Den dag din dåbsattest viser 60 år, melder en gylden mulighed sig.

Fem år før tid har du chancen for at trække dig tilbage fra arbejdsmarkedet og gå på efterløn. Fristende?

Det syntes 143.369 danskere i det første kvartal af 2008, og præcis som det har været tilfældet de seneste 10 år, var størstedelen kvinder.

»Den typiske efterlønsmodtager er kvinde, og det er det i stigende grad«, siger samfundsforsker ved Aalborg Universitet Jørgen Goul Andersen.

»Når man ser på den langsigtede udvikling, er det selvfølgelig, fordi der er kommet langt flere kvinder i arbejdsstyrken. Dengang efterlønnen blev indført tilbage i 1970’erne, var der stadig mange af kvinderne, som var hjemmegående husmødre eller i hvert fald havde haft en meget kort arbejdsmarkedskarriere. Derudover spiller det også ind, at mange følger med mændene ud. Der er jo stadigvæk en vis aldersforskel, typisk tre til fire år, mellem mænd og kvinder«, siger han.

På Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, har man tidligere undersøgt problematikken, og på den baggrund er forskningsdirektør Niels Ploug helt enig i med Jørgen Goul Andersens vurdering.

Forskellige prioriteter
Han mener dog også, at mænd og kvinder prioriterer forskellige ting:

»Arbejdet betyder ikke så meget for kvinder, som det gør for mænd. Vi ved også fra undersøgelser af, hvordan indkomster kommer til familien, at det på trods af alting stadig er manden, der er hovedforsørgeren. Det betyder, at det er mindre økonomisk problematisk for familien, hvis det er kvinden, der går af tidligt«, siger han med henvisning til, at mænd i gennemsnit tjener 12-19 procent mere end kvinder.

Den liberale tænketank Cepos mener også, at der er behov for reformer:

»Efterlønnen sender kvinderne hjem til kødgryderne. Så hvis det er sådan, at ligestillingsministeren og regeringen vil have flere kvinder ud på arbejdsmarkedet, så ligger det lige til højrebenet at begynde at reformere efterlønnen«, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen.