Annonce
Erhverv 20. dec. 2009 KL. 08.42

Derfor er kvinder mere syge end mænd

Tabuer om underlivsproblemer er én blandt flere årsager til kvinders sygefravær. Dårlig ledelse rammer også kvinderne hårdere.

Annonce

Mest læste

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Vi ved godt, hvorfor kvinder har flere sygedage end mænd, men vi taler ikke om det.

Sandheden er, at mænd og kvinder er indrettet forskelligt, men den pointe passer ikke ind i tidens syn på ligestilling, så den ties ihjel.

Sådan oplever eksperten Merete Labriola, at fakta fra hendes forskningsområde undertrykkes i den offentlige debat.

»Debatten er drevet af et udgangspunkt om, at mænd og kvinder skal være ens, og at der derfor er noget i vejen, hvis kvinder for eksempel har mere sygefravær end mænd. Når forskere så viser, at der findes helt biologiske årsager, så vil man ikke tale om det«, siger Merete Labriola. Hun har siden 2001 forsket i sygefravær og er i dag seniorforsker ved International Research Institute of Stavanger i Norge.

LÆS OGSÅKvinder er dobbelt så syge som mænd

Hendes reaktion kommer, efter at tal fra Beskæftigelsesministeriet i sidste uge viste, at kvinder i snit har over 40 procent mere sygefravær end mænd, når fravær ved børns sygdom er regnet fra. Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) gav i den forbindelse udtryk for, at man mangler viden om, hvad årsagen til kvindernes høje fravær er, og det undrer Merete Labriola.

Hun og andre forskere har nemlig i årevis kortlagt, hvad årsagerne er.

»En af årsagerne er, at flere kvinde tager en til to sygedage om måneden på grund af menstruationssmerter og underlivsproblemer, men det nævner man aldrig, når der kommer nye tal, der viser, at kvinder har mere sygefravær end mænd. Det er tabuiseret at tale om, men der er altså nogle biologiske forskelle, uanset om vi vil det eller ej«, siger Merete Labriola.

Syge af dårlig ledelse
En anden årsag er, at mænd og kvinder reagerer forskelligt på dårligt arbejdsmiljø. Det viser en undersøgelse, som Merete Labriola sidste år foretog sammen med tre andre forskere.

»Forskningen viser klart, at kvinder oftere end mænd bliver sygemeldt, hvis de oplever dårlig ledelse, eller hvis de oplever, at de ikke bliver belønnet for deres arbejde. Og så bliver kvinder især oftere sygemeldt end mænd, hvis de oplever tvivl om, hvad deres opgave er. Det kan forklare over 20 procent af kvinders sygefravær«, siger Merete Labriola.

I debatten om kvinders højere sygefravær bliver ofte nævnt, at årsagen kan være, at kvinder har mere usunde job end mænd. Netop dette er dog blevet afkræftet i en stor undersøgelse, som den norske forsker Arne Mastekaasa har foretaget.

»Vi har sammenlignet mænd og kvinder, der arbejder i nøjagtig samme funktioner på samme arbejdspladser, for at teste, om forskellen i sygefraværet skyldes, at mænd og kvinder arbejder med forskellige ting«.

»Men undersøgelsen viser, at forskellen i sygefraværet også er der og faktisk er lidt større, når mænd og kvinder laver nøjagtig det samme. Årsagen til, at kvinder har højere sygefravær, er altså ikke, at de har andre arbejdsforhold end mænd«, siger Arne Mastekaasa, der er professor ved Universitetet i Oslo.

De biologiske forskelle
Han påpeger, som Merete Labriola, at en af årsagerne til kvinders højere sygefravær er, at der er biologiske forskelle mellem mænd og kvinder.

»Mænd og kvinder har forskelligt helbred, og de reagerer også forskelligt på helbredsproblemer. Undersøgelser viser, at kvinder generelt er mere bekymrede for deres helbred og reagerer kraftigere på symptomer end mænd«, siger Arne Mastekaasa.

