Klimatopmødet blev for et par år siden lanceret som en sikker gevinst for Danmark.

Ikke mindst som en sikker gevinst for Fogh-regeringens grønne profil.

Statsministeren kunne få lidt internationalt stjernedrys, de ambitiøse embedsmænd skabe verdenshistorie, turistbranchen få skattefinansieret opmærksomhed og dansk erhvervsliv pudse den grønne profil.

Angsten for fiasko
Indtil for et par måneder siden snakkede ingen om risikoen for fiasko. Men nu breder angsten sig for en nedtur, som den offentlige debat afslører.

Topmødet er internationale anliggender.

LÆS ARTIKEL EU-ministre frygter klimafiasko

Men hvis nogen havde overset den hjemlige politiske risiko ved en klimafiasko til december, har balladen i kølvandet på klimaforhandler Thomas Beckers opsigelse givet et varsel om, hvor politisk farlig sagen kan blive for statsminister Lars Løkke Rasmussen.

Regeringen har dokumenteret over for Folketinget, at Beckers opsigelse er et helt efter bogen-farvel i kølvandet på bilagsrod og fup med kalenderen.

Giftigt under overfladen
Men alene strømmen af rygter om strid mellem Statsministeriet og Klimaministeriet og udbruddet af indestængt vrede fra Christiansborg viser, at der er giftigt lige under overfladen.

LÆS ARTIKEL Politikere: Becker-sag er afsluttet

Der har været og er fortsat uenighed om, hvordan Danmark spiller sin rolle bedst i klimaforhandlingerne.

Sagligt set har den danske regering aldrig haft rollen som powerbroker for en international klimaaftale.

FN er en førerløs rodebutik, og verdens økonomiske stormagter har så meget på spil, at de spiller efter hver deres sæt regler.

Danmarks rolle har været mellemmand og praktisk arrangør. Det er også en afgørende rolle og vigtig nok til, at de to centrale topembedsmænd var uenige om udførelsen:

Statsministeriets klimachef Bo Lidegaard satsede på stormagterne USA, Kina, EU og den kategori, mens den nu tidligere chefforhandler fra Klimaministeriet, Thomas Becker, holdt fast i FN-sporet.

Løkke har arvet problemerne
Nok om det. Det politisk interessante er, at et nederlag skal have en ejermand.

Løkke er den oplagte kandidat på den hjemlige politiske scene. Han vil formentlig gerne slippe for æren, især fordi hans rolle har været begrænset. Men så let går det næppe.

Lars Løkke har arvet chancen for en politisk succes og risikoen ved en fiasko.

Da Danmark i 2007 fik trukket klimatopmødet til Danmark, skulle det også bruges til hjemlig politisk profilering af regeringen og Venstre.

Daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) fik lanceret en helt ny grøn profil, som rensede den klimaskeptiske linje, inspireret af Bjørn Lomborg, væk.

Men Fogh gik efter posten som Nato-generalsekretær og valgte dermed personligt klimaforhandlingerne fra.

Det gav plads til Løkke, som sammen med titlen har arvet problemerne.

Vil fedtes ind i nederlaget
Nu hvor præsident Barack Obama har svært ved at nå både en sundhedsreform og en klimalov, ser det vanskeligt ud for en ambitiøs aftale i København.

LÆS ARTIKEL Obama-rådgiver: København hænger i en tynd tråd

Retfærdigvis skal det siges, at Lars Løkke Rasmussen aldrig har forsøgt at optræde som international statsmand.

Han optræder stadig som den jordbundne politiker, der fokuserer på de nære ting som arbejdsløshed, sundhed og bandekrig.

LÆS ARTIKELAnalyse: Løkke åbner for sit projekt

Men det er naivt at tro, at han kan slippe for kritik, hvis københavnertopmødet løber ud i sandet.

Enhver fiasko klæber til statsministeren – det sørger oppositionen og pressen for. Nogle vælgere – og helt sikkert Løkkes politiske modstandere – vil fedte ham ind i nederlaget.

De rigtig onde vil sammenligne med Foghs succes som EU-formand dengang i 2002, hvor Østeuropa kom med i unionen, kritisere Løkke for at mangle international erfaring og gennemslagskraft og male et billede af en lille dansk statsminister i alt for store bukser.

Forudset konsekvenserne
Når man læser de få ord om klima i statsministerens åbningstale, tyder noget på, at Løkke har forudset problemerne og det politiske nedfald, som kan ramme ham ved en fiasko.

»Hvis vi fejler, så bliver det ikke, fordi vi ikke prøvede ihærdigt nok, arbejdede hårdt nok eller troede nok på det«, sagde en forsigtig Løkke.

LÆS ARTIKEL Her er statsministerens åbningstale

Så let slipper han ikke.