Det kan være decideret farligt for unge uden andre problemer end et manglende job at være på kontanthjælp i en længere periode.

En undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) viser, at ud af 12.000 unge, der i 1994 fik kontanthjælp det meste af et år, er over halvdelen stadig uden arbejde.

Langt de fleste er endda røget helt ud af arbejdsstyrken. Og der er vel at mærke tale om unge under 30, som dengang var tilmeldt Arbejdsformidlingen og var det, man kalder arbejdsparate.

Røg længere og længere væk fra arbejdsmarkedet
Forsker Mie Dalskov Pihl fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd peger på, at undersøgelsen typisk dækker unge ufaglærte, der ikke havde andre problemer dengang, end at de kom direkte fra skolen for at søge job, eller var unge, som bare glemte at melde sig ind i en a-kasse.

»Men fælden klappede, fordi man ikke i tide fik dem i gang«, konstaterer hun.

1.200 af de unge er i dag endt som »ikke-arbejdsmarkedsparate« kontanthjælpsmodtagere – det vil sige, at de har fået så store sociale eller helbredsmæssige problemer, at de ikke kan tage et almindeligt arbejde.

Yderligere 1.200 får førtidspension. Resten er i aktivering, på sygedagpenge, under revalidering eller på anden måde røget helt ud af arbejdsmarkedet.

Mie Dalskov Pihl kalder det »en fallit«.

»De var fit for fight og skulle bare lige have et lille puf. I stedet trillede de længere væk fra arbejdsmarkedet. Dengang var de ikke en tung gruppe. Det er de blevet«.

Minister med mavepine
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) får mavepine af tallene, siger hun.

»De viser, at det ikke gør noget godt for et ungt menneske, som ikke har andet problem end ledighed, at være på kontanthjælp. Det kan være invaliderende«.

Mette Frederiksen varsler, at hendes bebudede reform af kontanthjælpen senere i år vil betyde, at unge »med det samme« vil blive mødt med et krav om at begynde på en uddannelse. Hun peger på, at 80.000 unge ikke har været i gang med job eller uddannelse inden for de seneste seks måneder:

»De er i højrisikozonen, og vi må ikke gentage tidligere tiders fiasko. Derfor skal de unge have et pålæg om at uddanne sig«.

Udvikler usund livsstil
Problemet er ikke, at ledige på kontanthjælp ikke gider at arbejde, fastslår jobcenterchef Dan T. Nielsen fra Vallensbæk og Ishøj kommuner.

Men mange udvikler en »livsstil«, hvor de vænner sig til livet på overførselsindkomst.

»Når de har været på kontanthjælp i mange år, skal vi starte stille og roligt med, at de bare skal møde hver dag. Hvis de rykker sig en smule på et halvt år, skal vi bruge yderligere et halvt år på at snakke om at arbejde nogle timer inden for for eksempel rengøring. Det er en langsommelig proces«.

En anden jobcenterchef, Jan Eriksen fra Albertslund Kommune, understreger, at mange på langvarig kontanthjælp har helbreds- eller misbrugsproblemer.

Men også de mere velfungerende uden diagnoser, som den nye undersøgelse fokuserer på, kan udvikle sig negativt:

»Nogle kører ind og ud af arbejdsmarkedet i småjob, som de ikke formår at holde på. Det kan godt skyldes manglende uddannelse, men det kan også hænge sammen med, at de har svært ved at danne relationer. Deres attitude kan betyde, at de ryger ud som de første«.