De studerende på Aarhus Universitet har gode muligheder for at bruge den viden, som de har erhvervet sig på studiet på en arbejdsplads, hvis de blot er villige til at gøre det til ingen eller en beskeden løn.

I øjeblikket udbydes der på universitetets jobbank 301 praktikpladser - lige fra Konservatives finansordfører, Mike Legarth, der gerne vil have en studerende til at hjælpe med udarbejdelsen af debatindlæg, til den amerikanske ambassade i København, der blandt andet søger bistand til generelt kontorarbejde.

Efterspørgslen stiger
En opgørelse foretaget af Move On, der administrerer de danske universiteter og handelshøjskolers jobbanker, viser også, at efterspørgslen efter universitetspraktikanter på både offentlige og private arbejdspladser er i kraftig vækst.

Hvor der i de første fem måneder af sidste år blev opslået 1.083 praktikstillinger, er antallet i de første fem måneder af 2012 oppe på 1.520. En udvikling, der både kan skyldes, at hver enkelt virksomhed skruer op for antallet af praktikanter, og at flere virksomheder søger praktikanter via Move Ons jobbanker.

LÆS OGSÅRegeringen står fast på praktikpladsgaranti

Mange af praktikpladserne er ulønnede, men ikke alle. Eksempelvis giver Den Danske Europabevægelse et praktikhonorar på 3.000 kroner månedlig for en 37-timers arbejdsuge og »deltagelse i et eller flere møder uden for arbejdstid og på et par weekenddage«.

Bekymrende udvikling
Langt hen ad vejen er det en god ting, at antallet af praktikpladser er stigende, da det er velkendt, at et praktikophold gør de studerende mere parate til arbejdsmarkedet. Men udviklingen rummer også alvorlige faremomenter, mener arbejdsmarkedsforsker og professor Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet.

»På dele af arbejdsmarkedet er konkurrencen i dag så stor, at du vil gøre alt for at fedte dig ind. Det gælder også at tage et praktikjob, hvor det mere handler om at være gratis arbejdskraft end om et uddannelsesforløb«, siger han og tilføjer, at problematikken er omsiggribende overalt på de kriseramte arbejdsmarkeder i Europa og USA.

Problematikken er da også tidligere rejst herhjemme.

Det skete blandt andet, da det kom frem, at Udenrigsministeriet i forbindelse med Danmarks EU-formandskab efterspurgte 25 ulønnede praktikanter til 11 måneder lange praktikophold i Bruxelles.

Presset jobmarked gør praktikanter attraktive
I Dansk Magisterforening (DM) sætter man i øjeblikket fokus på udviklingen.

»I mange tilfælde er det ikke de bedste forhold, som de studerende arbejder under. Mange arbejder fuldtids i et helt semester og må nedprioritere studierne. Det er heller ikke unormalt, at de studerende tager i praktik flere gange«, siger formand for de studerende i DM Katrine Kier Nielsen.

LÆS OGSÅUngdomsarbejdsløsheden er Danmarks absolut største problem

Hun ser en klar sammenhæng mellem det pressede jobmarked for nyuddannede og den øgede brug af praktikanter.

Industrien er tilfreds
I Dansk Industri nikker de genkendende til, at der udbydes stadig flere praktikpladser.

Det handler dog ikke om, at virksomhederne vil have gratis arbejdskraft, men om, at stadig flere studerende og arbejdsgivere kan se en værdi i et praktikophold, mener chefkonsulent Sarah Gade Hansen. »Jeg ser det som en rigtig positiv udvikling. Det er en øjenåbner for mange studerende at komme ud og se, hvilke typer af arbejde der venter efter studiet«, siger hun.

FACEBOOKBliv ven med Politiken