Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv 16. jun. 2005 KL. 12.42 opdateret 20. jun. 2013 KL. 05.55

Slut med at score kassen på andels-fidus

Et voksende problem med andelsboligforeninger, der opløser sig selv og scorer enorme skattefrie gevinster, er blevet stoppet af et bredt flertal i Folketinget.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
Et stort flertal i Folketinget har vedtaget et hasteindgreb mod en spekulativ salgsfidus, hvor andelsboligforeninger opløser sig selv og med et snuptag giver andelsboligejerne en skattefri fortjeneste på typisk flere hundrede tusinde kroner.

Ud over at lukke et hul, høster økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) sjælden ros fra oppositionen.

Hurtig minister
»Han har ageret hurtigt på anerkendelsen af det voksende problem, og det synes, vi er fint«, siger den socialdemokratiske boligordfører Jytte Andersen til Ritzau.

Socialdemokraterne havde gerne set kraftigere stramninger, men kunne ikke samle opbakning til deres forslag, som efter regeringens opfattelse strider mod grundlovens beskyttelse af ejendomsretten.

»I stedet har vi fået ministerens tilsagn om, at hvis der viser sig nye kreative måder at omgå loven på, så vil ministeren lukke dem. Det er bedre end så meget andet med den her regering«, siger hun.

Flere foreninger ville benytte fidus
Indgrebet betyder, at det ikke længere er muligt at opløse en andelsboligforening - og dermed dele foreningens formue mellem beboerne - for efterfølgende at oprette en ny andelsboligforening, der køber ejendommen for lånte penge, så fremtidige andelsbolighavere ender med at betale en stor del af regningen.

Endnu har blot 109 andelsboligforeninger med cirka 1000 lejligheder opløst sig selv på den måde.

Men der var tegn i sol, måne og stjerner på, at flere af landets omkring 182.000 andelslejligheder var på vej mod opløsning efter samme mønster - stærkt hjulpet på vej af rådgivning fra ejendomsmæglere, advokater og boligspekulanter, der så forretningsmuligheder i metoden.

nyheder@pol.dk