I går skulle den 7-årige thailandske pige Phatteera have været udvist af Danmark. Hun skulle have sagt farvel til sin mor, storesøster og stedfar i Herning og være fløjet alene til Thailand.

I sidste øjeblik lykkedes det familiens advokat, Åge Kramp, at få udsat udvisningen ved at klage til Justitsministeriet, som besluttede at lade pigen blive i Danmark, i den måned det tager at behandle klagen.

Havde Danmark ikke haft en ny regering, der har besluttet at afskaffe VKO-flertallets regler om familiesammenføring, ville Phatteera stå i Thailand nu og dele skæbne med mange andre børn, der de seneste år er blevet udvist af Danmark. Gentagne stramninger af reglerne om familiesammenføring har nemlig betydet, at børn ikke kunne bo sammen med deres nærmeste familie.

Sidste år blev 206 børn under 12 år udvist af Danmark, og der er eksempler på, at 2-årige børn har fået afvisning på at blive ført sammen med deres familie i Danmark.

Begrundelsen for at skille mindreårige børn fra deres mor og søskende som i Phatteeras tilfælde er så grotesk, at man næsten ikke kan rumme den. Men det har været og er altså stadig gældende ret, at disse børn ikke menes at have tilstrækkelig tilknytning til Danmark og ikke kan integreres i det danske samfund.

I Phatteeras tilfælde vistnok fordi hun gik i skole i Thailand, inden hun kom til Danmark. At hendes mor, der er dansk gift og har et arbejde i Danmark, har forældremyndigheden over hende, spiller tilsyneladende ingen rolle.

Det er en politik, det ville være rart at kunne skrive om i datid. S-R-SF-regeringen mener imidlertid ikke, at reglerne kan afskaffes før til marts næste år.

Derfor stod regeringspartierne og justitsministeren helt indtil fredag aften fast på, at de ikke kunne stille noget op over for Phatteeras udvisning. Så længe der ikke var noget nyt retsgrundlag, var der ikke noget at gøre. Phatteera og andre i hendes situation måtte udvises.

Justitsministeriets jurister havde overbevist både ministeren og regeringspartiernes ordførere om, at sagerne ikke kunne stilles i bero.

Den radikale ordfører Zenia Stampe sagde til Berlingskes netavis fredag eftermiddag: »Vi synes, at reglerne, der gør, at børn bliver sendt ud, er frygtelige, men det er nu engang sådan lovgivningen er lige nu. Der er masser af politisk vilje til at sætte udvisningerne i bero, indtil vi er klar med konkrete lovforslag, men juristerne hiver i bremsen«.

Andre jurister – som Amnesty Internationals chefjurist, Claus Juul – kunne imidlertid godt se mulighederne og opfordrede justitsminister Morten Bødskov (S) til at udforme et notat til sine embedsmænd, der bad dem om at stille sagerne i bero, mens der blev udarbejdet en ny praksis. Så enkelt kunne det vist gøres.

Og fredag aften skete der pludselig noget. Kl. ca. 19 udsendte Justitsministeriet en kryptisk pressemeddelelse under overskriften ’Orientering om klage over udlændingesag’. I den 6 linjer lange meddelelse stod der:

»Justitsministeriet har i dag modtaget en klage vedrørende en konkret sag, som er afgjort af Udlændingeservice. I klagen anmodes der om opsættende virkning i forhold til udrejsefristen. Justitsministeriet har i dag kontaktet klagerens advokat om anmodningen om opsættende virkning. Der henvises til advokat Åge Kramp, Cityadvokaterne.dk, for eventuelle yderligere oplysninger om sagen«.

Pressemeddelelsen slutter med at konstatere, at justitsministeren ikke vil udtale sig om sagen.

Man skulle kunne læse indenad for at vide, at det var udvisningen af Phatteera, det handlede om. Justitsministeren må åbenbart ikke synes, at der var tale om en vindersag.

Samme justitsminister, som gladelig og i dagevis havde optrådt i medierne med budskabet om, at der juridisk set ikke var noget at gøre, og at Phatteera desværre måtte sendes ud af landet, havde ikke lyst til at fortælle, at der nu var fundet en løsning, så hun kunne blive.

Forståeligt nok. For hvis en klage fra Phatteeras advokat var alt, hvad der skulle til for at stille sagen i bero, må de jurister, ministeren rådfører sig med, jo have overset noget, eller også har det skortet på den politiske vilje hos ministeren.

Uanset hvad er 4 ugers respit ikke nok for hverken Phatteera eller andre børn i hendes situation. Hvis tidshorisonten for et nyt retsgrundlag er marts, må sagerne stilles i bero, indtil det er på plads.