I valgkampen var det store slagnummer at love bedre offentlig service. Det gjaldt både den daværende regering og oppositionen - den nuværende regering. Ventetiderne på operationer skulle ned, de ældre skulle have bedre omsorg, og skoleeleverne skulle blive bedre til at læse. Men spørgsmålet er, om der er læger, socialassistenter og skolelærere nok til at løse opgaverne. Det er nemlig ikke udelukkende et spørgsmål om penge, men om medarbejderne er der. De store generationer, der blev født i årene efter Anden Verdenskrig, er nemlig på vej til at gå på pension. Og det rammer den offentlige sektor særlig hårdt, fordi gennemsnitsalderen er høj. Det er en konsekvens af den kraftige vækst i den offentlige sektor i 1960'erne og 1970'erne. Medarbejdere, som kom ind dengang, er nu pensionsmodne. Der er også mange kvinder ansat i offentlige job. Og de trækker sig gennemgående tidligere tilbage end mændene. Pensionsboom Mere end 200.000 offentligt ansatte går på pension i løbet af de næste fem år, hvis det ikke lykkes at få dem til at skyde pensioneringen et par år ud i fremtiden. En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at der hvert år i de kommende år skal rekrutteres mellem 29.000 og 32.000 personer til offentlige job, hvis stillingerne skal genbesættes og nye krav, som flere ældre stiller, skal opfyldes. Det er mere end hver anden fra en ungdomsårgang, som skal lokkes til at gå ind i den lidet prestigefyldte offentlige sektor. I 1986 blev der født 55.000 nye medborgere. I 1990'erne voksede fødselsårgangene med 10.000, men der er jo et stykke tid, til de kommer på arbejdsmarkedet. Den store pensionsbølge falder naturligvis sammen med, at der bliver flere og flere ældre i samfundet. De kræver mere pleje og kommer oftere på hospital end unge. Tendensen er allerede begyndt. I 1999 var der for eksempel 5.412 danskere over 95 år. Ti år tidligere var der blot 3.722. Tidligere økonomiminister Marianne Jelved fra de radikale var stort set ene om at tage emnet op i valgkampen for to måneder siden. Der var ikke andre politikere fra hverken den nuværende regering eller hendes tidligere regeringspartner, Socialdemokratiet, som havde lyst til at drøfte det tema. Heller ikke venstrefløjen bød ind. »Jeg er klar over, at det er vanskeligt at komme igennem med budskabet, men under valgkampen oplevede jeg, at det virkede på vælgermøder, hvis jeg sagde: Det er spørgsmålet, om der er lærere til dine børn eller om vi kan få hjemmehjælpere. Så kan det forstås«, siger Marianne Jelved. Ringe forståelse Men spørgsmålet er, hvor stor den folkelige forståelse er for kravene til den offentlige sektor. Forskningsleder Palle Mikkelsen tror, at det bliver meget vanskeligt at opretholde det nuværende offentlige serviceniveau endsige forbedre det. »Kravene til forårets overenskomstforhandlinger på det kommunale område går på flere fridage. Det tyder ikke på folkelig forståelse for, at der er et problem med arbejdskraften i den offentlige sektor. Ligesom den forlængede barselsorlov også trækker folk ud af arbejdsmarkedet. Problemet er, at det først rigtig bliver alvorligt om tre til fire år. Og det er lang tid i politik. Derfor gider politikerne ikke tage et slagsmål nu for at løse problemer om fem år«, siger Palle Mikkelsen fra Institut for Offentlig Økonomi og Udvikling. Han tror, at det bliver nærmest umuligt at 'bestikke' medarbejderne til at blive længere i jobbet. Penge på kistebunden »Mange af dem, som er på vej ud af arbejdsmarkedet, er økonomisk så godt rustet, at de virkelig kan vælge, om de vil blive eller ej. De har været med i ATP siden 1960'erne og har deres egne private pensionsordninger, så de er ikke til købs uden videre«, siger Palle Mikkelsen og peger på endnu et par dilemmaer. »Spørgsmålet, om vi skal importere arbejdskraft, melder sig jo omgående og får udlændingedebatten til at poppe op. Det er ikke populært. Det er heller ikke populært at ændre organisationer og bryde op i arbejdsrutiner, så arbejdskraften bliver udnyttet bedre. Jeg tror, at borgerne fremover vil opleve en række svigtede løfter fra politikerne. Det er meget godt at sige, at ventelisterne skal ned, men hvor er de læger og sygeplejersker, som skal gøre det«, siger Palle Mikkelsen. Længere på jobbet I Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) er pessimismen ikke helt så udbredt. »Vi har set efterlønsindgrebet virke. Folk bliver lidt længere på arbejdsmarkedet, men endnu er det for tidligt at sige, om folk bare venter fra de er 60 år til 61 år med at gå på efterløn. En bedre organisering af arbejdet i den offentlige sektor vil løse noget af problemet. Der er en gøgeungeeffekt på mange offentlige arbejdspladser. Lægerne sidder for eksempel ved skrivebordet og løser administrative opgaver i stedet for at stå ved operationsbordet. Vi skal også blive bedre til at indrette de offentlige arbejdspladser på, at ældre medarbejdere gerne vil trappe ned og have større fleksibilitet«, siger direktør Lars Andersen fra AE. Palle Mikkelsen er enig. »Det vil selvfølge hjælpe, hvis arbejdet blev bedre ledet og organiseret anderledes, men jeg tror bare ikke, at det er tilstrækkeligt. Om fem år vil vi sandsynligvis stå og mangle medarbejdere i specielt ældreplejen«, siger Palle Mikkelsen. Det er et synspunkt Marianne Jelved kan tilslutte sig: »Ledelsesproblemerne er meget store i den offentlige sektor, men en bedre organisering kan ikke løse problemet alene. Det er helt sikkert en del af løsningen. Lærerjobbet er for eksempel blevet meget bureaukratiseret. På den måde er glæden ved arbejdet taget fra mange lærere«, siger hun. Den radikale leder ser gerne, at kommunerne begynder at arbejde meget mere sammen om den 'tekniske del af velfærdssamfundet'. »Vi skal flytte hænder fra mere administrative opgaver over til de personbaserede serviceydelser. Der hvor man ikke kan sætte en maskine til at løse opgaven«, siger Marianne Jelved.