Insta-guf: Oplev din by backstage på guidet tur

URBAN-ROMANTIC. Cykelturen starter på Refshaleøen.
URBAN-ROMANTIC. Cykelturen starter på Refshaleøen.
Lyt til artiklen

Er du ny i København? Eller er du bare typen, som aldrig bliver helt færdig med at gå på alternativ sightseeing i din egen by? Så skal du med på urban skattejagt på søndag.

Guide: Her er byens flotteste neonreklamer - som du ikke kender

Det er kulturformidlerne fra Nordic Insite, som står bag den guidede cykeltur Urban Exploration, som nu for anden gang viser et København frem, der er så langt fra Den Lille Havfrue, som det kan være.

Instagram-venlige hemmeligheder

En slags København backstage kan man vel kalde de forladte industriområder, de urbane selvbyggerbydele, de graffitifyldte betonvægge og de andre Instagram-venlige hemmeligheder, som turen når omkring undervejs.

Guide: Der er donuts, Dostojevski og urban exploration i din by denne uge

En byplanlægger vil være guide på cykelturen, der varer 3-4 timer, er omkring 20 kilometer lang og starter et sted på Refshalevej. Skriv til fd@nordic-insite.dk for at melde dig til og få mere info om ruten. Det koster 200 kr. at køre med.

Urban Exploration. 31. jan. kl. 14. Refshalevej, Kbh. K.

Louise Skov Andersen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her