Danske børn sover i gennemsnit en time for lidt hver nat, og det kan udløse ADHD-lignende symptomer som rastløshed, koncentrationsbesvær og øget motorisk uro, viser ny forskning.

6-9-årige børn skal nå at sove mellem 10 og 11 timer for at være veludhvilede og parate til en skoledag med bogstaver, tal og kammerater. Og bare en times søvn for lidt kan betyde dårlig indlæring og trivsel, siger både søvneksperter og børnepsykiatere.

Så skal vi ikke bare lave en kollektiv aftale: at vi med børn i 6-9-års alderen læser godnathistorie og synger godnatsang før kl. 20 i aften. Og i morgen. Og i overmorgen.

Et så enkelt greb ville give mange børn en bedre skoledag med bedre indlæring og mere ro – og mindre skældud – i klassen. Så hvorfor ikke bare gøre det?

Når danske børn i snit kommer en time for sent i seng, så sker det med garanti ikke, fordi forældre er født onde og gerne vil give deres børn en dårlig skoledag. Det skyldes nok snarere forældrenes evige kamp for at være søde nok, gode nok og til stede nok.

Puttet for sent
For at nå mere kvalitetstid med børnene i stuen derhjemme om aftenen bliver børnene puttet for sent, og konsekvensen bliver så manglende kvalitetstid i skolen.

Forældre vil så nødig være skrappe og så nødig forbindes med ro og regelmæssighed, men langt hellere med ramasjang og rummelighed.

Men det er jo ret ærgerligt, hvis forældre i deres iver for at undgå en ’du skal i seng’-konflikt blot sender konflikten videre til skolen ved at levere et uroligt og træt barn hver morgen. Det er ikke bare synd for barnet, men også for skolekammeraterne og den folkeskole, der hele tiden skældes ud for dårlig indlæring.

Meget er skolens og samfundets skyld, men vi kan vel næppe projicere den med sengetider over på nogen andre end os selv – det skulle da lige være, at det er arbejdets skyld, at vi kommer så sent hjem, og at vi derfor ikke kan nå at hente, spise, lave lektier, hygge …

Pilen peger på os forældre. Ansvaret ligger hjemme på matriklen. Så skulle vi ikke bare lave en ’slut med trætte børn’-aftale?

Det er da en skøn tanke, at vi faktisk selv har en af nøglerne til at sikre en bedre indlæring. Og så er den – modsat alle andre initiativer for bedre indlæring i folkeskolen – helt gratis.

Så på med forældrelederhandsken.

Lykkefamilien eksisterer ikke
Netop det med at forældre skal påtage sig lederskab, efterlyste børnepsykolog Margrethe Brun Hansen her i Politiken i torsdags.

»Balancen tipper, når forældrene involverer deres børn i alt. Du kan ikke forlange af en treårig, at han skal forstå, at han bliver træt i morgen, hvis ikke han lægger sig ned og sover. Forældre prøver at delagtiggøre barnet i alle beslutninger for at undgå konflikter, for mange har utrolig svært ved at rumme, hvis barnet bliver ked af det. Lykkefamilien uden konflikter er en drøm. Den eksisterer ikke i virkeligheden«, sagde børnepsykologen, som er forfatter til en stribe selvhjælpsbøger om børns udvikling.

Ud over lederskab opfordrede Margrethe Brun Hansen forældrene til at slappe lidt af. Projekt barn og projekt lykkelig familie er lige opskruede nok og bliver nærmest hysteriske.

LÆS ARTIKELSådan giver du dit barn en god søvn

55 procent af daginstitutionslederne svarer i en Politiken-rundspørge, at forældre de seneste fem år er blevet mere bekymrede for, om de slår til. De ambitiøse forældre bruger daginstitutionslederne som en slags konsulenter i forældreroller, fordi forældrene er usikre på opdragelse og samtidig hele tiden søger anerkendelse som forældre.

Det er uden tvivl godt for vores samfund, at forældre ikke bare er forældre, men at de faktisk har ambitioner for funktionen, men så ærgerligt, at det at have børn er blevet et så stort og indviklet projekt, at alt er til diskussion – for eksempel også sengetider.

Så skal vi ikke bare gøre det? Altså flytte noget af dagens kvalitetstid sammen med børnene fra stuen ind til sengen i børneværelset.

Og så giver en times mere søvn til børnene en times mere voksen kvalitetstid…