En usædvanlig løsning uden fortilfælde.

Sådan betegner flere fagforeninger en sag fra Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme, hvor ti arkitekter har indvilliget i at gå ned i løn frem for at miste en eller to mand i afdelingen på grund af nedskæringer.

»Det kommer bag på mig. Vi er slet ikke bekendte med noget lignende. Jeg tvivler ikke på, at det er en overvejelse, man nogle gange har, men i sidste kan de fleste godt kan se, at det ikke hjælper noget at gå ned i løn«, siger Lars Qvistgaard, formand for DJØF’s Overenskomstforening.

Sagen startede, da det daværende Slots- og Ejendomsstyrelsen som en del af regeringsdannelsen i oktober blev rykket fra Finansministeriet til Kulturministeriet.

Slut med overarbejdstillæg
Kort efter fik arkitektenheden en varsling fra ledelsen om, at de måtte gå kollektivt ned i løn eller indstille sig på fyringer, ligesom i alle andre dele af styrelsen, hvor 23 ansatte blev opsagt.

Efter en række forhandlinger blev resultatet, at arkitekterne beholder deres faste grundløn, men frivilligt vinker farvel til de overarbejdstillæg, resultatkontrakter og bonusaftaler, de har med sig fra Finansministeriet. Det svarer til cirka 4.000 kroner mindre om måneden i den enkelte medarbejders lønningspose.

LÆS OGSÅHver tredje dansker siger ja til lavere løn for at sikre jobbet

Politiken har tidligere beskrevet, at hver tredje dansker er villig til at gå ned i løn, hvis det på længere sigt kan redde arbejdspladsen. Men det er helt nyt, at offentligt ansatte frivilligt vælger at gå samlet ned i løn for at undgå fyringer.

Det mener blandt andre arbejdsmarkedsforsker Mikkel Mailand fra Københavns Universitet:

»Man har hørt om det i den private sektor før, men det her lyder for mig relativt atypisk. Det er jo også en lønnedgang af en vis størrelse«, siger forskeren.

Fristende for ledelsen
Det er Arkitektforbundet, der har forhandlet aftalen på plads, og også her har sagen medført hævede øjenbryn.

»I stedet for at nogle skulle afskediges, så syntes medarbejderne jo, det var en udmærket løsning. Vi kunne jo være gået videre med sagen og kaldt det en maskeret lockout. Men i og med at medarbejderne synes, det var en fornuftig løsning, så accepterede vi også«, siger direktør Arne Ennegaard Jørgensen og fortsætter:

»Men det er usædvanligt. Vi har ikke set det andre steder. Og det er heller ikke sådan, at vi vil sige, at det er en god ide at gøre sådan i alle situationer«.

Som en del af statens effektviseringsplaner har flere hundrede ministerielle medarbejdere allerede i år måttet vinke farvel til jobbet. Flere får ligeledes en fyreseddel i hånden de kommende år.

LÆS OGSÅStaten skal fyre og spare lige så meget næste år

Derfor nytter det ikke noget at forsøge sig med at gå ned i løn, mener fagforbundet DJØF.

»Ved at gå ned i løn prøver man jo bare at lappe på det her strukturelle problem, som kan være langvarigt. Det kan kun betyde, at man på længere sigt accepterer, at lønningerne skal være lavere, og det er bestemt ikke noget, vi anbefaler vores medlemmer«, siger Lars Qvistgaard. Han forstår godt, at det kan være fristende at sikre sig selv og kollegaerne mod fyring, men man »stikker sig selv blår i øjnene«.

Samme toner lyder fra Akademikernes Centralorganisation.

»Grundlæggende tror vi, at hvis medarbejderne hellere vil gå ned i løn end blive fyret, så vil den enkelte ledelse være meget meget fristet til at sige, at så skal medarbejderne bare gå ned i løn. Alle offentlige institutioner er under et budgetpres, og vi tror ikke, at løsningen er at sætte de offentligt ansatte ned i løn kollektivt«, siger direktør Martin Teilmann.

Direktør: Dygtige arkitekter er vores eksistensberettigelse
I Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme fortæller direktør Anders V. Møller, at ledelsen var stillet over for et sparekrav på 20 millioner kroner – heraf 8 millioner på lønudgifter.

Der blev fyret 23 mand, men i arkitektenheden blev de ansatte kort efter den store prikkerunde præsenteret for den alternative løsning.

»Det er helt afgørende for os og vores strategi fremadrettet, at vi har dygtige arkitekter til at løse de opgaver, vi har. Det er i allerhøjeste grad vores eksistensberettigelse«, siger direktøren.

Arkitekterne havde meget favorable vilkår
Før aftalen havde arkitekterne desuden »meget favorable« ansættelsesvilkår i forhold til øvrige ansatte akademikere, fortæller Anders V. Møller, og han mener derfor, at lønnedgangen var den bedste løsning for alle.

»Hvorfor kan man ikke gøre det i det offentlige? Hvordan tilpasser man, når man har arkitekter ansat? I det private er det her fuldstændigt normalt. Det er vilkårene. Så når vi bliver presset på økonomien, hvorfor er det så, vi skal afstå fra at drøfte med arkitekterne, om vi skal benytte den mulighed?«, spørger han og tilføjer:

»Alternativet var bare at lægge to mere på den opsigelsesliste, vi havde lavet«.

Ifølge Mikkel Mailand kan for mange af den slags sager dog give en negativ effekt på lønnen i den offentlige sektor.

»En enlig svale gør ingen sommer, men det er klart, at når det første sten er kastet, så kan der være en proces i gang. Det her i sig selv skaber nok ikke en tendens, men det er klart, at frygten er der for fagforeningerne«.

FACEBOOK Bliv ven med Politiken