Patienter risikerer at tage skade af at deltage i der forsøg med medicinsk cannabis, der begynder til nytår. For der er ingen dokumentation af effekt og bivirkninger af de produkter, som alvorligt syge danskere vil få adgang til. Sådan lyder det fra Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing.
»Samfundet stiller normalt skrappe krav, før ny medicin kan tages i brug. Bagtæppet for den praksis er, at mennesker gennem tiden er blevet alvorligt skadet af lægemidler, som ikke var ordentligt afprøvet. I forsøget med medicinsk cannabis er disse krav sat ud af spillet«, siger han.



























