Det er aldrig sket før, at de kommunalt ansatte har formået at få mere i lønningsposen end de statslige ansatte.

Det siger arbejdsmarkedsforsker Jesper Due, Københavns Universitet.

»Man kan ikke uden videre parallelforskyde rammen over til det kommunale område. Men man må sige, at der ikke er noget historisk fortilfælde, hvor kommunerne har fået mere end den ramme, der har været på det statslige område«, siger Jesper Due oven på nattens sammenbrud i overenskomstforhandlingerne på det kommunale område.

KL og KTO gik fra hinanden, da forhandlingerne om nye overenskomster for over en halv million medarbejdere i landets 98 kommuner efter otte timers møde brød sammen.

Da parterne gik fra hinanden, var det ikke med nyt møde i kalenderen.

Sammenbrud overrasker
Sammenbruddet er overraskende, efter at finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) i går kunne skrive under på en ny treårig overenskomst med de statsansatte, der kan se frem til lønstigninger de næste tre år på 12,8 procent.

Og langt de fleste havde forventet, at de største knaster var høvlet af, når kommunerne og de kommunalt ansatte skulle forhandle løn senere på dagen.

»Det store spørgsmål er, om kommunalt ansatte kan få mere. Hvis de får mere end på det statslige område, så bryder det med det mønster, der har været i forhandlingerne på det offentlige arbejdsmarked«, siger Jesper Due.

Lønefterslæb
Arbejdsmarkedsforskeren vurderer, at det kan være et krav om at få opfyldt et lønefterslæb, der kan ligge bag sammenbruddet.

Men det er slet ikke op til kommunerne at forhandle et sådant hjem.

»Så skal man forhandle med staten, da det er staten, der skal sanktionere det. Det er finansministeren og staten, der skal godkende det, hvis de kommunalt ansatte skal have mere end i staten«, siger Jesper Due.