Fuld digital adgang for 149 kr./md. i op til 6 måneder.

Anklageskrift mod Enrons tidligere topchef er klar

Kenneth Lay nægter sig skyldig. - Arkivfoto: AP
Kenneth Lay nægter sig skyldig. - Arkivfoto: AP
Lyt til artiklen

Anklageskriftet mod den tidligere øverste chef i det amerikanske energiselskab Enrons kollaps ligger klar. Han skal møde for retten i Houston torsdag, og anklagerne mod ham vil ikke blive offentliggjort før retsmødet, oplyser BBC Online. Kenneth Lay valgte i sidste måned for første gang at udtale sig i sagen, som handler om bedrageri, insiderhandel og falsk vidnesbyrd. Han nægter sig skyldig. Kenneth Lay er den sidste af Enrons øverste chefer, der har formået at holde sig uden for rækkevidde af anklagemyndighedens lange arm. Finansverdenen rystet Energigiganten Enron brød sammen i december 2001, hvorved tusinder af ansatte mistede deres pensionsopsparing, og firmaet indgav den største konkurserklæring i USA's historie. Selskabets kollaps skete som følge af underskud opstået under kreative og hemmelige transaktioner med partnerselskaber i udlandet. Præsident George W. Bush og flere af hans højtstående rådgivere havde tætte bånd til Enron og en række andre virksomheder, der også kom i myndighedernes søgelys, efter at en bølge af store virksomhedsskandaler fulgte i hælene på Enrons kollaps.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her