Jeg er ikke og har aldrig været den store forbruger af den slags børnekultur, man betaler for. I dag tager man tit børnene under armen og viser dem noget kulturelt – uden at det nødvendigvis skaber eventyrlyst. Men i min barndom var børnekultur noget, man selv skabte.

Det var noget med, at man gik ned til fjorden og byggede hule og kravlede op på huset og kastede actionmænd i lommetørklæder ned fra taget. Det har påvirket det, jeg laver som Onkel Reje – tanken om, at man som barn har handlekraft selv og kan opsøge eventyr i sin egen parallelle verden – det er den slags, som man også lærer af at læse ’Lille Virgil’«.