Jurister og økonomer meldte sig i de arbejdsløses rækker i rekordtal i august.

Der er nu 2.424 arbejdsløse Djøf’ere, hvilket er det højeste tal siden august 2003.

Det er de unge nyuddannede fra sommerens kuld af kandidater, som for alvor trækker statistikken op.

Rikke Gunnestrup er en af mange på jobjagt.

Dårlige odds uden erfaring
»Jeg har aldrig forestillet mig at stå i en situation, hvor det var så svært at finde job«, siger Rikke Gunnestrup, der blev uddannet jurist i slutningen af juni.

Siden har hun søgt omkring 15 job, men er end ikke kommet til jobsamtale.

LÆS ARTIKELNæsten hver 10. ung går arbejdsløs

»Jeg har blot fået besked om, at de har fundet en med en erfaring, som passer bedre til den opslåede stillinger. Og erfaring har jeg jo ikke så meget af. Selvfølgelig skal jeg nok finde et job, men det bliver nok ikke drømmejobbet fra starten«, siger Rikke Gunnestrup, der ikke har planer om at droppe juristvejen.

Hårdt for humøret
»Det virker, som om det åbner en lille smule op. Jeg hører da om, at andre er begyndt at komme til samtaler. Jeg har fire ansøgninger ude, som jeg håber på«, siger hun og tjekker sin liste over job, hun har søgt.

Månederne som arbejdsløs har dog sat sig spor i humøret.

»Jeg har måttet sande, at det er hårdt ikke at kunne finde arbejde. Nogle gange skal jeg trække mig selv op. Jeg har stadig håbet om, at jobbet snart dukker op. Der vil først for alvor være panik, når der begynder at komme andre nyuddannede ud«, siger Rikke Gunnestrup.

Også etablere mister jobbet
Allerede i foråret advarede juristerne og økonomernes organisation om, at arbejdsløsheden var på vej til at slå rekord.

»Det er virkelig alvorligt. Vi forventer, at september sætter endnu en rekord, og det er ikke alene de nyuddannede, som ikke kan finde arbejde, men også etablerede på arbejdsmarkedet mister jobbet«, siger Djøf-formand Finn Borch Andersen.

Da arbejdsløsheden for højtuddannede seneste toppede i 2003, satte beskæftigelsesministeren en akademikerkampagne til 50 mio. kr. i gang.

LÆS ARTIKELAkademikere indtager kommunerne

»Akademikerkampagnen i 2003 virkede. Der blev sendt akademikere ud i små og mellemstore virksomheder, hvor de sædvanligvis ikke arbejdede. Vi så gerne en tilsvarende landsdækkende kampagne. Hvis vi ikke får dem i arbejde relativt hurtigt, hvilket vil sige højst et par år, så taber vi dem«, siger Finn Borch Andersen.

Støjberg afviser ny kampagne nu
Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) er årvågen i forhold til udviklingen, men peger på, at der sidste efterår i forbindelse med Ungepakken blev sat 2 mio. kr. af til at slå døren ind for akademikere i landets virksomheder.

Regeringens pakke til Udkantsdanmark rummer også initiativer, der kan hjælpe akademikere, fremhæver ministeren.

»Men vi skal huske på, at akademikerne har lavere arbejdsløshed end den generelle arbejdsløshed. Det ændrer ikke på, at vi skal tage alvorligt, at især nyuddannede har det svært«, siger Inger Støjberg.

LÆS ARTIKELMinister: Jeg er meget bekymret

Der er langt fra en kampagne til 2 mio. og så de 50 mio. fra 2003?

»Jeg vil ikke afvise, at der på et tidspunkt kommer en lignende kampagne. Der bliver løbende taget initiativer, og så er unge arbejdsløse akademikere omfattet af de gode tilbud, der er til alle unge arbejdsløse«.

Uddannelse ikke længere lig succes
For Djøf er det en skuffende melding, siger Finn Borch Andersen:

»Det traditionelle aktiveringssystem er ikke gearet til vores medlemmer. De fylder ikke så meget i blandt arbejdsløse, men de har stor værdi for samfundet«.

En arbejdsmarkedsforsker peger på, at unge i årtier er blevet opflasket med, at uddannelse er lig med succes.

»Der går veluddannede fra 80’erne og begyndelsen af 90’erne, som aldrig fik anvendt deres uddannelse. For samfundet er det kostbart at miste en generation igen, når vi på den anden side af krisen kommer til at mangle uddannede. Uddannelserne har også været dyre for samfundet«, siger professor Flemming Ibsen, Aalborg Universitet.