Op mod hver femte akademiker sidder i dag i en stilling, som de formelt er overkvalificeret til. I 1993 var 10 procent af akademikerne overuddannet, men tallet er nu oppe på 20 procent, viser en analyse fra tænketanken Kraka, baseret på tal fra Danmarks Statistik. Det er for eksempel cand.mag.en, der arbejder som skolelærer, eller juristen som ejendomsmægler. »I princippet er det meget fint, hvis akademikere finder et job på et lavere niveau, så de er på arbejdsmarkedet. Men det er ikke godt, at der er en stadig voksende andel af overkvalificerede«, siger analysechef Esben Anton Schultz, Kraka, der peger på, at overuddannede akademikere, der søger job under deres uddannelsesniveau, må acceptere en lavere livsindkomst og presser lavtuddannede. »Vi uddanner stadig mange humanister, selv om man ved, at deres ledighed er højere og deres løn lavere end andres«, siger han. Det ligger i uddannelsespolitikken I øjeblikket tager knap 24 procent af en ungdomsårgang en akademisk uddannelse, så vi er tæt på regeringens målsætning om, at 25 procent af en ungdomsårgang får en længere videregående uddannelse.

I 1990 havde 108.000 danskere ifølge Akademikernes Centralorganisation en akademisk uddannelse. Det tal var i 2010 steget til 231.000 og vil, hvis det nuværende mønster fortsætter, lande på 651.000 i 2050. »Det ligger i vores uddannelsespolitik, at alle skal have en ungdomsuddannelse – og flere en videregående uddannelse. Vores analyse sætter spørgsmålstegn ved, om der overhovedet er efterspørgsel efter dem«, siger Esben Anton Schultz. Ingen planer om at drosle ned på ambitionerne Regeringen har ingen planer om at drosle ned på ambitionerne om at hæve uddannelsesniveauet. »Vi kan ikke blive kloge nok. Det er en gammeldags måde at se tingene på. Jeg er overbevist om – godt underbygget af analyser af fremtidens arbejdsmarked – at det er fornuftigt med høje mål for uddannelse«, siger uddannelsesminister Morten Østergaard (R), der peger på, at Danmark står over for et massivt skift: »Det kan bedst sammenlignes med, da vi gik fra bonde- til industrisamfund, og nu skal vi være videnssamfund. Tidligere i danmarkshistorien har vi tyet til uddannelse i kriser som den, vi nu står i«. Er det ikke et problem, at en cand.mag. arbejder som lærer? »Det kan jeg ikke se. Der er også ikke-akademikere, der besætter stillinger, der er kategoriseret som akademiske stillinger. Fremtidens arbejdsmarked vil være langt mere dynamisk end i dag«. Men lærerlønnen er lavere? »Hvis vi får en bredere tilgang til uddannelse, vil man også se, at dørene åbner sig for andre muligheder, så alternativet til at blive gymnasielærer ikke blot er skolelærer«. Det offentlige har traditionelt være en stor aftager af højtuddannede, men sådan vil det ikke være i årene fremover, erkender Morten Østergaard. »De uddannelser, som hidtil har rettet sig mod den offentlige sektor, bliver tunet ind over for det private erhvervsliv. De små og mellemstore virksomheder, der har akademikere ansat, har større produktivitet end andre«, siger ministeren. Folk går på kompromis i krise Seniorforsker Chantal Maria Pohl Nielsen fra Anvendt Kommunalforskning, der har forsket i overuddannelse, ser de dårlige tider som en del af forklaringen. »Vi er i en periode med stigende arbejdsløshed, så det kan få mange til at acceptere et arbejde, der er lavere i niveau end deres uddannelse«, siger hun. Seniorforskeren vurderer, at overuddannelse kan være spild af ressourcer, men det afhænger af, hvor den overuddannede arbejder. »Det er selvfølgelig et stort problem med en ingeniør, der kører taxa. Han får ikke brugt den viden og de kompetencer, som han har erhvervet under sin uddannelse. Men det er lidt anderledes med en cand.mag., der underviser i folkeskolen. Han eller hun kan måske i højere grad bruge sine kompetencer«, siger Chantal Maria Pohl Nielsen. Det er i høj grad op til arbejdsgiverne, om overuddannelse bliver et problem. »Har du en arbejdsgiver, som er opmærksom på dine kvalifikationer, og hvordan de kan berige arbejdspladsen, kan der måske komme noget godt ud af det«, siger Chantal Maria Pohl Nielsen. FACEBOOK