Milliarder af skattekroner, der skulle gå til at støtte de trængte europæiske landmænd, er siden 2005 stik imod hensigten endt i lommen hos modtagere, der intet har med landbrug at gøre.

Listen over modtagere af EU’s landbrugsstøtte omfatter herhjemme blandt andet campingpladser og rideklubber, menighedsråd og spejderkorps, lufthavne og golfbaner, viser Politikens gennemgang af nye tal fra den danske regering, indsamlet af den uafhængige researchgruppe Farmsubsidy. Og det har aldrig været meningen, fastslår eksperter:

»Ingen havde intentioner om, at flyvepladser, golfklubber og lignende eksempler skulle have del i landbrugsstøtten, da man udformede den nuværende landbrugsstøtte«, siger Carsten Daugbjerg, professor ved Københavns Universitet.

Også hoteller, forlystelsesparker, planteskoler, kongehuset, et fagforbund og en arbejdsgiverforening får støtte.

Udnytter smuthul
Selv om de tjener deres penge på alt andet end landbrug og i øvrigt typisk blot permanent har græs på deres jord, modtager de støtten fuldt lovligt. De udnytter et smuthul, der siger, at blot man ejer et stykke land, som nemt kunne dyrkes som landbrugsjord, og i øvrigt har støttepapirerne i orden, har man ret til støtte.

Formålet med den såkaldte enkeltbetalingsordning, der fordeler 220 milliarder kroner årligt, heraf 6,7 milliarder til danske modtagere, er ellers ifølge EU-kommissionen at yde »indkomststøtte til landbrugere«, så »landbrugsbefolkningen er sikret en rimelig levestandard«.

»Der er desværre mange af den slags absurde tilfælde af modtagere. I forhold til intentionen med landbrugsstøtten og enkeltbetalingsordningen er det jo latterligt, at de skal have del i pengene, af den simple årsag at de ikke driver landbrug«, siger Danmarks tidligere EU-kommissær for landbruget Mariann Fischer Boel.

Problemet ses i alle EU’s medlemslande i så stort et omfang, at EU’s svar på Rigsrevisionen, Revisionsretten, kritiserer enkeltbetalingsordningen skarpt:

»Hvad vi kritiserer, er støttemodtagere, som ikke udøver nogen landbrugsaktiviteter overhovedet. Ikke desto mindre modtager de tusindvis af euro, fordi de ejer betydelige jordarealer, men hvor de ikke dyrker landbrug«, siger medlem af Revisionsretten Michel Cretin.

»Svært at retfærdiggøre«
Allerede i 2008 blev EU-kommissionen bekendt med problemerne, og medlemslandene blev opfordret til selv at indføre regler, så kun aktive landmænd kunne få støtten. Alligevel er intet sket.

EU’s landbrugskommissær, Dacian Ciolos, vil i en ny reform af hele EU’s landbrugspolitik, som forhandles nu og skal gælde fra 2014, prøve at lukke »smuthullet«: »Det er ikke fair over for skatteyderne eller over for de ægte landmænd, som har brug for denne støtte. Vi er i kommissionen også frustrerede over det. Vi skal retfærdiggøre alt over for skatteyderne, og dette er svært at retfærdiggøre«.

Kennet Lynggaard, lektor ved EU-studies på RUC, mener, at tiden er inde til et opgør med modtagere uden for landbruget:

»I en krisetid med krav om besparelser overalt i det offentlige er det svært at argumentere for, at de fortsat skal støttes«.

Spejdere undrer sig
Blandt de mange danske modtagere, der ikke er aktive landmænd, kan flere godt forstå kritikken af, at de får støtte:

»Vi er jo ikke en landbrugsvirksomhed, så det forstår jeg måske godt. Men når der er en mulighed for at søge om tilskud, så udnytter vi den mulighed – også selv om vi ikke er økonomisk afhængige af tilskuddet«, siger Mads Kolte-Olsen, generalsekretær i Det Danske Spejderkorps, der modtog 83.000 kroner i 2011 for en græseng i Sønderjylland, hvor organisationen afholder landslejr hvert femte år.

Landbrugsminister Mette Gjerskov (S) er i dette halvår formand for EU’s landbrugsministre. Hun siger, at det aldrig har været formålet med EU’s landbrugspolitik, at BonBon-Land eller lufthavne skal have landbrugsstøtte. Men hun frygter, at det vil føre til for meget bureaukrati at forhindre det.

Er det ikke en falliterklæring, hvis I opgiver at forhindre, at skatteydernes penge bruges i strid med formålet?

»Jo, men hele landbrugsstøtten er jo en falliterklæring«, siger Mette Gjerskov, der helst så landbrugsstøtten helt afskaffet.

FACEBOOKBliv ven med Politiken