Først kom 'rødvinsreformen', der giver skattelettelser til de allerrigeste, og som er ufinansieret i hele denne valgperiode. Nu følger så tømmermandskuren, der foreskriver nulvækst, nedskæringer og besparelser for socialt svage.

Tidligere regeringer har fremlagt kriseplaner med tilnavne som 'kartoffelkuren' (1986) og 'pinsepakken' (1998). Lige nu diskuteres ivrigt, hvad regeringens hestekur skal kaldes:

SF's skatteordfører Jesper Petersen har foreslået 'tarmskylningen', mens Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen i stedet taler om 'Reagan-planen'.

Som opfølgning på rødvinsreformen fra 2007 ligger 'rødvinskuren' imidlertid lige for. De offentlige besparelser sker for at skabe plads til private skattelettelser.

Dyr rødvin skulle være godt for kredsløbet i toppen af samfundet og samtidig være med til at bekæmpe aldersrelaterede sygdomme – og dermed være den perfekte drik til valgflæsket for det grå guld. Effekten er ikke tilfældig:

Rødvinskuren skærper uligheden ved at øge de økonomiske forskelle mellem rige boligejere med formuer og de lavtlønnede borgere med behov for en god offentlig sektor.

Tilbage til business-as-usual
Skævvridningen er ikke kun et udslag af konjunkturerne. Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) har tidligere formuleret VKO-blokkens statsræson enkelt: »Vi har to grundpiller: skattestop og bremsen på væksten i den offentlige sektor«, udtalte Venstres chefstrateg og fortsatte:

»Hvis stat, amter og kommuner ikke får flere penge, men økonomien fortsat vokser, vil den private sektor løbe fra den offentlige sektor. Det tager tid, før effekten slår igennem. Men efter 10 år vil den offentlige sektor kun være øget med fem procent, mens den private er 20 procent større. Så opstår et nyt Danmark«, har Claus Hjort forudset i Børsen.

VK-regeringen er nu tilbage til business-as-usual.

Skiftet i Statsministeriet fra Anders Fogh til Lars Løkke har ellers på andre områder været positivt for Danmark. Her kort før årsjubilæet er der god grund til at glæde sig over, at Foghs nedladende, stigmatiserende og bedrevidende attitude over for 'de fremmede' er erstattet med en pragmatisk og praktisk tilgang til integration. [citat9

Den økonomiske nedtur har bragt proportionerne tilbage i dansk politik. Det er derfor også et skridt i den rigtige retning, at Lars Løkke i ugens løb erkendte omfanget af de foregående års uansvarlige undladelsessynder på det økonomiske område.

Det store oprydningsarbejde efter den lånefinansierede private forbrugsfest i 00'erne kan langt om længe begynde nu.

Fogh har været dum og dyr for Danmark. Når vreden, vrøvlet og værdipolitikken skrælles fra, står de reelle politiske forskelle mellem rød og blå blok imidlertid klart tilbage.

Den borgerlige blok og det røde alternativ har to vidt forskellige idéer om, hvordan den offentlige sektor skal udvikle sig her i de kommende år.

Løkke vil ikke bryde med fortiden
Statsminister Lars Løkke Rasmussens projekt handler om gradvist at omprioritere det offentliges velfærdsydelser, så det bliver virksomheder, og ikke kommunerne, der leverer service til borgerne:

»Det er ikke er opgør med den borgerlige kontraktpolitik. Man kan kalde det her kontraktpolitik version 2.0«, sagde Løkke, da han præsenterede sit længe ventede program:

»Der har aldrig været så præcis en kontrakt: 10 punkter, der forpligter os«, sagde Lars Løkke om sin drøm om at gøre Danmark mere konkurrencedygtigt.

Siden tiden som byrådsmedlem i Græsted-Gilleleje Kommune har Løkke arbejdet tålmodigt for at lade private udbydere overtage de offentlige serviceopgaver, mest spektakulært da han som sundhedsminister udbetalte ekstra skattekroner til privatsygehusene – i en yderst tvivlsom manøvre, som Rigsrevisionen har påtalt.

'Frit valg' er politisk et salgsslogan, der dækker over en mindre offentligt sektor.

Strategien frem mod næste valg er ikke et brud med fortiden. I hvert fald ikke for Løkke. Han har aldrig lagt skjul på sit ønske om at ændre balancen mellem den offentlige sektor og det private erhvervsliv.

Drømmen om det nye Danmark, som også Claus Hjort satte ærlige ord på tilbage i 2004, er ved at blive realiseret. Med hjælp fra de tidligere fremskridtsfolk i Dansk Folkeparti vil »den private sektor løbe fra den offentlige sektor« i de kommende år, helt som planlagt:

Planen er at kombinere nye milliardbesparelser ude i kommunerne med fortsatte skattelettelser. Dyr rødvin holder gang i kredsløbet.