Arbejdstilsynet skal i fremtiden koncentrere sine kræfter om de arbejdspladser, hvor problemerne er størst, men først skal samtlige brancher og virksomheder kortlægges. Tirsdag præsenterer regeringen sit udspil til en reform af arbejdsmiljøsystemet, og essensen er den gennemgribende kortlægning af arbejdsmiljøet i samtlige brancher og virksomheder. Alle virksomheder i landet skal have tjekket deres arbejdsmiljø, og kun de virksomheder, som giver formodning om et dårligt arbejdsmiljø, vil få et grundigt kontroleftersyn. Flere om jobbet Den nye enhed i Arbejdstilsynet kommer til at bestå af 65 personer. Målet er, at de skal screene 17.500 virksomheder om året. Dermed vil det tage cirka 11 år at kortlægge arbejdsmiljøet i samtlige 200.000 virksomheder. I det nuværende system vil det tage 22 år. »Der er med andre ord tale om en kraftig opgradering af Arbejdstilsynet, der gør det muligt at nå dobbelt så mange virksomheder om året som i dag«, siger beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen til Ritzau. Socialdemokraterne ikke imponerede Socialdemokraternes arbejdsmiljøordfører Bjarne Laustsen er imidlertid ikke imponeret. Regeringens målsætning er for uambitiøs, mener han. »Det er for langt tid at bruge 11 år på at gå virksomhederne igennem. Det kunne gøres på to eller tre år, hvis man afsætter de fornødne resurser«, siger Bjarne Laustsen. Han påpeger, at 65 ekstra ansatte ikke flytter meget i betragtning af, at regeringen siden den tiltrådte har skåret 131 stillinger væk i Arbejdstilsynet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Gigantisk hykleri«: Pia Olsen Dyhrs ansættelse af ny rådgiver rejser voldsom intern kritik i SF
-
Brødspade har bragt svensk statsministerpar i problemer
-
Inflationen i USA vokser, men Det Hvide Hus jubler
-
Allerede 12 sekunder inde i PR-videoen begår selvkørende Tesla første fejl i københavnsk gade – men det bliver værre endnu
-
Stjerneinstruktør får kritik for »fuldstændig upassende« udtalelser
-
Bill Gates: Epstein brugte min utroskab som afpresningsmiddel
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























