Næsten ni ud af ti af kvinderne i KVINFO’s ekspertdatabase mener, det er sværere eller meget sværere for kvinder end for mænd at gøre karriere.

Og når kvinderne skal pege på, hvad der bør ske for at fremme ligestillingen, kommer kønskvotering ind på en klar førsteplads. På andenpladsen kommer barsel øremærket til mænd, mens en styrkelse af netværks- og mentorordninger er det tredjemest populære.

Giver ingen mening
Men kønskvotering er ingen option, mener Dansk Arbejdsgiverforening, der er hovedorganisation for 13 arbejdsgiverforeninger, som organiserer mere end 29.000 virksomheder. Ansættelsesretschef Flemming Dreesen vurderer ikke, en lovgivning på området vil give mening:

»Problemet er jo, at der ikke er tilstrækkelig synlige kvindelige emner, som bliver direktører eller kommer i bestyrelsen. Det ville jo ingen mening give, hvis man fangede kvinder på gaden og satte dem ind i direktionen«, siger han. En lovgivning på området vil gribe ind i, hvordan virksomhederne skal skrues sammen, mener han.

KL imod
Heller ikke den offentlige arbejdsgiver, KL, er meget for et lovindgreb. Formand Erik Fabrin (V) påpeger, at det ofte er kvinderne selv, som stærkest siger, at de ønsker at gøre karriere på grund af kvalifikationer og ikke en kvotering:

»Når det kommer til praktikken, er de ikke interesserede. Jeg ville håbe, vi kunne få en langt højere grad af ligestilling uden kvoteringsordning, fordi jeg mener, man skal vælge den bedst egnede til et job«.

Også Danmarks Jurist og Økonom Forbund, DJØF melder hus forbi:

»Jeg kan ikke lide at diskvalificere eller diskriminiere på baggrund af køn. Hvis problemet i lige så høj grad er, at kvinder ikke søger lederstillinger på grund af familiestrukturen, ville kønskvoteringer ikke sikre, at vi fik de bedte kvinder på pladsen«, siger formand Finn Borch Andersen.

I stedet gælder det om at få en struktur på arbejdsmarkedet, som er så fleksibel, at alle kan få muligheden for at være leder, mener han.