Født: 1975

Priser:
2002: NordFotoprisen for bedste hovedopgave på DJH
2003: Årets Sportsbilled - hædrende omtale
2005: Årets Pressefotograf og Årets Danske Hverdagsbillede
2008: Årets Nyhedsbillede Udland og Årets Pressefoto
2009: Åben Klasse - hædrende omtale. Og Årets Audio Slideshow
2010: Årets Pressefotograf og Årets Danske Nyhed - hædrende omtale

Hvad er det mærkeligste, du har fotograferet?
Vi fotograferer mærkelige ting og begivenheder næsten hver uge. Men af de mærkeligste dage herhjemme var i sommeren 2009, hvor jeg om formiddagen fotograferede børn på Gabriel Jensens sommerudflugt i idylliske Dragør, og på vej hjem fotograferede en mand, der var blevet skudt i hovedet på Christiania.

Hvor mange lande har du været på opgave i?
Mellem 45 og 50

Hvad er den farligste situation, du har været i?
Sammen med journalist Bo Søndergaard stod jeg på taget af et hotel i Benghazi i Libyen da en granat slog ned få meter fra hotellet. Få dage forinden var vi på torvet i byen Tobruk, hvor tusindvis af glade mennesker fejrede FNs flyforbud over Libyen. Deres håndtering af de utroligt mange våben gjorde det ret farligt, selv om de hovedsageligt skød op i luften.

Kan du huske, hvad dit første billede var af?
Et billede taget med min farmors kamera af udhænget på mine forældres hus i Thisted. Det var en fejl...

Hvorfor er du blevet fotograf?
Fordi det er det mest spændende arbejde i verden. Som fotograf får man lov at besøge mennesker fra alle hjørner af samfundet. Og man bliver lukket ind steder, man kun kan drømme om. Jeg har været fotograf i 10 år og har allerede set og oplevet mere, end jeg turde håbe på. Og - nu kommer det til at lyde frelst og højtideligt - men jeg vil gerne være med til at vise folk, hvordan verden også ser ud. Jeg synes, der er mange mennesker, der går op i vanvittigt små ting i Danmark. Hvis vi bare nogle gange kunne se ud over vores egen næsetip - eller landegrænse - ville vi opdage, at det måske ikke er så slemt, når kassedamen i Brugsen lukker kasselinjen lige for næsen af os. Eller der ikke er mere økologisk mikrolandbrugsmælk i køledisken, og vi må 'nøjes' med den almindelige mælk. Altså: Der er jo stadig mælk at få...

Hvem drømmer du om at portrættere?
Barack Obama

Hvem er dine fotografiske forbilleder?
På reportagesiden må det være Jan Grarup. Han har med sit arbejde og engagement været med til at flytte holdninger og gjort opmærksom på utroligt mange glemte konflikter. I den anden ende af fotografiet - det lidt blødere og mere konceptuelle fotografi - må det være den engelske fotograf Stephen Gill. Hans finurlige emner og blik for det skæve giver mig stor inspiration.

Hvad har overrasket dig mest som fotograf?
Hvor meget man får lov til, bare man har et kamera over skulderen. De folk, vi fotograferer, lader os ofte se ting, som andre ikke får lov at opleve.

Hvilket billede/hvilken situation har lært dig mest som fotograf?
I 2003 rejste jeg rundt i Irak sammen med journalist Stéphanie Surrugue. I byen Najaf besøgte vi en kirkegård. På lighuset stod folk i kø for at gennemgå den rituelle vaskning og indpakning af deres døde slægtninge. Det var første gang, jeg fotograferede en død person, og efterfølgende kom jeg meget i tvivl om vores ret som fotografer til at være til stede i så privat et øjeblik.

Er der et billede, du fortryder du ikke tog?
Masser. Og det er altid de bedste billeder.

Hvad er det største dilemma, du har stået i som fotograf?
Under jordskælvet i Haiti mødte jeg en sen eftermiddag en lille dreng, der sad apatisk på jorden. Første gang, jeg gik forbi ham, ænsede jeg ham knapt. Jeg havde fotograferet SÅ mange mennesker, der havde det helt urimeligt dårligt, og man kan ikke som fotograf (eller menneske?) gå ind i hver enkelt skæbne, når der er tusindvis af sårede og døde.

Men da jeg gik forbi ham anden gang, samlede han en håndfuld spaghetti op fra jorden og puttede det i munden. Det var sent, og vores chauffør var ivrig efter at komme tilbage til hotellet, inden det blev mørkt. Men den lille drengs bedstemor fortalte, at de havde ventet hele dagen på at få et lift til et nødsygehus på byens stadion. Ingen ville tage dem med, fordi de ikke havde nogen penge. Familiens hus var styrtet sammen i skælvet, og den lille dreng havde ligget levende begravet sammen med sine døde forældre i dagevis. Jeg kom direkte fra hospitalet på stadionet og vidste derfor, at de var ved at lukke ned for dagen. Vi tog ham med i vores bil og kørte til et andet hospital, jeg havde været på tidligere, og da vi blev lukket ind der, og drengen kom i behandling, kom en amerikansk sygeplejerske over til mig, sagde tak og gav mig et kram. Og så 'knækkede filmen' for mig.

Som fotograf sådan nogle steder er man nødt til at gøre op med sig selv, hvorfor man er der. Er man der for at fortælle læserne om det man ser, eller er man der for at dele vand og mad ud? Det lyder sikkert helt urimeligt hårdt for udenforstående, men man kan IKKE gøre sit arbejde ordentligt som fotograf, hvis man styrter rundt og agerer nødhjælpsarbejder. Men det betyder ikke, at man ikke kan opføre sig menneskeligt. Det er faktisk forudsætningen for at kunne lave gode billeder, tror jeg. Samtidig er man nødt at tro på, at det nytter noget, at vi er sådan nogle steder. Sat på spidsen: Hjælper jeg bedst ved at dele vand ud til tyve mennesker - eller hjælper jeg flere ved at fortælle læserne, hvad jeg ser?

Din yndlingsfotobog?
Stephen Gill 'Field Studies'. Den giver mig inspiration til at arbejde på en anderledes måde.

Dine yndlingsfotosites?
LensBlog på New York Times og LightBox på Time.com

Din yndlingsmultimedie-produktion?

Svært at pege på een, men både Brian Storm og danske Bombay Flying Club, laver rigtigt flotte og vigtige ting.

Hvilket billede mangler verden at se?
Jeg gad godt se flere billeder taget af 'ikke-fotografer'. Nogle af de vigtigste billeder i nyere tid er efter min mening de amerikanske soldaters snapshots fra Abu-Ghraib fængslet. Der findes tusindvis af steder, hvor pressen enten ikke kommer ind, eller også er der ryddet pænt op, inden vi kommer, fordi magthaverne ved, at billeder har en stærk indflydelse på meningsdannelsen. Derfor kunne man godt bruge en form for 'Foto-Wikileaks'. Jeg tror, det vil komme bag på mange, hvor grum verden i virkeligheden er ...