Arkivfoto.
Foto: Jan Grarup (arkiv)

Arkivfoto.

Sundhed

Ny analyse: 250.000 danskeres depressions­medicin virker ikke - i gennemsnit

Når noget i snit ikke virker, bør det ikke bruges. Det siger al logik. Når det, der ikke virker, er medicin, skal vi stoppe med at sælge det. Men nej, siger depressionprofessor. Læs om en kompleks lægeverden og blive klogere på de svære medicinspørgsmål til psykiske lidelser.

Sundhed

»De antidepressive SSRI-præparater blev nok oversolgt engang«.

Sådan lyder meldingen fra Danmarks eneste kliniske professor i depression, overlæge Poul Videbech, Psykiatrisk Center Glostrup.

Den kommer som reaktion på en ny dansk analyse, der er blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift BMC Psychiatry.

Danske forskere fra Copenhagen Trial Unit på Rigshospitalet har proppet 131 kliniske forsøg ned i en 'videnskabelig blender'. Og fået én samlet konklusion, der er entydig klar:

»SSRI har måske en statistisk signifikant effekt på depressionssymptomer, men alle studierne havde en stor risiko for skævheder (bias, red.), og medicinens kliniske betydning kan man derfor stille spørgsmålstegn. SSRI øger statistisk signifikant risikoen for både alvorlige og ikke-alvorlige bivirkninger«.

Jeg har sagt i mange år, at man kun skal bruge medicin til de sværeste depressioner. Og så skal virkning stå mål med bivirkninger

254.000 danskere indløste mindst én recept i 2015 på depressionsmedicin, som den nye danske analyse viser, stort set ingen effekt har - udover øget risiko for alvorlige bivirkninger.

Derfor burde ingen jo spise medicinen, må den simple, logiske konklusion så være. Men nej, siger Poul Videbech, »så simpelt er det ikke«.

Arkivfoto
Foto: Peter Hove Olesen

Arkivfoto

De færreste spiser medicin i årevis uden effekt

Den danske forskergruppe påviser jo blot ifølge professoren, at der i gennemsnit ikke er nævneværdig effekt.

Det betyder, at nogle patienter vil opleve effekt af medicinen på deres depression, mens andre ikke oplever en gavnlig virkning.

»Det svarer godt til den virkelighed, som os, der står med patienterne i dagligdagen, oplever. Nogle oplever store fremskridt, og vi er alle glade, mens der intet sker hos andre. Eller de får bivirkninger. Men så er det selvfølgelig lægens pligt at hjælpe dem med at stoppe igen«, siger han.

Og det er netop hele pointen i den virkelige verden ifølge professoren. Både læger og patienter evaluerer jo løbende på behandlingen og ingen ønsker jo at fortsætte en virkningsløs behandling, påpeger han.

Derfor kan man ifølge professoren ikke drage den lidt forhastede mediekonklusion, at en kvart million danskere spiser virkningsløs medicin.

»Patienter, der ingen effekt oplever, eller som får det skidt, stopper jo igen. Dummere er hverken de eller deres læge. På den måde er det ikke min erfaring, at problemet med overforbrug af depressionsmedicin er frygteligt stort«, siger han.

Mange fejl i de gamle studier

Analysens konklusion på baggrund af de 131 kliniske forsøg overrasker ikke den danske professor.

»Der er slet ikke nyt. Vi har siden 2008 vidst, at SSRI gennemsnitligt set har en ret beskeden effekt. De har nu lavet et flot litteraturstudie, men konklusionen er ikke ny«, siger Poul Videbech.

Jeg er helt sikker på, at der har været mange, der aldrig har skullet have haft medicinen

Han hæfter sig ved, at analysen understreger, at medicinen har bedst effekt til de sværere depressioner, som psykiaterne også oplever det på afdelingerne.

»Ved de milde depressioner er bivirkningerne for trælse i forhold til, hvad man kan op. Men overordnet set er SSRI ingen mirakelmedicin. Det er der heller ingen psykiatere, der mener længere«, siger Poul Videbech.

Professoren roser både de danske forskere og deres studie, »der er af høj faglig kvalitet. De er dygtige«.

Problemet med analysen er, at konklusionen fra den 'videnskabelige blender' ikke er bedre end de ingredienser, som forskerne har fundet i de ældre kliniske studier og putte i.

»Mange af de gamle undersøgelser, som den danske forskergruppe bygger deres analyse på, er svært fejlbehæftede med flere forskellige former for metodefejl. Det er ikke de danske forskeres skyld. De gør det godt. Men det påvirker jo deres samlede analyseresultat«, siger professor Poul Videbech.

