TODELT. 13-årige Freja og Frederik Büscher Gregersen pendler mellem deres forældre hver uge. De er glade for odrningen der giver dem mulighed for at være tæt forbundet med begge forældre, siger de.
Foto: JENS DRESLING

TODELT. 13-årige Freja og Frederik Büscher Gregersen pendler mellem deres forældre hver uge. De er glade for odrningen der giver dem mulighed for at være tæt forbundet med begge forældre, siger de.

Familieliv

Enige eksperter: Børn tager ikke skade af deleordninger

Selv om det kan være besværligt for børn at pendle mellen deres skilte forældre, er det hverken usundt eller skadeligt, viser alle undersøgelser.

Familieliv

Et socialt eksperiment. En sikker vej til forvirrede og rodløse børn. Forældrenes behov frem for barnets.

Deleordninger, hvor skilsmissebørn bruger stort set lige meget tid hos hver af deres forældre, har fået adskillige tæsk de seneste årtier. Men intet tyder på, at en uge hos den ene forælder efterfulgt af en uge hos den anden har en negativ effekt på børn. Snarere tværtimod.

»Når man ser på statistikkerne, så er der ikke noget, der tyder på, at gennemsnitsbarnet trives dårligere i en deleordning, end hvis han eller hun primært bor hos den ene forælder. Faktisk ser det nogen gange ud til at de trives lidt bedre«, siger Mai Heide Ottosen, seniorforsker hos SFI, det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Hun har gennem to årtier forsket i samværsordninger i skilsmissefamilier og har i en ny bog samlet den nyeste viden på området. ’Delebørn’ hedder den og skal give fagfolk og forældre inspiration til at nå frem til de bedste løsninger for det enkelte barn.

Fleksibilitet er vigtigt

Og der er brug for at aflive myter om deleordningerne, der i dag er hverdag for hver fjerde af landets 316.000 skilsmissebørn, siger hun.

For både danske og udenlandske undersøgelser viser entydigt, at det er forældrenes samarbejde og kvaliteten i samværet, der har den langt største betydning for, om børnene trives. Hvor mange dage, barnet bor hvert sted, er ikke afgørende.

»Jeg har ikke kunnet finde belæg noget sted i forskningen for, at samværsordningen i sig selv har betydning for, om børn trives mere eller mindre godt. Derimod betyder forældresamarbejdet rigtig meget. At børnene oplever at have en fleksibilitet i dagligdagen, så de har indflydelse på, hvordan deres samvær kommer til at fungere, spiller er stor rolle for deres trivsel«, siger Mai Heide Ottosen.

De børn, der får en deleordning med lige meget tid hvert sted, er typisk fra velfungerende familier, hvor forældrene er klar over, at det kræver et udstrakt samarbejde at få det til at fungere for børnene.

I den gennemsnitlige ’delefamilie’ har forældrene været nogenlunde lige meget til stede i barnets opvækst, og bruddet har samtidig været relativt udramatisk, viste en stor undersøgelse af skilsmissefamilier, som SFI udgav i 2011.

»Selv om vi i medierne oftest hører om de familier, der ikke fungerer, har langt de fleste forældre et godt samarbejde efter en skilsmisse. Og hvis forældrene samtidig bor tæt på hinanden og har robuste børn, vil en deleordning for de fleste være den bedste samværsordning, selvom det også er den ordning, der er mest krævende for barnet«, siger Jan Kaa Kristensen, afdelingsleder for skilsmisseafdelingen hos Center for Familieudvikling.

Forældrenes tarv

Han ser ligesom Mai Heide Ottosen de mange deleordninger blandt danske skilsmissebørn som et udtryk for, at forældre generelt er blevet mere ligestillede i deres forældreskab.

At fædre i højere grad er blevet deltagende, og at det smitter af, når der skal fordeles samvær efter et brud. Men det ligestillede forældreskab skal ikke trumfes igennem for enhver pris, pointerer de begge.

»Vi får sager, hvor deleordningen er forældrenes måde at bilægge en konflikt. Men bare fordi en deleordning synes at være det mest retfærdige for forældrene, er det ikke sikkert, at det er barnets tarv«, siger Jan Kaa Kristensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Mai Heide Ottosen ser eksempler på det samme: At den ene forælder betaler gælden i huset ud og får en deleordning til gengæld. Eller deleordningen der bliver et kompromis, så ingen voksne bliver snydt, når hverken mor eller far har lyst til at give afkald på sine børn i hverdagen.

»Inden man kaster sig ud i en beslutning om, hvilken løsning man skal lave, er det en god ide at spørge sig selv: Er det for barnets skyld, vi gør det her, eller er det fordi, det passer os bedst«, siger hun og peger på muligheden for at udleve sin karriere halvdelen af tiden og være forælder i den anden som et andet motiv, der spiller ind for mange mødre og fædre i dag.

»Det er legitimt nok. Man skal bare ikke være blind for sine motiver, og man skal huske, at det er barnets behov og ikke forældrenes, der er vigtigst«.

Jan Kaa Kristensen minder om, at en samværsordning ikke behøver være permanent, blot fordi den er vedtaget efter et brud.

»Man må prøve i fællesskab at se på, om barnet trives i de vilkår, som det lever under. Det kræver, at man ser på barnet, som det er og er åben for at lave tingene om, hvis de ikke fungerer«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce