Op mod 700.000 ansatte i kommuner og regioner står før næste års lønforhandlinger til at gå ned i løn.

Populært sagt er skolelærere, sygeplejersker og andre offentligt ansatte steget for meget i løn i den nuværende overenskomstperiode, så de skylder godt 1,2 procent i lønstigninger ifølge tal fra det kommunale forhandlingsfællesskab KTO.

Det svarer til, at for eksempel en sosu-assistent, der tjener 25.000 kroner om måneden, skal gå godt og vel 300 kroner ned i månedsløn.

De private lønninger stiger stort set ikke
Baggrunden er den såkaldte reguleringsordning, som betyder, at lønningerne i det offentlige følger, men ikke må stige mere end lønningerne på det private arbejdsmarked.

Og her under krisen stiger de private lønninger stort set ikke.

»Den økonomiske krise betyder reelt, at der ikke er frie midler at forhandle om det første år. Det første år af den nye overenskomst ligner stort set en nulløsning«, siger formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen, der er de kommunalt ansattes topforhandler.

Der er ikke meget at forhandle om
En arbejdsmarkedsforsker vurderer, at lønningerne på det private arbejdsmarked også i de kommende år vil stige beskedent.

Dansk Industri har netop opgjort, at de lokale lønforhandlinger på landets virksomheder indtil videre har resulteret i, at godt 40 procent af de timelønnede har fået et nul i lønstigning i år.

»Så der bliver ikke meget at forhandle om. Det bliver svært at gøre noget ved ligeløn, få mere barsel eller andet. Forventningerne er høje blandt medlemmerne, så det vil kræve stor kreativitet at få strikket en aftale sammen, som medlemmerne vil stemme ja til«, siger professor Henning Jørgensen, Aalborg Universitet.

FOA: Dæmpede forventninger
I FOA, der repræsenterer 200.000 sosu’ere, pædagogmedhjælpere og andre offentligt ansatte, erkender formand Dennis Kristensen det historisk vanskelige udgangspunkt for forhandlingerne.

»Forventningerne blandt medlemmerne er nok dæmpet på grund af krisen, men der er da forventninger om, at der skal ske noget på ligelønsområdet og for lavtlønnede. Der kan blive taget hul på forbedringer, men jeg må nok erkende, at den indsats kommer til at strække sig over flere overenskomster«, siger Dennis Kristensen.

De offentligt ansatte skulle egentlig være gået ned i løn allerede i år, fordi lønningerne blandt de privatansatte er gået i stå. Men i december 2009 indgik de ansatte en aftale med arbejdsgiverne i Kommunernes Landsforening og Danske Regioner om, at de ansatte i kommuner og regioner ikke sættes ned i løn til oktober.

Vil helst opgive reguleringsordningen
I stedet skal der modregnes i de lønstigninger, der skulle være faldet til april næste år, og i den nye overenskomstperiode, der begynder til næste år.

På den måde er der allerede disponeret over 1,23 procent på det kommunale område og 1,24 procent på det regionale område.

»Jeg vil helst opgive reguleringsordningen. Den giver os et godt sikkerhedsnet, så de private lønninger ikke løber fra vores, men den udgør også et loft over lønstigninger, som vi banker hovedet imod. Reguleringsordningen fastlåser lønforskellene og gør det svært at rette op på lønforskelle mellem for eksempel mænd og kvinder«, siger Dennis Kristensen. Han regner dog ikke med, at der vil være opbakning blandt andre faglige ledere til at droppe reguleringsordningen.

Arbejdsmarkedsforsker bakker op
Det har han fuldstændig ret i.

»Vi skal bestemt ikke afskaffe reguleringsordningen på et tidspunkt, hvor der er udsigt til meget beskedne lønstigninger. Hvis vi er på bunden af krisen, og der begynder at komme gang i det private erhvervsliv, vil det være trist at være hægtet af lønstigningerne«, siger Anders Bondo Christensen.

Hans får opbakning hos en arbejdsmarkedsforsker.

»Det ville være vanvittigt at droppe reguleringsordningen nu, hvor der er krise. Hvis der kommer gang i den private lønudvikling i løbet af et par år, følger de offentligt ansattes lønninger automatisk med op«, siger professor Flemming Ibsen, Aalborg Universitet.