Hvordan kunne det gå så galt?

Halvandet år efter at Roskilde Bank-skandalen begyndte at rulle, og finanskrisen ramte den danske parcelhusvirkelighed, står aktionærerne stadig undrende tilbage.

Det fortæller Chéri Rasmusson, formand for Aktionærgruppen Roskilde Bank, der repræsenterer utilfredse aktionærer fra 876 husstande.

»Det er virkelig slapt, at vi efter så lang tid stadig ikke har fået noget svar på, hvad der skete og hvem, der ikke har levet op til deres ansvar«, siger Chéri Rasmusson.

33.000 aktionærer i klemme
33.000 aktionærer har til sammen tabt flere milliarder kroner ved Roskilde Banks forlis, som for mange danskere blev synonym med den den finansielle krise, der i anden halvdel af 2008 skyllede hen over kloden og lagde de internationale finansmarkeder ned.

En finanskrise, der efterfølgende blev fulgt op af en økonomisk krise med et brat fald i den økonomiske vækst, stigende arbejdsløshed og alskens andre dårligdomme til følge.

SE OGSÅForstå finanskrisen

Ikke færre end 2.150.000 hit dukker op, når man googler ordet 'finanskrise'. Det er mere end 20 gange så mange som en tilsvarende søgning på 'julemand' og 10 gange så mange som resultatet, når man googler 'dronning Margrethe'.

Men hvad har vi egentlig lært af den finansielle krise? Hvad har bankerne lært, og hvad har politikere, myndigheder og borgere lært?

Skal man tro Politikens erhvervsanalytiker, Niels Lunde, har selvransagelsen trange kår blandt toplederne i landets banker, som i dag samles til årsmøde i København.

LUNDEHer er tjeklisten til Lene Espersens tale i dag

Fornylig holdt Niels Lunde et oplæg for en række topchefer fra bankerne. Han indledte mødet med at spørge, hvor mange af bankcheferne, der følte et medansvar for finanskrisen?

Kun ganske få af dem rakte fingeren i vejret, og Niels Lundes konklusion er derfor, at bankerne på det etiske plan ikke har lært ret meget af finanskrisen.

LUNDEHovsa, finanskrisens diskussion af etik er væk

Samme holdning har økonomisk rådgiver Kim Valentin fra Finanshuset i Fredensborg.

»Bankerne har ikke lært noget. De går stille og roligt rundt og siger, at finanskrisen var noget, der skete i USA, som ikke havde det store med os at gøre. Hovedparten går og venter på, at det hele er glemt igen, så de kan køre videre med business as usual«, siger Kim Valentin.

Han hæfter sig blandt andet ved, at bankerne et år efter at have modtaget krisehjælp af staten igen udbetaler bonusser for millioner af kroner.

»Det er helt uforståeligt, at man ikke har mere selvindsigt og integritet i branchen til at holde igen«, siger Kim Valentin.

Danskerne er blevet klogere
Mens eksperterne altså kritiserer bankerne for ikke at have taget ved lære af krisen, mener Kim Valentin, at både politikere, myndigheder og borgere er blevet klogere.

»Politikerne har lært, at helt frie kapitalbevægelser har en pris - at de helt uregulerede markeder er farlige for samfundet. Og myndighederne har for deres vedkommende lært ikke at stole på bestyrelserne, og at de selv bliver nødt til at undersøge tingene bedre, hvis de ikke vil have ørerne i maskinen«, siger Kim Valentin.

ØRSKOVBankerne fester igen – på din regning

Men vigtigst af alt, har borgerne efter hans Kim Valentins bedste overbevisning lært ikke at stole blindt på deres bank.

»Borgerne har mistet deres jomfrudom. Mange har måttet erkende, at bankerne slet ikke er så søde, som de gik og troede. Den lærdom kan blive meget værdifuld på den lidt længere bane. Nu ved folk, at man skal være varsom med, hvad man betaler for, og at løfter om et stort afkast med en lille risiko ganske enkelt ikke kan lade sig gøre«, siger han.

Myndighederne svigter den lille mand
Netop drømmen om et stort afkast ved en investering i den tilsyneladende veldrevne bank ramte de næsten 33.000 aktionærer i Roskilde Bank hårdt, da deres investeringer forsvandt mellem fingrene på dem.

Aktionærgruppens formand, Chéri Rasmusson, mener, at systemet og ikke mindst det finanstilsyn, der har til opgave at holde øje med bankerne, svigter den almindelige danske småinvestor.

»Rigtig mange mennesker har mistet hele deres opsparing. Man har svigtet den lille mand dobbelt ved ikke at reagere i tide og bagefter ved at være ekstremt lukkede omkring det hele og dække sig ind bag sin tavshedpligt«, siger Chéri Rasmusson.

Men når man investerer penge i aktier og andre værdipapirer, er der jo altid en risiko. Det må i da også have vidst?

»Jeg tror ikke en eneste af de 33.000 aktionærer ikke har været fuldt bevidste om risikoen, og vi har selv valgt at tage den. Men ingen kunne vide, at den offentlige vagthund ikke var sin opgave voksen ved ikke at gribe ind i tide«, siger Chéri Rasmusson.