For blot tre uger siden bad denne signatur finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) om at være ærlig og erkende, at regeringens skattelettelser er den direkte årsag til, at regeringen nu vil spare 24 mia. kr. ved at skære i dagpengeperioden, udviklingsbistanden, børnechecken, forskningen m.m.

LÆS ARTIKELKære Claus Hjort, så vær dog ærlig

Men regeringen har åbenbart ikke tænkt sig være ærlig, når det gælder skattelettelserne. Tværtimod så vi onsdag en opflammet Lars Løkke Rasmussen (V) bryde talerækken ved Folketingets afslutningsdebat, »fordi vi igen hører den falske påstand om de ufinansierede skattelettelser, der har præget hele den politiske debat i flere måneder«.

Statsministeren reagerede på, at den socialdemokratiske leder, Helle Thorning-Schmidt, havde kaldt skattelettelserne for ufinansierede.

»Det er et falsum. Regeringen har ikke givet ufinansierede skattelettelser. Skatteaftalen fra sidste år, ’Forårspakken’, er en fuldt finansieret skatteaftale, hvor vi krone til krone tager lige så meget ind, som vi giver ud«, lød det fra Lars Løkke.

Nu ved jeg ikke, hvordan statsministeren definerer fuldt finansieret. Men ifølge Skatteministeriets egne beregninger betyder ’Forårspakke 2.0’, at staten mister penge hvert eneste år frem til 2019.

Umiddelbart underfinansierede
Jeg skal beklage, at det følgende bliver lidt teknisk. Men en gennemgang af Skatteministeriets tal viser, at regeringens omgang med sandheden i denne sag er noget lemfældig.

Skatteministeriets egen gennemgang af ’Forårspakke 2.0’ viser, at der i 2010 bliver givet skattelettelser for 29,1 mia. kr. Der bliver opkrævet 15,3 mia. kr. i nye skatter og afgifter, hvilket efterlader et hul på 13,8 mia. kr.

I 2011 løber skattelettelserne op i 30,7 mia. kr. Her bliver der til gengæld krævet lidt mere op. Nemlig 19,3 mia. kr. Hvilket betyder, at der i 2011 er en underfinansiering på 11,4 mia. kr.

I 2012 er underfinansieringen 10,7 mia. kr., mens den i 2013 er 4,0 mia. kr. Og ifølge Skatteministeriets beregninger fortsætter ’Forårspakke 2.0’ med at give underskud frem til 2019, hvorefter den begynder at give overskud. Det fremgår ikke, hvornår underskuddene er tjent hjem.

Af beregningerne, som man kan finde på Skatteministeriets hjemmeside under overskriften ’Provenuoversigt over Forårspakke 2.0’ fremgår det i øvrigt, at Skatteministeriet selv bruger betegnelsen »umiddelbart underfinansieret« om ’Forårspakke 2.0’. Det kan vist ikke siges mere præcist.

Ikke de eneste
Men ’Forårspakke 2.0’ er ikke de eneste ufinansierede skattelettelser, regeringen og Dansk Folkeparti har på samvittigheden. Den reform, der blev gennemført i 2007 med lempelser af mellemskatten, resulterede i skattelettelser på 14 mia. kr. Der blev kun hentet 4 mia. kr. ind, hvilket gav en underfinansiering på 10 mia. kr.

Endelig er der skattestoppets konsekvenser. Af skatteminister Kristian Jensens (V) beretning om skattepolitikken ved Folketingets åbning 7. oktober 2008 fremgår det, at skattestoppet har betydet »en forøgelse af borgernes rådighedsbeløb på i alt 21 mia. kr.«, på grund af udhulingen af ejendomsværdiskatten, bilafgifterne og punktafgifterne.

Ifølge de økonomiske vismænd, som har lavet deres beregninger før regeringens og Dansk Folkepartis spareplan, vil der i 2011 komme et minus på de offentlige finanser på 69 mia. kr. Det svarer til 3,9 pct. af bruttonationalproduktet – hvilket ligger over EU’s konvergensgrænse på 3 pct.

Hvis regeringen ikke havde givet ufinansierede skattelettelser, ville underskuddet i 2011 have været 48 mia. kr. svarende til 2,7 pct. af bruttonationalproduktet. Og havde skattestoppet ikke været der, ville underskuddet blive 27 mia. kr. svarende til 1,5 pct.

På baggrund af Skatteministeriets tal er den klare konklusion altså, at behovet for store besparelser ene og alene kan tilskrives, at regeringen ikke har finansieret sine skattelettelser i hverken 2010, 2011, 2012 og 2013.

Eller for den sags skyld i 2014, 2015, 2016, 2017, 2018 og 2019.