om gennem mange år, før nogen løftede en finger – og debatten eksploderede.

Til forskel fra klimaproblemer er fedmeproblemer dog anderledes konkrete, og indtil videre også væsentlig mere udgiftstunge. De årlige sundhedsudgifter, der går til at behandle overvægtige danskere for blodpropper, syge hjerter, kræft og sukkersyge, er gigantiske. Det præcise beløb kender ingen.

For 92 kroner forebyggelse
Alligevel har VK-regeringen valgt at overhøre samtlige advarsler og nægtet at smide flere penge efter forebyggelse.

Den lider kort fortalt af ’forebyggelsesfobi’ – til trods for at sundhedsforebyggelse formentlig er en af de største overskudsforretninger i en velfærdsstat: I 2009 vil der således kun blive brugt 92 kroner på forebyggelse per indbygger.

Det skal sammenlignes med, at man i år forventer at bruge 16.500 kroner per indbygger på behandling i sundhedssystemet.

Mon ikke man kan spare en skilling eller to på patientbehandling, hvis man prioriterer, at landets børn, unge og gamle slet ikke bliver patienter?

Afviste afgiftsstigninger
At regeringen helt har opgivet kampen mod danskernes usunde levevis, blev på uskøn vis cementeret, da Forebyggelseskommissionen i april præsenterede sine anbefalinger til, hvordan danskernes levealder kan stige – og hvordan livskvaliteten kan gå samme vej.

Der var tale om 52 konkrete anbefalinger, og til de helt centrale hørte, at politikerne skulle sørge for en klækkelig afgiftsstigning på sukkerholdige fødevarer, hvis de ville komme fedmeproblemerne i møde.

Det ville VK-politikerne bare ikke. De afviste ethvert tiltag, som ville ramme danskerne på pengepungen. Også selv om netop pengepungen er »det mest følsomme sted på kroppen«, som kommissionsformand Mette Wier har udtrykt det.

Regeringen hævder, at den vil øge danskernes livskvalitet. Men er det livskvalitet, at man er for tyk til fysiske aktiviteter som barn, har svigtende helbred som voksen og dør alt for tidligt, fordi kroppen bukker under for sukkerets sødme?