De har fået en statsautorisation til at behandle syge mennesker.

De er garanteret en ikke uvæsentlig årsløn betalt af skatteborgerne. Og de er stort set ikke udsat for konkurrence.

Derfor er det kun ret og rimeligt, at samfundet, sundhedsvæsenet og patienterne forlanger, at landets praktiserende læger sørger for at opdatere deres faglighed med efteruddannelse og kurser.

»Men i dag er det en fuldstændig frivillig sag, om den praktiserende læge ønsker at dygtiggøre sig eller ej, og det er simpelthen ikke godt nok. Det er patienternes sikkerhed, det handler om«, siger Ida Sofie Jensen, koncernchef i Lægemiddelindustriforeningen.

Kræftbehandlingen kunne være bedre
Hun nævner kræftbehandlingen som et eksempel på systemets svaghed, fordi patienterne her ofte oplever, at de går forgæves, ikke bliver taget alvorligt eller bliver sendt i behandling så sent, at det forringer mulighederne for at blive helbredt.

Og hendes kritik bakkes op af Kræftens Bekæmpelse:

»Der er selvfølgelig forskel fra læge til læge. Men der er for mange kræftpatienter, der har en dårlig oplevelse hos de praktiserende læger. Mere efteruddannelse ville være en stor gevinst for systemet«, siger Leif Vestergaard Pedersen, direktør i Kræftens Bekæmpelse.

Lægens hjemmeside skal vise kurser
Ida Sofie Jensen mener også, at patienterne skal have mulighed for at se på en hjemmeside eller i lægens praksis, hvilke kurser lægen har gennemgået.

»Det ville være naturligt om Sundhedsstyrelsen indførte en tvungen efteruddannelse, så vi fik et mere ensartet fagligt niveau. Jeg er sikker på, at mange praktiserende læger opdaterer fagligheden, men der er stor forskel på indsatsen, og man kan altså ikke sidde år og dag uden at være på omgangshøjde med den faglige udvikling. De praktiserende læger er sundhedssystemets svage led«, siger Ida Sofie Jensen og understreger, at den praktiserende læge ofte er patientens dør ind til sundhedsvæsnet.

Patientforening ønsker større krav
Meldingen er den samme hos Danske Patienters formand, Lars Engberg:

»Vi så gerne, at der generelt blev stillet større krav til efteruddannelsen«.

Kritikken rammer lægeverdenen på et tidspunkt, hvor netop efteruddannelse står højt på dagsordenen for alle lægegrupper. I dag får de praktiserende læger hvert år betalt fire dages efteruddannelse.

»Men vores egen undersøgelse viser, at medlemmerne i snit lægger en uges efteruddannelse oven i de fire betalte dage«, siger de praktiserende lægers formand, Henrik Dibbern.

FACEBOOKBliv ven med Politiken