En indtægt på omkring mindst 60 milliarder kroner. Det er, hvad der er på spil, når landets kommuner sælger ud af deres andele i landets elselskaber. Men hvis det står til et bredt flertal i Folketinget, skal kommunerne ikke have lov til at beholde hele det skyhøje beløb.

Torsdag fremsætter økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) et forslag til en hastelov, der skal sikre, at den pludselige milliardindtægt kommer skatteborgerne til gode. Det skal ske ved, at kommunerne tvinges til at bruge de mange milliarder på at nedbringe deres gæld, og derefter måske får råd til at nedbringe skatten.

Staten skærer bloktilskuddet
Derudover ventes lovforslaget at indeholde en bestemmelse om, at staten kan skære i det årlige bloktilskud til kommunerne med et beløb svarende til 40 procent af kommunernes indtægt fra salget af deres elselskaber.

Hasteloven kommer til at gælde allerede fra torsdag, selvom Folketingets partier stadig forhandler om lynindgrebets nærmere indhold. På den måde vil ministeren sætte en stopper for, at flere kommuner skynder sig at sælge deres aktier i elselskaberne for at udnytte de nuværende regler og selv råde over hele indtægten.

Ved nytår solgte Herning Kommune sine aktier i Energigruppen Jylland for godt en halv milliard kroner, og det har længe været klart, at Gentofte Kommune ønsker at sælge sin andel i energiselskabet NESA, som er vurderet til 1,7 mia. kr. På mandag mødes Energitilsynet for at afgøre, hvordan værdien af NESA nærmere skal fordeles, og det bliver altså på den nye lovs betingelser.

Flertal sikret
Regeringspartierne har allerede sikret sig Dansk Folkepartis stemmer og har dermed et flertal for loven. Alligevel fortsætter forhandlingerne med de øvrige partier, og regeringspartierne lægger ikke skjul på, at de går efter et bredt forlig.

Det kan imidlertid blive svært at opnå, for mens Dansk Folkeparti støtter, at milliarderne fra det sparede bloktilskud bliver brugt på gældsnedbringelse, drømmer de radikale om at give klimaet en saltvandsindsprøjtning.

»Vores holdning er, at pengene skal bruges på, at Danmark kan leve op til de klimaforpligtelser, vi har tiltrådt i Kyotoaftalen«, siger de radikales energipolitiske ordfører, Martin Lidegaard (R), som mener, at mindst halvdelen af pengene skal bruges til at overholde klimaforpligtelserne.

Det vil Venstres energipolitiske ordfører, Kim Andersen (V), hellere vente med at diskutere.

»Vi skal forhandle klimastrategi på et senere tidspunkt. Den situation, vi har nu, betyder ikke, at staten får nogle penge i kassen. Vi kan komme til at skulle give færre penge ud i bloktilskud, men vi får ingen penge i kassen«, siger han.

Penge øremærkes
Ifølge Bendt Bendtsens forslag skal heller ikke de resterende 60 procent af salgsprisen være til fri afbenyttelse for kommunerne. Pengene skal øremærkes afvikling af kommunernes gæld, og hvis der stadig er penge tilovers, skal de deponeres i mindst ti år og udbetales i små rater. Ministeren selv vil ikke kommentere hverken forhandlingerne eller indgrebet.

»Jeg vil ikke kommentere på nuværende tidspunkt. Vi har forhandlinger i gang, og jeg ser gerne et meget bredt forlig. Det er en vigtig energipolitisk sag«, siger han.