For det første bygger en del af de studier, der ligger til grund for den danske analyse, på patienter med alkohol- og stofmisbrug.

»Vi ved alle, at ingen antidepressiv behandling virker særlig godt på misbrugere. Så resultaterne fra de studier kan slet ikke bruges, og det trækker den samlede analyses konklusion ned«, siger han.

For det andet er studierne lavet af medicinalfirmaerne og har haft til formål at påvise, at medicinen lige akkurat virker, så firmaet har kunnet få det godkendt af myndighederne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I dag ved vi, at Hamilton ikke kan bruges til at måle medicinsk effekt. Det vidste man ikke, da de gamle studier blev lavet og det kan vi så græde over i dag.

»Det har aldrig været formålet med de her studier, at vise, at X var et virkeligt godt præparat. Eller at X var bedre end Y. Sådan er de kliniske forsøg ikke designet. Det betyder, at vi i dag sidder med en masse gamle studier, der ikke er så gode, som vi ville lave dem i dag. Problemer er så bare, at ingen i dag vil betale for, at der bliver udført ordentlige studier, fordi patenterne for længst er udløbet. Og det offentlige, som burde stå for den slags, lurepasser. Så vi sidder og ser på fortidens synder«, siger Poul Videbech.

For det tredje ligger mange ældre amerikanske studier til grund for analysekonklusionen. Men i USA hverves folk til medicinske forsøg. Da mange borgere ikke er sundhedsforsikrede og derfor ikke i behandling, er kliniske forsøg være en måde at få medicinsk hjælp på.

»Derfor er de så heller ikke særligt syge, så de kan slet ikke sammenlignes med de patienter, som vi ser i den danske psykiatri«, siger Poul Videbech.

For det fjerde - og nok den en væsentligste, men fagligt komplicerede indvending - handler om den såkaldte 'Hamilton-depressionsskala', som de fleste studier bag den danske analyse bruger til at påvise effekt af medicinen.

Siden 2010 har forskere på baggrund af danske analyser vidst, at skalaen ikke er særligt velegnet til at påvise en effekt af medicin på depression. Når de gamle studier viser ingen effekt, er det ofte fordi, at målemetoden er forkert. På lægmandsdansk betyder det, at der faktisk ville kunne have været en effekt, men at det værktøj, man brugte for år tilbage, er ubrugeligt.

»I dag ved vi, at Hamilton ikke kan bruges til at måle medicinsk effekt. Skalaen måler nemlig bivirkninger med, som om de var depressionssymptomer. Det vidste man ikke, da de gamle studier blev lavet og det kan vi så græde over i dag. Men igen er det med til at sløre den nye analyses resultat«, siger Poul Videbech.

»Man skal derfor være forsigtig med for vigtgående konklusioner«.

Brug kun medicin til svære depressioner

Okay, de gamle studier er noget skidt. Men skal vi tro analysens konklusion, har medicin i snit en meget ringe effekt. Hvorfor overhovedet bruge medicin mod depression?

»Jeg har sagt i mange år, at man kun skal bruge medicin til de sværeste depressioner. Og så skal virkningen stå mål med bivirkningerne«.

Når du i dag ved alt det om de gamle studier, hvad tænker du så?

»At jeg er helt sikker på, at der har været en del mennesker, der aldrig har skullet have haft medicinen. Og der er sikkert også nogle, der får SSRI i dag, der ikke burde. Men jeg tror ikke, at det er særligt mange. Forhåbentlig er både læger og patienter selv så kloge, at de stopper, hvis medicinen ikke virker«, siger Poul Videbech.

Vi har siden 2008 vidst, at SSRI statistisk set har en meget beskeden effekt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Professoren påpeger, at flere studier derimod har dokumenteret, at mange med svære depressioner »aldrig får nogen form for behandling, og det er i min verden et langt større problem, da de får væsentlig forringet livskvalitet og endog er i risiko for selvmord uden hjælp«.

Psykoterapi løser ikke alt

Ifølge Poul Videbech er psykoterapi ikke alle psykiske problemers løsning, som nogle får det gjort til. Selv har han brugt metoden i mere end 20 år.

»Vi har desværre en stor gruppe patienter med depression, hvor psykoterapi slet ikke virker. Og dem skal vi jo også have et tilbud til, ellers er deres liv måske smadet. Så for mig er det ikke enten-eller. Vi har brug for en bred palette med forskellige behandlinger. Mange foretrækker samtalebehandling, og det bør sundhedssystemet i højere grad stille til rådighed, uanset om man behandler med medicin eller ej. Det synes jeg bestemt«, siger han.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce