Det er blot en uge siden, at statsministerens spindoktor, Søs Marie Serup, skabte ny opmærksomhed om sig selv med følgende udfald på sin Facebookprofil:

»Skattelettelsernes natur: Først vil vi ikke have dem, når vi så får dem, er de aldrig store nok, men hvis nogen truer med at tage dem fra os, så flejner vi på tværs! Danmark er et dejligt land at lege med politik i:-)«.

Reaktionerne var skarpe. Søs Marie Serup blev med god grund kritiseret for at gøre politik til en leg og et spil.

Ved første øjekast er der ikke meget i sagen. Herregud, det er ikke første gang, vi oplever en forskruet spindoktor udtrykke sig mærkværdigt.

Men her i kølvandet på Lars Løkke Rasmussens (V) regeringsrokade, vækker Søs Marie Serups Facebookkommentar alligevel til eftertanke.

Var det mere end blot et tilfælde, at statsministerens spindoktor betegnede politik som en leg? Eller stikker det reelt dybere?

Statsministerens egen retorik er ikke just beroligende i den sammenhæng.

Hans gentagne brug af bøvede cykelsportsmetaforer mere end antyder, at Løkke Rasmussen ser politik som en slags sportskonkurrence, hvor det handler mere om taktik end om substans.

LÆS OGSÅRådgiver: Løkke snublede med cykel-spøg

Bekymringen for, at politik for statsministeren snarere handler om et spil end om at styre landet, bliver yderligere bestyrket, når man ser regeringsrokaden.

Kun tre ud af den hidtidige regeringens 19 ministre gik uberørte igennem rokaden. 9 ministre fik ændret stillingsbetegnelserne. Og 7 røg ud og blev erstattet af nye ministre.

Besynderlig virksomhedsledelse
Rokadens størrelsehar sikret statsministeren megen ros. Mange har peget på, at rokaden viser, at Løkke Rasmussen har handlekraft – uagtet at han i næsten et år forud har fremstået handlingslammet.

Et er, om statsministeren viser handlekraft. Noget andet er, om det er god ledelse at rokere helt rundt på alle posterne og udskifte en tredjedel af ministrene.

LÆS OGSÅHer er Løkkes nye ministre

Resultatet af den store rokade er, at næsten alle ministerier nu er udstyret med en minister, der skal til at lære sin nye ressort at kende. Den slags tager tid.

Som Karen Ellemann (V) trist konstaterede i sin afskedstale som indenrigs- og sundhedsminister, var hun først nu – efter et lille år som minister – nået rundt til alle afdelinger af ministeriet.

Jeg må tilstå, at det overgår min fatteevne, hvordan det skal give en god ledelse af landet, at man på én gang skifter ud på næsten alle posterne, så man derved sikrer sig, at de fleste ministre ikke rigtig kender deres områder.

Og samtidig sikrer, at den viden, som mange af ministrene har bygget op, nu ikke bliver brugt.

Det er klart, at der en gang imellem skal udskiftninger til for at sikre den stærkeste ledelse. Det gælder både i virksomheder og i organisationer. Og det gælder helt sikkert også i politiske institutioner.

Men den bedste ledelse udøves nu typisk af folk, der kender deres virksomhed eller deres organisation rigtig godt. Det kræver for det meste lidt indsigt at få ideer til gode forandringer – og gennemføre dem.

Man skal være påpasselig med at sammenligne virksomheder med politiske institutioner. Men det har været tankevækkende at høre erhvervslivets skepsis over for rokadens omfang.

»En virksomhed lader sig sjældent forny med nye folk på alle poster på samme tid«, som ledelseseksperten Jakob Stengel Hansen sagde til Dagbladet Børsen.

Han har ret.

Medmindre ledelsen er totalt uduelig, er det sjældent en særlig god ide at skifte hele ledelsen ud på én gang. Ikke alene risikerer man at skylle en masse nyttig viden ud med badevandet, man ender også i en situation, hvor ledelsen skal bruge mere tid på at lære virksomheden at kende – end på at lede den.

At lege politik
Der er ikke nogen tvivl om, at det er lykkedes for Løkke Rasmussen at fremstå handlekraftig med den store rokade.

Men det er svært at forstå, hvorfor det skulle være godt for landet at blive ledet af en regering, der ikke har kendskab til sine ressorter, om som i nogles tilfælde aldrig har vist interesse for deres nye ministerier.

Har nogen f.eks. hørt Lene Espersen udtale sig om udenrigspolitik eller Brian Mikkelsen sige noget begavet om økonomipolitik?

Man forstår godt, at mange vælgere sidder tilbage med oplevelsen af, at Løkke & Co. synes, at Danmark er et dejligt land at lege med politik i.