Pissekrogsmøder.

Sådan hed det, når mænd ved tidligere tiders overenskomstsforhandlinger forlod mødet for at gå på toilettet sammen.

»Der eksisterer et broderskab mellem mændene, hvor kvinderne i et omfang er udeladt og ikke udgør en synlig minoritet i forhandlingsforløbet«, siger Karen Sjørup, lektor ved Roskilde Universitetscenter.

Kvinder bliver overhørt
»Dermed er der en tilbøjelighed til, at de krav, der kommer fra kvinderne, lige så stille bliver overhørt og forsvinder ud af forhandlingerne«, siger hun.

En opgørelse foretaget af politiken.dk viser, at fagbevægelsen er domineret af mænd. Selv om 55 pct. af medlemmerne i de 12 største forbund er kvinder, så udgør de kun 28 pct. af formandskaberne.

Mænd og kvinder tænker forskelligt
Selv om forhandlingskulturen har ændret sig siden 'pissekrogsmøderne', så har det stadig en betydning, når der sidder flest mænd om bordet.

»Hvis parterne ikke har fokus på, at der er et ligelønsproblem, så er de ikke tilbøjelige til at tænke det ind som et strukturelt problem«, siger Karen Sjørup.

Næstformanden i fagforbundet 3F, Jane Korczak, er enig:

»Der er ingen tvivl om, at mænd og kvinder tænker vidt forskelligt, og at de vægter kravene fra medlemmerne forskelligt«, siger hun.

Hun henviser til en undersøgelse fra ugebrevet A4, der i mandags viste, at kvinderne betragter den manglende ligeløn som det største ligestillingsproblem, mens mændene synes, at det er indvandrerkvinders manglende ligestilling.

Få personer slår sømmene i
Når man på 3F-området forbereder forhandlingerne, så er der meget lang vej fra de ønsker medlemmerne har, til de endelige beslutninger tages.

Kravene formuleres på arbejdspladserne, behandles i udvalg og arbejdsgrupper og ender så på forhandlingsbordet.

Her sidder til sidst meget få mennesker.

»Det er jo så dem, der slår sømmene i. Hvis vi er rigtigt gode og heldige, så kan vi ende ud med, at eksempelvis et krav om øget pensionsindbetaling for kvinder under barsel, vil være med fra start til slut. Men der er mange muligheder for, at ting bliver sorteret fra undervejs«, siger Jane Korczak.

Lønforskel på 4.000 kroner
Flere kvinder gør det dog ikke alene. På HK-området er der tre kvindelige topforhandlere og én mandlig.

Men det har ikke dæmmet op for den manglende ligeløn. På HK/Privat-området er lønforskellen mellem mænd og kvinder således 4.000 kroner.

Formand for HK/Privat, Karin Retvig, siger, at det ikke er lykkedes fagbevægelsen at overbevise politikerne om, at de via lovgivning skal tvinge virksomhederne til at udarbejde kønsopdelt lønstatistik.

»Det er en kæmpe hindring for at få ligelønnen helt op på dagsordenen og få gjort noget ved det løngab, der er«, siger hun.

Hun peger på, at en stor del af lønnen forhandles lokalt, hvor de lokale forhandlere har brug for at have den kønsopdelte statistik.

Kvinderne har ikke samme forsørgerpligt
Karin Retvig mener, at der i Danmark stadig er en opfattelse af, at den manglende ligeløn ikke er et problem.

»Der er desværre en meget klar opfattelse af, at kvinderne ikke behøver at få lige meget i løn som mændene, fordi de ikke har samme forsøgerpligt, og fordi de stadig har den største andel i at tage sig af de familiemæssige forhold«, siger hun.

»Vi er slet ikke derhenne endnu, hvor Danmark siger til sig selv, at vi ikke vil acceptere, at der er forskel på mande- og kvindelønninger«.

SKRIV:Hvorfor er bestyrelser forbeholdt mænd?

DIREKTE: Hvad går kvindekampen ud på?