Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv 25. maj. 2012 KL. 03.00

Går du også tidligt hjem fra job i dag?

En halv time ekstra på job fredag vil give 7,5 mia. kr. i statskassen.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Er det fredag? Ja, og så kan vi vist godt tillade os at gå hjem lidt tidligere. Arbejdsmentaliteten er markant anderledes på ugens sidste hverdag.

Starttidspunktet for rejser fra jobbet til hjemmet ligger i snit 35 minutter tidligere om fredagen og op til helligdage end på andre hverdage. Det viser Transportvaneundersøgelsen fra DTU Transport, der i detaljer kortlægger vore trafikvaner.

»Fredag morgen er trafikbilledet fuldstændig det samme som på andre hverdage, men det er tydeligt, at folk pendler hjem tidligere om fredagen. Igen i dag vil vi opleve, at folk kører hjem fra arbejde en halv times tid tidligere end på andre hverdage«, siger centerleder Carsten Jensen.

Det er nemmere at øge arbejdstiden med en halv time om fredagen end at sprede tiden ud over fem dage

Michael Ziegler (K), formand for KL’s personaleudvalg.

43 procent arbejder kortere fredag
Resultaterne fra Transportvaneundersøgelsen er baseret på alle pendlerrejser de seneste tre år. Personbilerne suser fra job 39 minutter tidligere om fredagen i snit, mens der i den kollektive trafik er ni minutters tidligere afgang.

Megafon har for Politiken og TV 2 spurgt 1.107 danskere om deres arbejdsvaner. Her oplyser 43 procent af de beskæftigede, at de arbejder kortere om fredagen.

LÆS OGSÅDA nedlægger veto om arbejdstid

Ifølge arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet Henning Jørgensen har vi simpelthen udvidet weekenden:

»Der er sket noget med fredagsfriheden, for det er ikke en hel arbejdsdag, som det var engang. Når man nærmer sig weekenden, er familielivet i tankerne, og så bevæger benene sig væk fra arbejdet. Og så er det venlig selvbetjening blandt mange funktionærer, fordi de føler, de fortjener en belønning efter en hård arbejdsuge«, siger Henning Jørgensen.

Daginstitutionerne bærer en del af skylden
Han peger samtidig på, at forældre er tvunget til at forlade arbejdspladsen tidligere om fredagen, fordi de kommunale daginstitutioner lukker tidligere.

Projekt Børnepasning har undersøgt åbningstiderne i 2.611 daginstitutioner, og leder Lone Jakobsgaard oplyser, at over halvdelen af landets kommuner lukker institutionerne 15-60 minutter tidligere.

LÆS OGSÅLO: Helligdage bliver nok ikke afskaffet

Regeringens oplæg til trepartsforhandlingerne er at forbedre de offentlige finanser med fire milliarder kroner gennem øget arbejdsudbud. Men hvis hver dansker vil arbejde en halv time mere om fredagen, vil det give en budgetforbedring på 7,5 milliarder kroner, viser beregninger, som den liberale tænketank Cepos har lavet for Politiken.

En halv time frem for færre helligdage
I opinionsundersøgelsen fra Megafon erklærer 37 procent af danskerne sig parate til at arbejde en halv time ekstra om fredagen, hvis helligdagene samtidig fredes.

Regeringen ønskede i går ikke at kommentere ideen. Men dele af fagbevægelsen og Kommunernes Landsforening ser god ræson i længere fredagsvagter.

»Det er nemmere at øge arbejdstiden med en halv time om fredagen end at sprede tiden ud over fem dage, for så bliver det ikke til noget«, siger Michael Ziegler (K), formand for KL’s personaleudvalg.

FACEBOOKBliv ven med Politiken