Jeg hører ikke til dem, der ser med milde øjne på, at LO har genoptaget støtten til venstrefløjen.

Men man forstår godt, at LO har fået appetit på at genoptage støtten, når man ser på, hvad erhvervslivet får ud sin partistøtte.

Tre navne går igen over, hvem der støtter Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti med mere end 20.000 kr.

De to første er gamle kendinge. A.P. Møller og Danmarks Rederiforening. Når det gælder om at pumpe penge i de partier, der giver en hjælpende hånd, har Mærsk McKinney-Møller & Co. aldrig været nærige.

Det tredje navn har de færreste hørt om: Finanssektorens Forening til støtte af et sundt og konkurrencedygtigt erhvervsliv.

Foreningen har adresse på Amaliegade 7 i København – hvor den bor sammen med Finansrådet, Børsmæglerforeningen og Realkreditforeningen.

A.P. Møller scorer milliarder på, at vi beskatter Nordsøolien betydeligt lavere end for eksempel Norge.

Tilmed har VK-regeringen givet Mærsk Mc-Kinney Møller et personligt skattestop i form af et løfte om, at skatten på Nordsøolien ikke må stige før 2042 – hvor der sandsynligvis ikke er mere olie tilbage. Derudover er olieindvindingen undtaget CO2-afgifter.

Staten har også i årevis hældt hundredvis af millioner kroner i A.P. Møllers Lindøværft på Fyn. Sidste år fik Lindøværftet 247 mio. kr. i direkte støtte, og året før var beløbet 341 mio. kr.

Danmarks Rederiforening, hvor A.P. Møller – Mærsk er den største medlemsvirksomhed, kan heller ikke klage over afkastet på partistøtten.

De ansatte på rederiernes skibe er således sluppet for at betale indkomstskat. Hvilket betyder, at rederierne kan spare millioner af lønkroner.

Scorer milliarder på særbehandling
På trods af at A.P. Møller – Mærsk og Danmarks Rederiforening hvert år scorer milliarder af kroner på den positive særbehandling, er det dog for intet at regne i forhold til det afkast, Finanssektorens Forening til støtte af et sundt og konkurrencedygtigt erhvervsliv får ud af at pumpe penge i partikasserne hos Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti.

Status er nemlig, at staten i løbet af det seneste år har skudt 600 mia. kr. ind i de danske banker – det svarer til over 100.000 kr. pr. dansker. Dertil kommer efterfølgende en årlig udskrivning på 25 mia. kr. som følge af de to bankpakker.

Det viser et regnestykke, som tre af Danmarks førende finanseksperter, professor Anders Grosen fra Handelshøjskolen i Århus, lektor Johannes Raaballe fra Økonomisk Institut på Aarhus Universitet og professor Ken L. Bechmann fra Copenhagen Business School, netop har fremlagt i et festskrift for Århus-professoren Ole Øhlenschlæger Madsen.

De første 500 mia. kr. blev skudt ind, da staten med Bankpakke 1 garanterede for de 500 mia. kr. i kortfristede lån, som de danske banker havde hentet i udlandet for at finansiere deres gigantiske udlånsvækst.

Med et indlånsunderskud på 337 mia. kr. er Danske Bank den værste synder. Og derfor er det også Danske Bank, der nyder mest gavn af, at staten i dag holder hånden under den danske banksektor.

Skaber et usundt og dyrt erhversliv
Statsgarantien betyder også, at de danske banker fortsat kan låne penge langt billigere i udlandet, end det ellers ville have været muligt for dem.

Vurderingen er, at alene Danske Bank sparer 10-15 mia. kr. på den konto. For hele den danske banksektor er værdien af statsgarantien cirka 25 mia. kr.

Dertil kommer værdien af Bankpakke 2, hvor staten har indskudt omkring 100 milliarder kroner i de danske banker for at øge deres soliditet.

Et er, at staten i en krisesituation holdt hånden under de danske banker. Noget andet er, at skatteyderne de næste mange år skal pumpe milliarder af kroner i en række banker, der ikke evner at klare sig selv.

Det har intet at gøre med et sundt og konkurrencedygtigt erhvervsliv.

Tværtimod er der alle tegn på, at partistøtten er med at skabe et usundt og konkurrenceudygtigt erhvervsliv, som koster skatteyderne dyrt.

Og det bliver ikke bedre af, at landets bankdirektører er blandt dem, der slipper for at bidrage til at finansiere statsstøtten til bankerne.

De er nemlig blandt dem, der scorer allermest på skattereformen. Med en samlet årsindkomst på 8,6 mio. kr. står Peter Straarup til at spare omkring 400.000 kroner i skat næste år.

Partistøtte er en god investering.