Han peger på, at et enormt studie fra 2005 af 125.000 11-15-årige børn i 29 lande viste, at piger i alle lande rapporterer om langt flere sundhedsproblemer end drenge, når de bliver spurgt til deres helbred.

»Kvinder reagerer stærkere på symptomer og er mindre villige end mænd til at gå på arbejde, når de føler sig syge. De tager deres symptomer mere seriøst og lever længere end mænd«, siger Arne Mastekaasa.

LÆS OGSÅForsker: Kvinder er for hårdt spændt op

Han har i sin forskning i forskelle på mande- og kvindedominerede arbejdspladser kunnet spore en tendens til, at kvindedominerede arbejdspladser udvikler normer, der er mere tolerante over for sygefravær blandt kollegerne.

»Man skal acceptere, at der er forskelle mellem mænd og kvinder, og ikke nødvendigvis fokusere på politik, der skal udjævne forskellene«, siger Arne Mastekaasa.

I debatten om kvinders højere sygefravær har flere nævnt, at en årsag kan være, at kvinder er mere presset på hjemmefronten, hvor de er tvunget til at tage alle opgaverne. At de bruger mere tid på familien er rigtigt, men undersøgelser viser, at det er oftest af egen fri vilje, forklarer Merete Labriola.

Patent på omsorgen
»Vi ser, at det oftest er kvinden, der melder sig syg, når barnet skal passes, men tit vælger kvinderne det selv. Man skyder mænd i skoene, at de er dårlige til det hjemlige, men ofte er det også sådan, at kvinderne har taget patent på omsorgen i familien. Det ser vi blandt andet ved, at kvinder i nogle tilfælde ligefrem insisterer på at tage fri, når deres gamle svigermor – altså mandens mor – er blevet syg og skal passes«, siger Merete Labriola.

Denne pointe er dog også svær at bringe frem i debatten, da den ikke harmonerer med den rolle, som kvinder gerne ser sig selv i, vurderer Merete Labriola.

»Vi kan se, at kvinder ofte selv bidrager til de fastlåste roller i familien. Hvad årsagen er, viser forskningen ikke, men min vurdering er, at mange kvinder bevidst eller ubevidst godt kan lide martyrrollen. De vil ikke give opgaverne i hjemmet fra sig, men vil samtidig gerne have, at andre skal synes, at de knokler. Hvis kvinderne selv vil ændre på den forskel, må de frigive noget plads til mændene i hjemmet«, siger Merete Labriola og fortsætter:

»Nu er der måske nogen, der tror, at man ved at sige det her højt skyder kvinderne tilbage til kødgryderne, men det gør man ikke. Det er blot forskelle, vi må forholde os til«, siger Merete Labriola.

Annonce
Annoncer
Danmark
25. maj. KL. 17.37

Politiet går ind i sag om sex-video på gymnasium

Nordsjællands Politi vil have undersøgt, om der er tale om blufærdighedskrænkelse.

Videnskab
25. maj. KL. 15.27
Fertilitet. Det handler om at forhindre at sædceller - her under mikroskop hos Nordisk Cryobank - bliver færdigt udviklede. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Ny opdagelse kan føre til p-pille for mænd

Skotske forskere har fundet frem til et gen, som sikrer sunde sædceller.

Bagside-tv
25. maj. KL. 15.49

Bagsiden gav frit lejde til at returnere statens ejendom

Claus Hjort Frederiksen vekslede bortkommen offentlig ejendom til god samvittighed.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV Erhverv

04:14

18. maj. KL. 09.46 TV Zuckerberg i 2005: Facebook skal ikke være stort

Det sker
jävla. Forsanger Joakim 'Jocke' Berg - iført læderbukser og Tintin-hår - kunne godt have udnyttet Vegas intime rammer bedre. - Foto: SANNE VILS AXELSEN (arkiv)
25. maj. KL. 13.20

Kent indtog Vega med Volvo-rock i fåreklæder

ibyen anbefaler

restaurant & cafe