Der er ganske vist grise på ejendommen – og udefra ligner det en almindelig dansk bondegård.

Men her stopper lighedspunkterne med landbruget også. Faktisk har medicinalvirksomheden Novo Nordisk’ ejendom ved Stenløse på Sjælland intet med landbrug at gøre. Det er derimod her, virksomheden opbevarer forsøgsdyr som grise, kaniner, hunde og geder, der jævnligt må lægge krop til medicinske forsøg med nye typer farmaceutiske produkter.

Alligevel modtager Novo Nordisk, Skandinaviens største virksomhed målt på markedsværdi, landbrugsstøtte fra EU’s pengekasser, viser Politikens gennemgang af danske modtagere af støtten. Penge, der ellers ifølge EU-kommissionen var ment som »indkomststøtte« til landmænd, der skulle »sikre landbrugsbefolkningen en rimelig levestandard«.

»Vi har købt gården for at have et sted til vores forsøgsdyr«, forklarer chefen for Novo Nordisk’ dyreforsøg, Jan Lund Ottesen. Han oplyser, at de omkringliggende jorder er beklædt med græs og ikke benyttes til landbrug.

Hul i reglerne
Virksomheden udnytter fuldt lovligt et hul i reglerne for landbrugsstøtten, der siger, at blot man ejer et stykke land med tilhørende såkaldte betalingsrettigheder – og i øvrigt holder området i god stand – kan man modtage penge fra EU’s kasser. Og så er det ellers ligegyldigt, om man tjener sine penge på alt andet end landbrug – og kun har græs på jorden.

Som Politiken kunne fortælle i går, er der en lang række eksempler på modtagere af landbrugsstøtten, som intet har med landbrug at gøre: Hoteller, campingpladser, lufthavne, golfklubber og spejderkorps, for bare at nævne en brøkdel.

LÆS OGSÅ Golfbaner, lufthavne, hoteller og spejdere får landbrugsstøtte

Det er problematisk, mener eksperter. »Det grundlæggende mål med landbrugsstøtten har været at sikre landmændene en stabil indtægt. I det lys giver det ikke mening, at en del af støtten ender hos personer eller virksomheder, der ikke har noget med landbrug at gøre, så som lufthavne og golfbaner. Det er ikke dem, man fra politisk side har villet nå med støtten«, siger Kennet Lynggaard, lektor og studieleder for EU-studies ved Roskilde Universitet, hvis synspunkt deles af blandt andre den tidligere danske landbrugskommissær Mariann Fischer Boel.

Også støtte til Vordingborg Køkkenet og BonBon-land
Politikens gennemgang af modtagerne af støtten viser, at Novo langt fra er Danmarks eneste store virksomhed uden landbrug som hovedaktivitet, der udnytter muligheden for at få landbrugsstøtte.

Transportkoncernen DSV, bryggeriet Harboe, Vordingborg Køkkenet, sukkergiganten Nordic Sugar, Sæby Fiskeindustri, industrivirksomheden Damolin og forlystelsesparken BonBon-Land er alle på listen over modtagere i 2011. Det samme er Ikast Betonvarefabrik, råstofvirksomheden DSV Miljø samt en lang række ejendomsselskaber og udlejere af erhvervslejemål.

Den hovedrige Lego-familie får også støtte
I den mere kuriøse ende modtager også den hovedrige Kirkfamilie, der står bag Lego og er landets næstrigeste familiedynasti, landbrugsstøtte. Thomas Kirk Kristiansen, oldebarn af legetøjsgigantens grundlægger Ole Kirk Christiansen, fik omkring 40.000 kroner i landbrugsstøtte i 2011 for sit stutteri på Nordfyn, hvor han opdrætter luksusaraberheste.

Alle har det til fælles, at de ejer et stykke land og de nødvendige betalingsrettigheder. Typisk vokser der permanent græs på arealerne, der kræver et minimum af vedligeholdelse, såsom at slå græsset en gang hvert andet år, så området ikke udvikler sig til skov.

Falck takkede nej
Novo Nordisk modtager 40.000 kroner årligt i støtte for de knap 17 hektar land på Sjælland.

Jan Lund Ottesen understreger, at selskabet overholder alle regler:

»Jeg kan umiddelbart godt forstå, hvis nogen undrer sig over, at en virksomhed som Novo Nordisk skal have landbrugsstøtte fra EU. Vi er ikke ligefrem kendt for at være en landbrugsvirksomhed, så det springer da i øjnene, for i modsætning til en landmand er det jo ikke det, vi tjener vores penge på«.

»Men når det er sagt, vil jeg understrege, at gården jo langt hen ad vejen drives som et landbrug med en uddannet landmand til at tage sig af markerne. Desuden opfylder vi alle kriterier for at få støtten til punkt og prikke«, siger han.

Falck ville ikke udnytte systemet
Redningskoncernen Falcks datterselskab, Falck Nutec, fik i 2010 ligeledes landbrugsstøtte for tre hektar land, der var tilknyttet en gård, som virksomheden købte for at anlægge et træningsanlæg. Men selskabet har siden undladt at søge støtte, forklarer økonomichef Troels Müller:

»Det var ikke noget for os, syntes vi. Vi mente, at det ville være at udnytte systemet på en forkert måde. Støtten skal gå til landmænd, sådan har jeg forstået det, og ikke til sådan nogle som os«.

FOTO Her ender landbrugsstøtten

EU-kommissionen har fået hug for hullerne i ordningen af EU’s interne revision, Revisionsretten. Kommissionen har derfor i forslaget til en ny landbrugsreform lagt op til, at man fremover ikke kan få støtte fra enkeltbetalingsordningen, hvis støttebeløbet udgør mindre end fem procent af ens indtægter fra aktiviteter uden for landbrug.

Bliver forslaget vedtaget, vil virksomheder uden landbrugsaktivitet ikke længere få del i de 220 mia. kr., enkeltbetalingsordningen råder over.

Minister foretrækker simpel negativliste
Men i Naturerhvervsstyrelsen, der forvalter den danske del af ordningen, oplyser man, at en sådan grænse vil blive ekstremt svær og dyr at forvalte og kontrollere. Samme vurdering har fødevareminister Mette Gjerskov (S).

»Derfor er jeg ikke vild med forslaget. Jeg vil i stedet foretrække, at man udformede en simpel negativliste, hvor man udspecificerede, hvilke typer af brancher eller virksomheder der ikke kunne få støtte, fordi de ganske enkelt ikke driver landbrug og derfor ikke er målet for støtten«, siger fødevareministeren, der har opbakning til forslaget fra en lang række medlemslande.

Og hun får opbakning fra EU-parlamentet, der for første gang har medindflydelse på en ny landbrugsreform.

»EU’s landbrugsstøtte bør rettes mod virkelige landmænd. En form for negativliste bør udformes, hvor man så kan medtage golfbaner, lufthavne, forsikringsselskaber og andre modtagere, der ikke har noget med landbrug at gøre«, siger italieneren Paolo de Castro, formand for parlamentets landbrugsudvalg.

FACEBOOKBliv ven med Politiken