Hold nallerne fra vores løn.

Så kontant lyder meldingen fra Danmarks to største hovedorganisationer for fagforeninger, LO og FTF.

På vegne af 1,5 millioner lønmodtagere tager de på det kraftigste afstand fra den såkaldte europagt, der lægger op til, at EU-systemet kan diktere medlemslandene løn- og ansættelsesvilkår.

»Det er fuldstændig uacceptabelt, hvis EU blander sig i lønningerne og griber ind i en dansk tradition for, at arbejdstagere og arbejdsgivere selv finder det rette niveau. Derfor tager vi klart afstand fra pagten«, siger LO’s Harald Børsting.

Pagten finpudses i dag
Netop i dag sætter eurolandenes stats- og regeringschefer sig sammen for at finpudse den såkaldte europagt.

Den har til formål at styrke eurolandenes økonomi og konkurrenceevne.

Men pagten er også åben for de lande, der som Danmark står uden for euroen, og både Venstre og Konservative har talt varmt for dansk tilslutning til pagten. Udgangspunktet for dagens forhandlinger er et oplæg udarbejdet af EU-præsident Herman Van Rompuy og kommissionens formand, José Manuel Barroso.

LÆS OGSÅLøkke åbner for hurtig folkeafstemning

Og det er her, EU-generalerne anbefaler en central styring af lønningerne i de lande, der tilslutter sig europagten.

Lande med for store lønstigninger vil ganske enkelt blive bedt om at skrue ned for lønningerne, og den offentlige sektor skal i al fremtid vise løntilbageholdenhed, hedder det i oplægget.

»Det er et respektløst angreb på den danske aftalemodel, der bygger på, at løn bliver aftalt af arbejdsmarkedets parter«, siger FTF’s formand, Bente Sorgenfrey.

Socialdemokraterne siger også nej
Heller ingen socialdemokrater rækker hånden op i folketingssalen, når europagten kommer til afstemning, hvis det indebærer, at EU-systemet får bare den mindste indflydelse på danske lønmodtageres indkomster.

»Det centrale for os er, at EU ikke på nogen måde blander sig i danskernes løn«, siger partiets finansordfører, Morten Bødskov .

Teoretisk tag selv-bord
Som en konsekvens af de nationale forskelligheder vurderer flere EU-topdiplomater, at den nye europagt bliver indrettet som en slags menukort, hvor deltagerlandene får mulighed for at vælge dele af pagten til eller fra.

Dermed kan Danmark – i hvert fald i teorien – vælge at stå uden for den del af pagten, der dikterer løn- og ansættelsesforhold.

Men det er kun i teorien, understreger Flemming Ibsen, professor i arbejdsmarkedspolitik på Aalborg Universitet.

Nok kan Danmark ’måske’ få lov til at se bort fra et direkte EU-diktat af lønnen.

Men det danske lønniveau vil alligevel blive målt, vejet og fundet for højt af de andre EU-lande.

Og det vil udløse et stærkt indirekte pres på Danmark for at reducere lønningerne – selvom en samlet fagbevægelse protesterer.

»EU får mulighed for at diktere rammebetingelserne for lønudviklingen i Danmark. For det høje danske lønniveau vil blinke deroppe på lystavlen, og med tiden vil det blive stadig vanskeligere at forklare de andre, hvorfor vi ikke gør noget ved det«, siger Flemming Ibsen.

Nej tak til pagten
Men der må og skal hverken være et direkte eller et indirekte pres på lønnen, siger Socialdemokraterne:

»Vi tager først endelig stilling, når vi ser pagten i sin endelige form. Men EU skal ikke blande sig i danskernes løn – hverken direkte eller indirekte«, siger Morten Bødskov.

Står det til fagbevægelsen, bliver det under alle omstændigheder et nej tak til pagten.

»Det er egentlig svært at forestille sig, at lønnen får en rolle i pagten. For det er helt utilstedeligt. Selv uden vil jeg dog sætte stærkt spørgsmålstegn ved, om der er brug for sådan en pagt, og om den danske befolkning kan bakke op om en pagt, der udspringer af et tysk borgerligt ønske om flere besparelser«, siger LO’s formand, Harald Børsting.