Til påskefrokosten skal der laks på bordet, men en lille lus udfordrer milliardindustrien.
Foto: Thomas Borberg (arkiv)

Til påskefrokosten skal der laks på bordet, men en lille lus udfordrer milliardindustrien.

Forbrug og liv

Lille grimt væsen skaber problemer for lakseindustrien

Lakselus gnaver sig gennem fisk, og det giver råvareprisen på laks et klækkeligt løft.

Forbrug og liv

Der er et bestemt problem, som lakseopdrættere verden over oplever. Et lille grimt væsen, der kan knuses mellem fingrene, lever af at sætte sig på fisk og gnave sig gennem slim, skæl og blod, der beskytter fisken mod infektioner. Den er kendt som lakselusen eller havlusen.

Især konventionel laks står for skud, fordi fiskene lever så tæt, at det giver lusen gode livsbetingelser. I værste tilfælde bliver laksebrugene så inficerede, at man skal slagte alle fiskene.

Enorm udgift i Skotland

I Skotland, der er blandt verdens største producenter af laks, er lusen skyld i, at tusinder af tons opdrættet fisk bliver dræbt, samtidig med at lusen giver fiskene hudlæsioner. Alene udgiften for de skader, som lusen medfører, koster den skotske industri for laks op mod 2,6 milliarder kroner om året.

Men det er begyndt at stå klart, at problemet med lakselusen er udbredt verden over. I Norge producerede de fem største laksefarme 60.000 tons mindre laks sidste år på grund af lusen, som svarer til et fald på seks procent.

Sådan ser lakselusen ud. Den er dræbende dyr for lakseindustrien.
PR-foto: Bjarne Heyerdahl Sætrang

Sådan ser lakselusen ud. Den er dræbende dyr for lakseindustrien.

Påvirker prisen på laks

Lakselusen påvirker også den danske supermarkedskæde Coop. På et år har lakselusen gjort, at deres råvarepris på laks har fået et klækkeligt løft på op til 30 procent, endda højere på de finere udskæringer.

»Fiskepriserne har været under enormt pres. Det skyldes mange ting, men lakselusen har især skabt problemer for vores samarbejdspartnere i Chile. Heldigvis åbner det op for, at en fjerde fisk kan komme ordentligt på markedet ud over laks, torsk og rødspætte, som er danskernes yndlingsfisk«, siger kædens analysechef Lars Aarup.

For at bekæmpe lakselusen bliver der brugt doser af eksempelvis formalin og brintoverilte. Bekæmpelsesstofferne kan ødelægge lakselusens skal, men det har også en sideeffekt. Andre dyr omkring laksebrugene, herunder rejer, krabber og hummer, kan lide samme skæbne som lusene.

Men kan den lille lus så udslette milliardindustrien, som leverer laks til påskefrokosten? Ikke ifølge Alfred Jokumsen, der er biolog og seniorrådgiver på Institut for Akvatiske Ressourcer ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

»Det er et stort problem, men der bliver taget hånd om at løse det. Der er en stor forskningsindsats i gang, og man undersøger, hvordan man kan blive kvit med lakselusen og dens negative indflydelse på produktionen. Det sker blandt andet ved at forske i nye bekæmpelsesmidler«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce