Danske investeringsforeninger er blandt de bedste i Europa til at forvalte kundernes sparepenge. Det konkluderer Morningstar, det verdensomspændende ratinginstitut af investeringsforeninger, som netop er kommet til Danmark. Og dygtigst herhjemme er foreningen Sparinvest, der i gennemsnit høster fire stjerner for sine afdelinger i den nyeste måling fra december. Tre afdelinger - nemlig Fjernøsten, KFX-aktier og Korte Obligationer - har forbedret sig. Dermed er Sparinvest en stjernetak bedre end vinderen af novembermålingen, Nordea Invest, der tidligere var kendt som Uni-invest. »Det er vi selvfølgelig glade for. Især, fordi vi ikke bare er blevet målt på én afdeling, men på hele foreningens kvalitet, og så på tre års sigt«, siger Sparinvests direktør Peter Møller Lassen. Ingen it og biotek Han godter sig også over, at foreningen nu får en slags oprejsning for den kritik, som i de senere år har ramt Sparinvest: at der ikke var afdelinger med it og biotek på hylden, da netop disse aktier strøg til himmels. I dag står konkurrenternes afdelinger på området som de store tabere. »Vi kunne jo ikke fremvise afdelinger med afkast på over 100 procent. Det blev vi punket meget for dengang, hvor vi sagde, at vores mål er at levere langtidsholdbare produkter i den bedste tredjedel«, fremhæver Peter Møller Lassen, hvis investeringsbeviser sælges gennem en række mindre pengeinstitutter. Som nummer tre efter Nordea Invest ligger Sydinvest, mens landets største, Danske Invest, befinder sig på en ottendeplads. I gennemsnit har Danske Invests 15 ratede afdelinger opnået 3,2 stjerner. I bunden ligger Midtinvest, der dog ifølge decembermålingen har gjort det bedre end i november. Men foreningen har kun 2,7 stjerner i gennemsnit og ligger dermed under det samlede gennemsnit for europæiske investeringsforeninger, som netop er tre stjerner. Strategi for forvaltningen Men hvad gør en forening som Sparinvest - eller rettere sagt de medlemmer, hvis penge ligger i foreningens hænder - hvis de dygtige porteføljeforvaltere bag stjerneresultaterne skifter job? »Det er vist ingen hemmelighed, at der er konkurrence om de gode folk, så det gælder om at holde på dem. Men vi har lagt en overordnet strategi for investeringerne, og den skal følges. Så afkastet afhænger ikke af personen, men af strategien«, siger Peter Møller Lassen. Morningstars rating af danske investeringsforeninger kan følges i Politikens kurslister.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Allerede 12 sekunder inde i PR-videoen begår selvkørende Tesla første fejl i københavnsk gade – men det bliver værre endnu
-
»Gigantisk hykleri«: Pia Olsen Dyhrs ansættelse af ny rådgiver rejser voldsom intern kritik i SF
-
»Jeg kan ikke vente med at komme tilbage«: René Redzepi afslører ny plan for Noma
-
Det borgerlige Danmarks løgn må stoppe
-
Selverklæret bonderøv: »Jeg kan nogle gange fristes til at tænke: 'Hvad i alverden laver alle de højtuddannede'?«
-
Hun kan sit kram
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Lars Hedebo Olsen
Interview
Leder af Christian Jensen




























