Statsstøtte til private virksomheder er bandlyst i EU. Alligevel er det i orden at yde statsstøtte til det private rederi Mols-linien, hvis regeringen og forligspartierne vælger at sænke taksterne for bilister og vognmænd på Storebæltsbroen. »Det er helt lovligt at yde en kompensation til Mols-linien i en begrænset periode, hvis alternativet er, at rederiet må indstille driften«, siger Håndværksrådets EU-jurist, lic.jur. Peter Vesterdorf, der netop har skrevet en bog om statsstøtten i EU. Trafikken o.k. Grundlæggende er det imod EU's principper at yde statsstøtte til private virksomheder, men det er tilladt for staten eller lokale myndigheder at yde støtte til jernbaner, buslinjer eller færgeruter, som ellers ikke kan løbe rundt. Trafikministeren spillede inden jul ud med et forslag, der vil sænke prisen for at krydse Storebæltsbroen fra 250 til 195 kroner for en bilist. Det fik Kattegat-rederiet til at stille krav om en årlig erstatning på 85 millioner kroner. Mols-linien har kørt med underskud, siden bilbroen åbnede i 1998, men har netop fået rettet økonomien. Dom om tysk by Det er en to år gammel dom fra EF-domstolen i Altmark Trans-sagen, der udstikker retningslinjerne for støttemulighederne. Sagen handlede om offentligt støttet bustrafik i en tysk by. »Dommen siger, at der kan ydes kompensation på tre betingelser: Det skal være klart defineret, hvilken opgave Mols-linien bliver pålagt at udføre, beregningen af kompensationen skal være fastlagt på forhånd og være gennemskuelig, og kompensationen må ikke være større end udgifterne«, siger Peter Vesterdorf, der understreger, at kompensationen skal være tidsbegrænset til for eksempel fire år, hvis EU skal acceptere ordningen. Trafikministeren og Mols-linien holdt tirsdag møde uden at lave en aftale om kompensation. Forligspartierne mødes i næste uge for at drøfte takstnedsættelser.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Hun var eddermanme noget af et skår«
-
Forsker: Vi bliver nødt til at få fjernet Trumps venner fra ejendomsmægler-branchen fra forhandlingsbordet
-
Elisabet Svane: Der gik et døgn mere, end jeg havde regnet med
-
Jeg sagde fra den aften. Det endte med at påvirke min relation til alle, der deltog i festen
-
Børnevælde er blevet normalen i Danmark
-
Elisabet Svane: Måske er der en dybere bagtanke med Mette Frederiksens rokade
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Rasmus Brygger
Debatindlæg af Sorlannguaq Maria Ravn Lind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























